ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement
Annoncørbetalt indhold af Mazda

Nye bilfarver sparker klassikerne af banen

De fleste danskere køber grå, sorte eller sølvfarvede biler. Det er trygt, praktisk og seriøst. Men nye farver er ved at vinde ind, og teknologien betyder, at vi efterhånden kan vælge mere specielle farver og lakker. Én særlig farve nyder allerede stigende opmærksomhed.

Ifølge statistik fra de Danske Bilimportører, var hver tredje nye bil i 2015 grå /sølv (33,3 pct.), og knap hver fjerde (23,9 pct.) var sort. På tredjepladsen kommer hvid med 20,3 pct.

De tre bilfarver er generelt set dominerende også set i europæisk perspektiv, dog er vi i Danmark markant gladere for sorte biler end andre steder. Ifølge farverapporten fra tyske BASF, der fremstiller ingredienserne til farver og lak, var 19 pct. af bilsalget på europæiske marked sorte biler. Og ser man på vores nærmeste naboer i Sverige er det kun 14,5 pct. af svenskerne, der vælger en sort bil. Til gengæld er de mere glade for blå.

Ifølge, Jannik Olsen PR Manager fra Mazda Motor Danmark, har meget af farvevalget blandt andet noget at gøre med, at de meget klassiske og mere neutrale farver traditionelt har en højere gensalgsværdi. Særligt sort, sølvgrå og koksgrå er populære, og derfor nemmere at gensælge til en god pris. Blå, grøn, brun og gul er typisk mindre værd i gensalg.

Én særlig rød farve tiltrækker
Rød derimod er lidt af en jokerfarve – og særligt, hvis du kører Mazda, fortæller Jannik Olsen. Ser man gennemsnitligt på danskernes bilkøb vælger kun 6,8 pct. den røde farve, men hvis man ser på Mazda-køberne, så vælger hele 22% rød. Jannik Olsen har to bud på, hvorfor det er sådan:

”Vi har udviklet en særlig metallic-rød farve, som påføres i tre lag og på den måde får en dybde, som er virkelig flot, når lyset falder på den.”

Farven kaldes for ’Soul Red Metallic’ og er de seneste år blevet en signaturfarve for Mazda. Farven blev oprindeligt udviklet til Mazdas konceptbiler, fordi farven med sin særlige evne til at få lyset til at spille får linjerne i bilens design til at træde tydeligere frem.

”Vi fik simpelthen så god respons på farven, at vi besluttede at udvikle den til serieproduktion. Så siden 2013 har den været lanceringsfarve på alle Mazdas biler,” siger Jannik Olsen.

Se den røde farve fremhæve designet på Mazdas RX VISION


Farveglad konebil og handlekraftig firmabil
Farvekonsulent, Jan Levander, har arbejdet med farver i over 25 år og driver i dag virksomheden Kulturhantverkerne i Sverige, hvor han rådgiver om farver. Han fortæller om betydningen af forskellige farver, og om hvilke signaler vi sender til andre baseret på vores valg af farver. Han understreger, at der ikke er lavet nogen synderlig forskning i grundlaget for bilkøberes farvevalg, og at mange sandsynligvis vælger farven ud af praktisk grunde:

”En sølvfarvet bil ser f.eks. stadig pæn ud, selvom den ikke lige er blevet vasket for nylig. På en sort bil derimod ser man selv det mindste støvkorn med det samme, og den kan bliver rigtig varm om sommeren”, siger han.

Jan Levander ser også et mønster i, at folk der køber store biler vælger mere diskrete farver end folk, der køber små biler, der ofte vælges i mere glade farver. En høj andel af de større biler, der sælges, er også firmabiler, og det afspejler sig i det dominerende farvevalg, som igen er sølv, grå og sort.
”Som repræsentant for et firma, vil man som regel gerne opfattes som handlekraftig, stabil og tryg, og det gør de farver usædvanligt populære inden for det område.”

Glitrende biler og selvdesign i fremtiden
Ifølge Jan Levanders farvespådomme kommer vi til at se færre biler med almindelig lak i fremtiden og flere biler med metallic-lak. Han sætter især sine penge på dyborange metallic, som er en farve, som lige nu er ved at vinde stærk ind på markedet.

”I takt med, at folieteknikken bliver billigere og bedre, kommer du som kunde i princippet til at kunne designe din egen bil, uden at det bliver alt for dyrt. Mat, blank, farveglad eller grafisk – det bliver kun fantasien, der sættes grænser. Jeg tror, det indebærer, at vi i fremtiden vil se mange flere mønstrede og selvdesignede biler på vejene”.

Levanders guide til, hvad bilfarven siger om dig:

Hvid bil: Du er moderne
Du er klar til at tænke nyt, og en fører af en hvid bil opfattes gerne som nede på jorden.

Sort bil: Status og lidt farlig
Du opfattes som lidt farlig og som havende en høj status. En højst uvidenskabelig britisk undersøgelse peger i øvrigt på, at ejere af sorte biler ser sig selv som værende lidt bedre i sengen, end andre…

Rød bil: Fart på og sensuel
Der er klart noget sensuelt over rød bil. Tankerne går også uvilkårligt i den sporty retning, og man kommer til at udstråle fart, leg og power – uden samme farlighed som den sorte bil.

Sølv/grå bil: Handlekraftig
Du har mange bolde i luften, og det går dig godt. Du er handlekraftig, saglig og logisk.

Blå bil: En rolig sjæl
Føreren af en blå bil opfattes gerne som rolig. Hvis du kører i lyseblå er du afslappet, mens den mørkeblå vidner om stabilitet, loyalitet – og at du er en anelse konservativ.

Grøn bil: Stabil og traditionel
En mørkegrøn bil kan næsten sidestilles med en blå bil. Du opfattes som rolig, stabil og traditionel. Tankerne ledes let hen på jagt og ”British racing green”, så måske er du til tweed og en hund på bagsædet?

Gul bil: Du tør at stikke ud
Vælger du en gul bil, så har du et let hjerte og let til latter. Du er sandsynligvis ikke bange for at stikke lidt ud fra mængden. Folk, der har gule biler, er gode at invitere med til fest!

Brun bil: Trist og kedelig
Der findes ingen grimme farver – blot farver, der er havnet det forkerte sted. Det er tilfældet med brun som bilfarve. Det fungerer bare ikke. Brune biler er de gule bilers modsætning: Du er lidt trist og lidt kedelig. 

Se Mazdas specielle røde farve, Soul Red metallic


Produceret den 24.05. 2016 af Børsens annonceafdeling i samarbejde med Mazda.

Forsiden lige nu