ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement
Annoncørbetalt indhold af Admincontrol

Pandemien gør de sidste bestyrelser digitale

Der har været markant øget efterspørgsel på digitale løsninger, fortæller Daniel Hansen, der er Country Manager for Admincontrol. Foto: Jacob Nielsen.
Der har været markant øget efterspørgsel på digitale løsninger, fortæller Daniel Hansen, der er Country Manager for Admincontrol. Foto: Jacob Nielsen.

Det har været undervejs længe, men digitaliseringen af bestyrelserne har pludseligt taget et stort skridt fremad under corona. De mange restriktioner for at mødes fysisk har skabt en markant øget efterspørgsel på digitale værktøjer til bestyrelseslokalet.

Der bliver længere mellem ringbindene i landets bestyrelseslokaler.

Dugfriske tal fra en undersøgelse foretaget af netværksorganisationen Board Network - The Danish Professional Directors Association viser, at det digitale bestyrelseslokale pludselig er blevet hverdag for langt størstedelen af bestyrelserne i Norden.

"Det positive ved digitalisering af bestyrelser er, at de bliver mere agile og effektive"

Daniel Hansen, Country Manager for Admincontrol i Danmark

”81 pct. af bestyrelser har svaret, at de i lyset af corona har holdt digitale møder og 23 pct. har holdt blandede møder, altså en kombination af fysiske og digitale møder,” fortæller Jakob Stengel, der er formand for netværket og står bag undersøgelsen.

Samme undersøgelse afslører, at bevidstheden om digitalt bestyrelsesarbejde også har øget opmærksomheden på at få digitale kompetencer ind i selve bestyrelsesarbejdet.

Ud med ringbind

Digitalisering har sneget sig ind på bestyrelsers virkelighed de sidste ti år, men den verdensomspændende sundheds-pandemi har sat en endegyldig stopper for fysiske møder mellem mennesker. Bestyrelser konverterer i stedet fysiske møder og håndskrevet administration til digitale løsninger.

Det mærker man hos den norske virksomhed Admincontrol, der udvikler digitale værktøjer til bestyrelser.

”Det seneste års tid har virksomheder accelereret deres digitale transformation, og under corona har vi set et boom i efterspørgslen på f. eks digitale underskrifter. Hvis efterspørgslen på digitale produkter ikke allerede var høj før, er den det nu,” siger Daniel Hansen, der er Country Manager i Danmark for virksomheden.

Væk fra print

Efterspørgslen på Esign, der er en digital signatur til bestyrelsesmedlemmer, er vokset med 45 pct. fra første til andet halvår af 2020. Derudover har der været en markant stigning i antal solgte bestyrelsesportaler i år-til-dato i forhold til år 2019.

En del af bestyrelsesarbejde er et spørgsmål om formalia og dokumentation, så mens møder relativt nemt kan holdes på sikre forbindelser, har lovbunden administration omkring bestyrelsesarbejdet for mange bestyrelser krævet en nytænkning.

Og hvor man måske før i højere grad lavede work-arounds som at printe dokumenter ud hjemme, underskrive dem og skanne dem ind igen, inden de blev retur via den private e-mail, har den seneste tid kastet nyt lys over omgangen med fortrolige dokumenter. Digitale platforme sørger nu for at holde styr på papirstakkene og underskrifterne.

Ringbind viger for platform

Den pludselig stigning i efterspørgsel skyldes både et her-og-nu behov, og har derudover for selv de mest genstridige maskinstormere betydet en længe udskudt og nu helt nødvendig digitalisering, vurderer Daniel Hansen, der modtager kundehenvendelser i Danmark.

”Særligt med GDPR-lovgivningen i 2018 kom der bevidsthed om data, hvilket fik mange bestyrelser til at gå helt eller delvist digitalt. Nogle har dengang kunnet holde fast i papir og ringbind, men det er slut nu, og det er nogle af de bestyrelser, der nu forespørger på digitale løsninger,” siger han.

Han udpeger flere oplagte fordele ved at gå digitalt, som rækker længere end den aktuelle nedlukning af samfundet.

Admincontrol 03 light.jpg
Et led i at modernisere bestyrelsesarbejdet kan være at digitalisere, så man får bedre tid til det stigende antal opgaver, som bestyrelser løser. Foto: Jacob Nielsen

”Det positive ved digitalisering af bestyrelser er, at de bliver mere agile og effektive. Og at omgange med digitale dokumenter bliver mere sikker, når den er krypteret på en platform, der er designet til der,” siger han.

Skarpere bestyrelser

Han ser også muligheden for, at det bliver nemmere at finde folk med nichekompetencer eller kombinationer af specielle kompetencer, fordi man digitalt ikke er bundet af geografien. En bestyrelse behøver ikke være strengt lokal.

Når man i større grad end før kan kigge ud over landets grænser, er der flere forskellige slags kandidater, der kan øge diversiteten i bestyrelsen.

”Bestyrelserne bliver kort sagt mere konkurrencedygtige,” siger han.

Læs e-bogen, der forklarer hvilke teknologiske fremskridt der skal foretages i bestyrelseslokalet

Annoncen er produceret 25.11.2020 afBørsen Creativei samarbejde med Admincontrol


Forsiden lige nu