ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement
Annoncørbetalt indhold af Fujitsu

Nye centre for robotter og kunstig intelligens rykker ind i Danmark

Kunstig intelligens er på en stribe områder ved at få det store gennembrud. Fujitsu tager konsekvensen og har både åbnet et eget robot-center i København og samarbejder med Alexandra -iInstituttet i et center for kunstig intelligens.

Der er en grund til, at kunstig intelligens er et af de mest hypede koncepter i it-branchen i disse år. Robotter, selvkørende biler og kræft-scanninger bliver nu udført med hjælp af kunstig intelligens, der er i stand til at forbedre sig selv undervejs.

”Teknologien er blevet så moden, at den giver mening rent forretningsmæssigt – både for større og mindre organisationer,” vurderer Dr. Joseph Reger, der er CTO for Fujitsu EMEIA.

”I disse år er kunstig intelligens begyndt at have stor betydning for automatisering af en masse opgaver. Efterhånden som erhvervslivet investerer mere i kunstig intelligens, så øger det også udviklingshastigheden inden for området. Derfor så er det på tide, at topchefer overvejer, hvordan kunstig intelligens kan bidrage til deres virksomhed,” siger Joseph Reger.

Dansk ekspertcenter

Fujitsu investerer hvert år mere end 12 mia. kr. i ny teknologi, heraf en betydelig del i kunstig intelligens.
Netop Danmark har fået en særlig rolle, da Fujitsu i foråret åbnede et center for software-robotter i København. I centeret kommer man til at udvikle løsninger, der blandt andet med kunstig intelligens kan automatisere opgaver - typisk inden for administration, kundeservice og opdatering af databaser.

Salgsdirektør Jesper Fløystrup ser store muligheder i teknologien.

”Det er typisk ensformige rutineopgaver, der kan afløses af software-robotter. Men vi kommer helt sikkert også til at se mange nye jobs inden for det her område.”

Han mener, at det særligt er områder som billedgenkendelse og talegenkendelse, der først vil give de store gennembrud. Nogle af de nye løsninger er baseret på Zinrai, der er Fujitsus grundmotor inden for kunstig intelligens.

”I mange af de call-centre, der findes verden over, kan man tale med en virtuel assistent, som kan tage sig af mange simple opgaver. Men vi arbejder også selv med flere projekter, hvor det er kombinationen af billedgenkendelse og kunstig intelligens, der giver bedre og billigere løsninger.”

Hjælp til læger og seismologer

Efterhånden som patientjournaler er blevet digitale, har lægerne i princippet mulighed for at slå hele patientens historik op. Men det er både tidskrævende og svært at få overblikket.

På San Carlos Clinical Hospital i Madrid, har Fujitsu brugt kunstig intelligens til at gennemgå patientjournalerne, så lægerne med det samme får et overblik. Det giver lægerne langt bedre beslutningsgrundlag og mere tid til selve samtalen og konsultationen med patienten.

Ydermere har systemet været i stand til at give en vurdering af, om patienten er i en kategori, hvor der er risiko for selvmord, stofmisbrug eller alkoholisme. Det har givet lægerne bedre mulighed for at planlægge den videre behandling. Det næste mål hos de spanske læger er at bruge det forbedrede overblik til at inddrage patienterne mere i deres egen behandling.

En anden faggruppe, der kan få hjælp af den kunstige intelligens, er seismologer.

I mange lande rundt om i verden – blandt andet Japan - er jordfaldshuller et frygtet naturfænomen, hvor jordoverfladen pludseligt forsvinder og river alt med sig. I et nyt samarbejde bruger Kawasaki Geological Engineering netop Zinrai til at analysere store mængder af underjordiske radarbilleder, så jordfaldshullerne kan blive detekteret, inden de opstår. Det ultimative mål er at give myndighederne mulighed for at forhindre jordfaldshullerne i at opstå og dermed forhindre de enorme udgifter, som ødelæggelserne kan betyde.

Nyt powercenter for kunstig intelligens

Som en understregning af sit fokus på kunstig intelligens er Fujitsu netop rykket ind i Dansk Center for Anvendt Kunstig Intelligens på Alexandra Instituttet på Københavns Universitet.

Det unikke er, at firmaet her åbner for, at kunderne kan få hjælp fra både ikke kun fra Fujitsu, men også fra en række eksperter og forskere til at udvikle konkrete digitale løsninger.

”Vi inviterer både firmaer og organisationer ind i et co-creation forløb, hvor de får hjælp til at udforme en ny digital strategi,” forklarer Jesper Fløystrup. Selv om projektet er helt nystartet, har man allerede forløb i gang med en kunde inden for finansverdenen og en større offentlig organisation.

”Den store fordel ved denne type af samarbejde er, at man kommer hurtigere i gang, man trækker på de bedste resurser både fra forskningsverdenen forsknings- og forretningsverdenen, og resultatet bliver bedre, fordi centeret ophober viden. Endeligt bliver det billigere, fordi vi benytter os af offentligt -tilgængelige resurser,” siger Jesper Fløystrup.



Artiklen er produceret af Børsens kommercielle afdeling 27.11.17 i samarbejde med Fujitsu

Forsiden lige nu