ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement
Annoncørbetalt indhold af TeamViewer

Ny undersøgelse: Hjemmekontoret er kommet for at blive, men ledere og ansatte har forskellige forventninger

Virksomhedskultur kan muligvis virke som en blød og uhåndgribelig størrelse, men den vil vise sig direkte på bundlinjen. Det fortæller business-antropolog Pernille  Hjortkjær. Hun mener, at virksomhedskulturen vil kunne ses i virksomhedens evne til at tiltrække medarbejdere, mens trivslen på arbejdspladsen i dag smitter mere og mere af på forbrugernes lyst til at handle hos den pågældende virksomhed. Foto. Kåre Viemose
Virksomhedskultur kan muligvis virke som en blød og uhåndgribelig størrelse, men den vil vise sig direkte på bundlinjen. Det fortæller business-antropolog Pernille Hjortkjær. Hun mener, at virksomhedskulturen vil kunne ses i virksomhedens evne til at tiltrække medarbejdere, mens trivslen på arbejdspladsen i dag smitter mere og mere af på forbrugernes lyst til at handle hos den pågældende virksomhed. Foto. Kåre Viemose

Oven på halvandet år med corona er der blandt ledere og ansatte overvejende tilslutning til, at vi fremover arbejder mere hjemmefra. Men hvilke udfordringer og muligheder giver det lederne, når den vigtige virksomhedskultur skal fastholdes og udvikles digitalt?

Selv de vigtigste bestyrelsesmøder kunne klares på Teams, fredagsbaren blev digital og pludselig blev fællessang hver for sig et socialt samlingspunkt for hele Danmark.

Halvandet år med corona har i mange henseender været lidt af en øjenåbner. Det gælder i særlig grad vores arbejdsliv og måden, vi indretter det på. Det viser en undersøgelse foretaget af YouGov Tyskland på vegne af teknologivirksomheden TeamViewer.

I undersøgelsen siger hele 66 pct. af de adspurgte danskere, at de har et ønske om i fremtiden at arbejde hjemmefra - enten sommetider eller to-tre dage om ugen.

For danske ledere er større medarbejdertilfredshed, medarbejderloyalitet og muligheden for at være en familievenlig arbejdsplads blandt fordelene ved hjemmearbejdsdage. Mens de for de ansatte på tilsvarende vis handler om work/life-balancen og en større fleksibilitet i hverdagen.

Men for arbejdsgivere såvel medarbejdere får udsigten til hjemmekontoret også flere advarselslamper til at lyse. En fælles bekymring er, at de sociale aspekter af arbejdspladsen går tabt. Og i den forlængelse en fastholdelse og udvikling af en sund virksomhedskultur.

En bekymring, der sikkert ikke bliver mindre, når YouGov-undersøgelsen kunne vise, at især danske ledere halter bagefter deres europæiske kollegaer, når det gælder tiltag, der nu og i fremtiden skal optimere forholdene for hjemmearbejde.

Vigtig virksomhedskultur

Netop frygten for at miste den gode virksomhedskultur bør tages alvorligt. Det siger Pernille Hjortkjær, direktør i virksomheden PE3A BusinessAntropologi, der bl.a. hjælper virksomheder med at skabe sammenhæng mellem brand, ledelse og virksomhedskultur.

“På bundlinjen er virksomhedskultur essentiel, for den handler grundlæggende om at fastholde og tiltrække de bedste medarbejdere. Rekruttering og onboarding er og bliver en dyr affære hver eneste gang, virksomheden skal til det igen,” siger Pernille Hjortkjær og fortsætter:

“Og så kan vi se, at trivslen på en arbejdsplads er noget, der smitter mere og mere af på kundernes villighed til at investere i virksomheden og dens produkter. Forbrugerne foretrækker at bruge deres penge i en biks, hvor de fornemmer, at der er medarbejdertrivsel. Især i Norden køber vi rigtig meget ind i den fortælling om et brand og et produkt. Fortællingen smitter nemlig af på, hvordan vi gerne vil opfattes af andre og opfatter os selv,” siger Pernille Hjortkjær.

mandvindue.jpg
Selvom mange ledere anså sig selv for tillidsfulde, når det gjaldt de ansattes arbejdsdisciplin, så viste den prompte stigning i hjemmearbejde, som corona medførte i 2020, at virkeligheden i mange tilfælde var en anden, fortæller Pernille Hjortkjær. Foto: Jackie Chiu

Selvom hjemmearbejde ikke nødvendigvis er ensbetydende med dårlige arbejdsforhold, så udgør det en fare for virksomhedskulturen, forklarer business antropologen.

