ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement
Annoncørbetalt indhold af Pleo

Ny tid kræver ny CFO: Skal kunne handle, før krisen rammer – ikke efter

Søren Lonning, CFO i Pleo, fremhæver behovet for en ny CFO-type: strategisk, handlekraftig og forudseende i et omskifteligt marked.
Søren Lonning, CFO i Pleo, fremhæver behovet for en ny CFO-type: strategisk, handlekraftig og forudseende i et omskifteligt marked. Jacob Nielsen

Optimismen er til at tage og føle på i danske virksomheder, men under overfladen lurer frygten for økonomisk modvind. Ifølge en ny rapport fra Pleo står CFO’en i 2025 midt i spændingsfeltet mellem vækst og usikkerhed – og skal balancere strategisk ledelse, operationel handlekraft og teknologisk indsigt. Rollen er under forandring, og det kræver nye redskaber, nye netværk og en ny form for mod, hvis man vil stå stærkt i det uforudsigelige.

Da den første udgave af Pleos CFO Playbook udkom i 2022, vaklede verden stadig efter en række chok, der havde sat sig dybt i både samfundsøkonomi og ledelsesrum. Krigen i Ukraine havde sendt energipriserne på himmelflugt, inflationen var ikke længere et teoretisk begreb fra lærebøgerne, men en konkret virkelighed, der pressede balancerne og tvang CFO’er til at genopfinde deres værktøjskasse. Samtidig rullede pandemiens lange skygger stadig hen over budgetprocesserne, som et vedvarende ekko af usikkerhed.

Det handlede dengang om at finde fodfæste. Om at overleve. Holde hånden under forretningen. Bevare kontrollen. 

Men 2025 er en anden størrelse. Nu handler det ikke kun om at stå fast, men om at bevæge sig fremad – på trods. I en økonomisk virkelighed præget af både optimisme og uro skal CFO’en ikke bare reagere, men orkestrere. Det er en ny virkelighed, hvor styring og strategi smelter sammen, og hvor finansfunktionen er fanget midt mellem vækstambitioner og stor usikkerhed. 

CFO'en som strategisk spiller

Rapporten CFO Playbook 2025 tegner et billede af finansfunktionen som en funktion i opbrud. 73 pct. af danske ledere forventede vækst i 2025 – men næsten halvdelen troede, at året ville blive økonomisk vanskeligere end 2024. Det placerer CFO’en i et nyt strategisk krydspres.

”CFO’ens rolle har udvidet sig markant. Det handler ikke længere kun om rapportering og risikostyring, men i høj grad om at være med til at drive den strategiske agenda og sikre fremdrift i en usikker verden,” siger Søren Lonning, CFO i Pleo, en dansk fintech-virksomhed, der udvikler digitale udgiftsløsninger og værktøjer til omkostningsstyring for virksomheder verden over.

 

S'ren Lonning
CFO'en skal ikke længere være agere rationale på bagkant, men en aktør i front, der er med til at drive forretningen, mener Søren Lonning. Jacob Nielsen

Han peger på, at CFO’en i dag spiller en afgørende rolle i at bringe databaseret beslutningskraft ind i ledelsesrummet – især i en tid præget af makroøkonomisk usikkerhed og geopolitisk uro.

”Virksomheder har brug for planlægning, der tager højde for, at det kan gå mange veje. CFO’en skal ikke kun vurdere risici, men også oversætte dem til scenarier og hjælpe med at prioritere: Hvor meget satser vi på vækst – og hvor meget skal vi holde igen på omkostningerne?”

Stresstest og scenarier i stedet for ét budget

Et af værktøjerne er stresstests. Det handler ikke kun om at lave regneøvelser, men om at simulere de økonomiske konsekvenser af forskellige scenarier og tage højde for dem i tide. ”Hvis toplinjen falder 20 pct. – hvad gør vi så? Hvilke handlinger sætter vi i gang nu?”

CFO’ens rolle har udvidet sig markant. Det handler ikke længere kun om rapportering og risikostyring, men i høj grad om at være med til at drive den strategiske agenda og sikre fremdrift i en usikker verden

Søren Lonning, CFO i Pleo

Den type spørgsmål kræver overblik – og adgang til data i realtid, siger Søren Lonning. 

