Da EU i 2023 satte sit nye bæredygtighedsdirektiv for virksomheder (kendt som CSRD) i kraft, stod de europæiske virksomheder over for en gigantisk opgave: Rapporteringskravene var omfattende, og mod slutningen af samme år gav 88 pct. af de adspurgte vesteuropæiske virksomheder i en undersøgelse udtryk for, at de ganske enkelt ikke følte sig klar til at indfri CSRD.
Tidligere i år udskød EU så rapporteringspligten under CSRD med de såkaldte Omnibus-pakker, der, ud over at udskyde dele af CSRD-reglerne, samtidig lægger op til en væsentlig forsimpling af kravene for de allerstørste virksomheder og en komplet fritagelse for de mindre.
Granatchokket fra vedtagelsen af de tidligere CSRD-krav har ikke desto mindre rokket ved tankegangen i mange virksomheder. Det oplever man i hvert fald hos Position Green, der tilbyder software- og rådgivningsløsninger til virksomheder på ESG-området.
“For mange har CSRD-kravene været en øjenåbner for, at der ligger nogle systemiske risici på bæredygtigheds-området, som de bliver nødt til at forholde sig til på den lange bane. Men også at der samtidig ligger nogle potentielt meget store vækstmuligheder og venter,” siger Managing Director i Position Green Denmark, Anders de Lichtenberg.
Mangler værktøjerne
Oplevelsen hos Position Green understøttes af flere større undersøgelser: Blandt andet viser en nylig undersøgelse foretaget af Morgan Stanley, at hele 94 pct. af de adspurgte europæiske virksomheder i dag anser bæredygtighed som en mulighed for værdiskabelse, ikke mindst gennem lavere kapitalomkostninger, bedre kreditvurdering og øget investortillid.
Generelt kan man sige, at der i hvert fald ikke er nogen virksomhed, der bliver straffet for bæredygtighed – og langt de fleste vil også have noget at vinde
Andreas Rasche, professor ved Centre for Sustainability på CBS
Til trods for den gode vilje, er oplevelsen hos Position Green, at mange virksomheder fortsat leder efter værktøjerne til den grønne transformation.
“Bæredygtighedsafdelingerne har traditionelt været mere værdidrevne end økonomiske i deres tankegang. Mange er ved at få øjnene op for, at de to ting hænger sammen, men vi ser stadig, at virksomhederne kæmper med at omsætte tankegangen til praksis,” siger Anders de Lichtenberg.
Blandt gevinsterne er besparelser ved investeringer i energieffektivitet, generelt lavere risici forbundet med bæredygtige løsninger, mulighed for en forbedret kreditvurdering og lavere rente ved ‘grønne lån’ samt markante besparelser ved en fremtidig CO2-beskatning.
Og selvom mange større virksomheder allerede arbejder med en skyggepris på CO2 i deres businesscases, så skal man mange steder fortsat lære at se de bæredygtige valg i et fremtidsperspektiv, mener Anders de Lichtenberg.
“I en helt klassisk business-case vil man fortsat kun forholde sig til de økonomiske fordele og ulemper her og nu, men ikke se ind i de fremtidige besparelser, der antageligvis vil være forbundet med bæredygtige initiativer i form af afgiftsbesparelser, billigere lån og så videre og så videre. Men det er jo på den lange bane, at mange af de her bæredygtige gevinster ligger,” siger han.
Sustainable business playbook’
I en spritny playbook guider Position Green virksomheder til, hvordan bæredygtighed bliver til vækst. Playbooken indeholder indsigter fra både interne og eksterne eksperter og viser gennem flere case-eksempler, hvordan ESG-initiativer direkte kan lede til økonomisk gevinst, samt hvordan denne beregnes.
I playbooken indgår en omfattende benchmark-analyse, hvor 1.900 europæiske virksomheder – fordelt på 11 brancher – er blevet analyseret med henblik på at vise, hvordan virksomheder arbejder med at omdanne compliance-krav på ESG-området til forretningsfordele.
De faktiske gevinster
En række konkrete beregninger viser, hvor store forskelle de grønne investeringer faktisk kan gøre for bundlinjen.
Et samarbejde mellem Position Green og Stockholm School of Economics viste, at en virksomheds investering i energieffektivisering løftede dens NPV (Netto Nuværdi) fra 400.000 euro til mellem 1,3 og 2,1 mio. euro, når en forventet CO2-beskatning blev indregnet. Medregnede man derudover en lavere rente på et grønt lån, steg værdien til 1,5-2,4 mio. euro.
“På den måde kan du jo ret klart se din NPV blive signifikant forbedret. Det er noget, der gør indtryk,” siger Anders de Lichtenberg og peger på, at det er præcis den slags beregninger, der får CFO’er og investorer til at se ESG som forretning snarere end compliance.
Også Andreas Rasche – der er professor ved Centre for Sustainability på CBS i København, og som desuden sidder i Position Green advisory board – oplever, at de grønne mellemregninger kan gøre underværker i en business-case. Præcis hvor stor gevinsten er, kan dog variere en del, påpeger han.
