ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement
Annoncørbetalt indhold af TeamViewer

Nye teknologier vil øge effektiviteten og sænke omkostningerne – alligevel er transport- og logistiksektoren skeptiske

Der kan være flere årsager til, at virksomheder i logistik- og industrisektoren ikke omfavner nye teknologier som AR, robotteknologi og kunstig intelligens. Men en fællesnævner er, at de kræver for mange ressourcer at forstå og anvende for den enkelte virksomhed. Foto: William William.
Der kan være flere årsager til, at virksomheder i logistik- og industrisektoren ikke omfavner nye teknologier som AR, robotteknologi og kunstig intelligens. Men en fællesnævner er, at de kræver for mange ressourcer at forstå og anvende for den enkelte virksomhed. Foto: William William.

En øget digitalisering af transport- og logistiksektoren vil betyde højere effektivitet, mindre omkostninger og en grønnere forsyningskæde, lyder det fra eksperter. Alligevel har industrien i overvejende grad armene over kors, når det gælder nye teknologier.

Danskerne skal rustes til de teknologiske kvantespring. Det var en af budskaberne, da daværende statsminister Lars Løkke holdt nytårstale tilbage i 2017. Hvis ikke det skete, var frygten, at kun en lille elite ville høste den nye teknologis frugter.

Samme bekymring kunne man i 2022 rejse i transport- og logistiksektoren. I en international undersøgelse, foretaget af DHL, svarede 95 pct. ud af 350 ledende eksperter inden for industrien, at de enten ikke ønsker eller evner at udnytte de muligheder, som teknologien potentielt præsenterer.

Det er selvom eksperter mener, at en digitalisering af industrien på den lange bane er en ‘win-win’-situation for alle. For industrien, dens kunder og klimaet. Nye teknologier vil nemlig betyde, at transport- og logistiksektoren både kan øge effektiviteten, sænke omkostninger og sikre en bedre udnyttelse af lagerplads samt færre unødige forsendelser.

En overvældende teknologi

At en overvejende del af industrien så alligevel tøver med implementering af nye teknologier, kan der være flere årsager til, heriblandt at virksomhederne simpelthen ikke har ressourcerne til at følge med det højhastighedstog af digitale og teknologiske innovationer, som sektoren i disse år præsenteres for.

Vi ved, at de kan øge produktiviteten med plukning af varer markant. Alligevel kan vi på en hånd tælle de virksomheder, som i dag anvender teknologien

Andreas Rükgauer,professor i produktion og industriel ledelse ved University of Applied Sciences, Würzburg-Schweinfurt i Tyskland

Det fortæller Andreas Rükgauer, der er professor i produktion og industriel ledelse ved University of Applied Sciences i Würzburg-Schweinfurt, Tyskland.

“For især mange af de mindre logistikvirksomheder er nye teknologier overvældende praksis."

Han bakkes op af større undersøgelse, som det tyske brancheforbund Bitkom foretog i 2019. Her spurgte man 500 virksomheder om, hvad de ser som de største udfordringer for deres forretning.

Kun overgået af klimapolitikker og toldafgifter var det for 79 pct. af virksomhedernes vedkommende digitalisering af logistikken, der var årsag til de største hovedpiner. To år tidligere var det tal 74 pct.

bernd-dittrich-eCc7FjMoR74-unsplash.jpg
Nye teknologier er en ‘win-win’-situation for virksomhederne, kunderne og klimaet, lyder det fra eksperter. Foto: Bernd Dittrich

For mens mange virksomheder måske lige var blevet komfortable med nye tracking-teknologier og digitale styresystemer, står der nu et nyt kuld teknologier klar, som skal forstås og implementeres. Augmented reality (AR), kunstig intelligens (AI), robotteknologi, blockchain og sensorteknologier for blot at nævne et par stykker af dem, som unægtelig kommer til at koste virksomhederne både tid og ressourcer at forstå og implementere.

Produktivitetsstigning på 15 pct.

Det er den barriere Henrik Witt, Chief Product Officer hos teknologivirksomheden TeamViewer, vil hjælpe virksomheder med at overkomme. Her arbejder man nemlig med at få virksomheder i logistik- og transportindustrien til at se, forstå og udnytte de forretningsmuligheder, digitaliseringen kan give dem.

“Med AR-teknologi (Augmented Reality, red.) kan vi eksempelvis se, at fejl i logistikken mindskes gevaldigt, mens produktiviteten stiger,” siger Henrik Witt.

Han peger bl.a. på førnævnte DHL. Efter at deres lagermedarbejdere blev udstyret med AR-teknologi har den globale logistikvirksomhed målt en produktivitetsstigning på ca. 15 pct.

Selskabet Coca-Cola HBH, der producerer Coca-Cola på licens fra det amerikanske Coca-Cola-selskab, har også set produktiviteten stige efter, at man har implementeret AR. Suzana Rani, der er direktør for logistik i Grækenland og Cypern, beretter, at virksomhedens produktivitet er steget markant.

Tidligere var de udstyret med en tablet af en art, når de skulle hente pakker frem fra lageret. I dag er de alle udstyret med AR-briller og har derfor begge hænder fri til at arbejde med.

Før eller siden

Så hvordan får man i praksis transport- og logistiksektoren til at se fordelene ved den nye teknologi?

Ifølge Andreas Rükgauer ligger svaret i selvsamme spørgsmål: Skal industrien forstå fordelene ved teknologierne, er de nødt til at se og anvende dem i praksis.

“Igen kan vi bruge AR-briller som et åbenlyst eksempel. Vi ved, at de kan øge produktiviteten med plukning af varer markant. Alligevel kan vi på en hånd tælle de virksomheder, som i dag anvender teknologien,” siger Andreas Rükgauer.

Læs TeamViewers rapport om Logistics 4.0 her

Den tyske professor tvivler dog ikke på, at transport- og logistiksektoren før eller siden kommer til at lukke teknologien ind i forretningen. Hvis det ikke sker på eget initiativ, så kommer kundernes krav til billigere, mere effektiv og grønnere logistik til at være foden, der sparker den dør ind.

“Men det bliver en langsom og evolutionær proces, der sektor for sektor i industrien selv skal se og opleve værdien ved teknologien,” siger han.

Læs hvad vi ellers skriver om TeamViewer her

Læs mere om TeamViewers services her

Denne annonce er produceret 25.02.22 af Børsen Creative i samarbejde med TeamViewer

Forsiden lige nu