Et af de helt store benspænd for den gode virksomhedskultur er tillid fra lederen til de ansatte

Pernille Hjortkjær, direktør i PE3A BussinessAntropologi

“Et af de helt store benspænd for den gode virksomhedskultur er tillid fra lederen til de ansatte. Kort sagt handler det om, at lederen har tillid til, at medarbejderen udfører sit arbejde. Med den prompte stigning i hjemmearbejde som følge af corona kunne vi se, at selvom mange ledere så sig selv som rummelige og tillidsfulde, så oplevede de, at det var enormt utrygt for dem, når de ikke kunne se konkret, hvad deres ansatte sad og arbejdede med.”

Uventede gevinster

Forklaringen er en grundlæggende mistillid fra leder til ansat, forklarer Pernille Hjortkjær, der bunder i en indlejret og post-industriel tankegang. Her var normen, at medarbejderen stemplede ind om morgen og ud igen om aftenen, og det er den tankegang, som mange ledere er skolet med, og som man stadig ser afspejlet rundt omkring på landets kontorer.

Download e-bogen: Styrk virksomhedskulturen på hjemmekontoret - 5 gode råd til lederen

Derfor handler det ifølge hende først og fremmest om, at virksomhederne får implementeret denne tillid, når vi i fremtiden skal arbejde mere hjemmefra.

“Og så faktisk bruge de learnings, man har fået fra et år med hjemmearbejde og et øget fokus på digitalisering. Hvor var de uventede gevinster? Hvor lærte vi at udfordre os selv og vores processer?” siger Pernille Hjortkjær, der dog generelt er fortrøstningsfuld, når det gælder den gode virksomhedskultur i fremtiden.

Havearb.jpeg
Pernille Hjortkjær ser stigningen i hjemmearbejde som en oplagt mulighed for, at lederne bliver bedre til at skabe en en-til-en-relation med deres ansatte. Og så gennem denne få fastholdt og udviklet den gode virksomhedskultur. Foto: Kåre Viemose

“Jeg tror faktisk, at hjemmearbejdet kan være med til at styrke virksomhedskulturen, fordi det fysiske møde får mere tyngde og nærvær. Online-møder har for mange været en redningskrans fra de lange fysiske møder, der på grund af en eller anden uskreven regel altid skulle vare minimum to timer,” siger Pernille Hjortkjær.

Nye krav til lederne

Men understøttes virksomhedskultur ikke også af smalltalk ude ved kaffemaskinen, af fødselsdagskage i køkkenet og frokost i kantinen? Og vil den ikke gå tabt, hvis vi mødes mere og mere på en skærm med en klar og fokuseret mødedagsorden?

Jo, siger Pernille Hjortkjær. Derfor stiller det også helt nye krav til, at lederne bliver bedre til at fornemme, hvordan medarbejderne har det. Alt imens de husker at prioritere og facilitere fællesskabet.

“Det er egentlig et krav, der altid har været til lederen, men før har de måske tænkt, at det var nok, at de lige sagde ’hej’ og fik tjekket ind med en medarbejder ved kaffemaskinen. Og det har sikkert virket rigtig fint for mange ledere, men spørgsmålet er, hvor gavnligt det egentlig har været for medarbejderne?”

Derfor ser Pernille Hjortkjær de stigende hjemmearbejdsdage som en oplagt mulighed for, at lederne bliver bedre til at skabe en en-til-en-relation med deres ansatte. Og så gennem denne få fastholdt og udviklet den gode virksomhedskultur.

Få adgang til TeamViewers rapport om teknologi og fremtidens arbejdsliv her

“For nogle ansatte vil det være oplagt med et uformelt opkald fra tid til anden, når de sidder i bilen efter at have afleveret ungerne i skole. For andre er det fint at tjekke ind over en chat, mens nogle vil foretrække et ugentligt møde online,” siger Pernille Hjortkjær og slutter:

“Det stiller helt nye krav til cheferne, for det fordrer, at de er i stand til at manøvre og finde ind til, hvad deres forskellige ansattes forskellige behov er. Men lykkes de med det, vil de også knytte de ansatte tættere sammen og skabe den gode virksomhedskultur.”

Læs hvad vi ellers skriver om TeamViewerher

Annoncen er produceret den 08.10.2021 af Børsen Creative i samarbejde med TeamViewer

Forsiden lige nu