“Generelt kan man sige, at der i hvert fald ikke er nogen virksomhed, der bliver straffet for bæredygtighed – og langt de fleste vil også have noget at vinde. Præcis hvor meget, afhænger fuldstændig af den enkelte branche og den enkelte virksomhed,” siger Andreas Rasche og tilføjer:
“Det er netop derfor, at rapporteringer er så vigtige. Jeg ville ønske, at flere forstod, at rapportering ikke er spild af penge – det er nødvendig information for at styre din virksomhed. Man kan kun lave NPV-beregninger og lignende, hvis man har data, og det kræver altså rapportering.”
Anders de Lichtenberg påpeger samtidig, hvordan bæredygtige initiativer – ifølge flere undersøgelser – har en positiv indvirkning på særligt små og mellemstore virksomheders evne til at tiltrække og fastholde ikke mindst de unge medarbejdere.
Endelig er bæredygtighed i tiltagende grad et parameter, som investorerne vægter højt. Det gælder ikke kun de børsnoterede selskaber. Også kapitalfonde og investorer vurderer i stigende grad ESG som et parameter for værdiskabelse og et signal om, at markedet bevæger sig hurtigere end lovgivningen.
Mindsettet er blevet et helt andet: ESG er et økonomisk potentiale – ikke en compliance-byrde
Anders de Lichtenberg, Managing Director i Position Green Denmark
“I Position Green hjælper vi ofte kapitalfonde med at foretage due diligence på ESG-området, når de overvejer at opkøbe en virksomhed. Tidligere forholdt man sig i udgangspunktet kun til, om der var nogle kæmpestore red flags på bæredygtighedsområdet, og hvis der ikke var det, så kørte man bare på.”
“Nu oplever vi en meget større dialog omkring, hvordan bæredygtighed er – eller kan gøres til – noget, der skaber værdi. Mindsettet er blevet et helt andet: ESG er et økonomisk potentiale – ikke en compliance-byrde,” siger Anders de Lichtenberg.
Bedre mulighed for at positionere sig
Omnibus-ændringerne har unægteligt lagt en foreløbig dæmper på ESG-markedet og efterladt de europæiske virksomheder i stor uvished, mener Andreas Rasche. EU-parlamentet nedstemte for nylig den første Omnibus-pakke, men spørger man professoren, så tyder alt på, at en lignende udgave senere vil blive vedtaget.
Men selvom den manglende politiske afklaring på kort sigt har bremset tempoet, så kan det – for den enkelte virksomhed – vise sig at være en konkurrencefordel. Det mener i hvert fald Anders de Lichtenberg.
“Da alle virksomhederne arbejdede på at nå EU’s CSRD-krav, havde de alle den samme køreplan. Det var så voldsomt i sig selv at skulle opfylde kravene, at der ikke var plads til at tænke på at differentiere sig fra konkurrenterne,” siger han og tilføjer:
“Med Omnibus-ændringerne skal man nu igen forholde sig til, hvad konkurrenterne gør på ESG-området, og hvordan man kan positionere sig strategisk i forhold til dem. Det har gjort ESG-initiativer til en konkurrencemulighed på en helt anden måde, end det var før Omnibus-pakkerne.”
En bæredygtig fremtid
På den lange bane bliver bæredygtigheden under alle omstændigheder ikke til at komme udenom, mener Andreas Rasche.
“På lang sigt kan vi være meget sikre på, at bæredygtighed vil stå meget højt på dagsordenen. Blandt andet fordi naturens love til syvende og sidst trumfer politik. Og så er der det økonomiske rationale: Vi er allerede låst til grønne teknologier, fordi de er billigere, og fordi der allerede er investeret massivt i dem. Det kan vi ikke rulle tilbage,” siger han.
Uanset hvilke politiske vinde, der blæser, så vil argumenterne for bæredygtighed kun blive stærkere og stærkere på sigt, fordi risikoen bliver mere alvorlig
Andreas Rasche, professor ved Centre for Sustainability på CBS
Vejen frem kan meget vel være brolagt med flere politiske hindringer, erkender Andreas Rasche – men i sidste ende vil der ingen vej være udenom de bæredygtige initiativer, mener professoren.
“Uanset hvilke politiske vinde, der blæser, så vil argumenterne for bæredygtighed kun blive stærkere og stærkere på sigt, fordi risikoen bliver mere alvorlig. De kloge virksomheder handler, før det bliver nødvendigt,” siger Andreas Rasche.
For de virksomheder, der allerede nu formår at gøre ESG til vækst, kan forsinkelsen i EU-kravene vise sig at være et historisk forspring. Mens andre venter på nye retningslinjer, investerer de første i at integrere bæredygtighed som konkurrenceparameter, og det kan give dem lavere finansieringsomkostninger, stærkere investortillid og forspring på eksportmarkederne.
Set fra et erhvervsøkonomisk perspektiv handler bæredygtighed ikke længere om, hvorvidt det bliver et krav, men hvem der formår at gøre det til en del af forretningsmodellen først.
Annoncen er produceret af Børsen Brands i samarbejde med Position Green