”Med den udvikling, vi ser, er det helt afgørende, at CFO’en har systemer, der muliggør justering og handling hurtigt. Det kræver struktur og teknologiske løsninger, som gør det muligt at navigere i en verden i konstant bevægelse.”

Lonning afviser ikke værdien af det klassiske årshjul, men insisterer på, at det ikke længere kan stå alene. 

”Man skal være klar til at opdatere langt mere frekvent og arbejde med flere scenarier. Et budget, der er ni måneder gammelt, kan for mange virksomheder være helt ude af trit med virkeligheden.”

Tre greb til større robusthed 

Ifølge Søren Lonning er der tre områder, CFO’er med fordel bør fokusere på i 2025: 

For det første bør man se kritisk på sin teknologiske værktøjskasse – sit såkaldte 'tech stack' – og sikre, at automatisering og realtidsdata udnyttes fuldt ud. 

For det andet er det afgørende at arbejde aktivt med scenarieplanlægning – altså at omsætte lidt luftige, makrobetingede risici til konkrete udfaldsrum og derudfra forberede handlinger. 

Og for det tredje: talent. At opbygge et finansteam, der både kan forstå tallene og forretningen. Det kræver folk med stærk faglighed, teknologisk forståelse og evnen til at samarbejde tæt med resten af organisationen – ikke bare som leverandører af rapporter, men som aktive medspillere i beslutningsrummet.

Med den usikkerhed, vi ser nu, skal CFO’en være med til at drive det, der skal ske på de indre linjer – både i forhold til planlægning og forretningsmæssige beslutninger

Søren Lonning, CFO i Pleo

”Det er ikke et spørgsmål om at planlægge alt i detaljer, men om at have et system, der gør det muligt at reagere hurtigt og træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Ellers halser man bare efter udviklingen,” siger Søren Lonning.

Fra kontroltårn til løftestang  

Men det kræver mere end værktøjer. Det kræver en kultur, hvor økonomifunktionen tør stille spørgsmål, udfordre vanetænkning og være med helt fremme, når retningen skal sættes. CFO’en skal ikke længere være den forsinkede stemme i bagkanten af beslutninger – men en aktør i front, der er med til at drive forandring.

Lonning
I 2025 er CFO'en i centrum for de beslutninger, der skal træffes, før resten af organisationen opdager, at vinden har vendt, lyder det fra Pleos egen CFO. Jacob Nielsen

”Med den usikkerhed, vi ser nu, skal CFO’en være med til at drive det, der skal ske på de indre linjer – både i forhold til planlægning og forretningsmæssige beslutninger,” siger Søren Lonning. ”Der er brug for struktur, systemer og det rette setup til at kunne navigere og reagere hurtigt."

En drejebog for finansledere

For CFO’er, der ønsker at blive bedre rustet til at navigere i en virkelighed præget af konstant forandring, er Pleos CFO Playbook 2025 ikke bare endnu en brancheanalyse, men en drejebog for, hvordan finansfunktioner bør tilpasse sig de dybere forandringer, der præger det finansielle landskab.

"Vi vil skabe indhold, hvor man som CFO ikke blot får ny viden og inspiration, men også kan spejle sig i andres udfordringer. Mange stiller sig de samme spørgsmål – men svarene er ikke nødvendigvis ens. Derfor er det vigtigt, at vi lærer af hinanden," siger Søren Lonning.

CFO’en er ikke længere den tavse garant for stabilitet i baggrunden. I 2025 er rollen et centrum for bevægelse – og for de beslutninger, der skal træffes, før resten af organisationen opdager, at vinden har vendt.

Det er en rolle, der kræver mod, siger Søren Lonning. Mod til at bevare roen, når det stormer - og til at sætte en kurs, allerede inden uvejret rammer. Her findes der ikke ét facit, men han mener, at CFO Playbook 2025 er et godt udgangspunkt.

Få indblik, værktøjer og perspektiver til at lede og skabe fremdrift gennem usikkerhed - læs om og download CFO Playbook 2025 her

Annoncen er produceret af Børsen Brands i samarbejde med Pleo

Forsiden lige nu