ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement
Annoncørbetalt indhold af Kvantify ApS

Ny teknologi baner vej for kvantecomputere i life science

Molekylet butyronitril, som Nikolaj Zinner og hans kolleger for nyligt har beregnet dissociationsreaktionen for, ved hjælp af Kvantify Qrunch.
Molekylet butyronitril, som Nikolaj Zinner og hans kolleger for nyligt har beregnet dissociationsreaktionen for, ved hjælp af Kvantify Qrunch. Foto: Kvantify

Kvantify Qrunch er navnet på en revolutionerende softwarepakke, der gør det muligt for langt flere at udnytte kvantecomputerens enorme potentiale. Inden for life science er potentialet særligt stort, lyder det fra virksomheden bag.

Markedet for kvanteteknologi er stærkt stigende med øgede investeringer i de seneste år. Samtidig udvikles teknologien både på hardwaresiden – med flere og bedre såkaldte qubits – og på softwaresiden. I Danmark er vi velpositionerede med flere startups og fonde, som arbejder for at fremme teknologien.  

Kvantecomputere findes allerede, men har to fundamentale udfordringer, der skal løses, før de kan bringe mere værdi end klassiske computere for bestemte beregninger. Der er for meget støj på hardwaren endnu, og samtidig er softwaren heller ikke god nok. Det kan tage mange måneder at lave simple beregninger.  

Udnytter alle qubits

Den danske softwarevirksomhed Kvantify har for nyligt lanceret et produkt, Kvantify Qrunch, som takler en stor del af problemerne på softwaresiden.

Hemmeligheden bag er Kvantifys proprietære algoritmer, fortæller CSO og co-founder, Nikolaj Zinner: 

"Vi er lykkedes med at skabe algoritmer, der udnytter alle qubits på en kvanteprocessor. Dermed er det fulde potentiale i for eksempel IBM’s eller Googles kvantecomputere pludseligt tilgængeligt", lyder det. 

Med kvantecomputeren er vejen banet for helt nye muligheder i kemiens verden

CSO i Kvantify, Nikolaj Zinner

Kvantecomputeren er bedst

Kvantify Qrunch bruges til at beregne kemiske energitilstande, og de mest relevante brugere er kemikere i life science-industrien. Her kan Qrunch for eksempel bruges, når der skal udvikles nye lægemidler.  

Kvantecomputeren er som skabt til design af nye molekyler, siger Nikolaj Zinner: 

"Molekyler og atomer er jo i sagens natur kvantemekaniske systemer. Derfor bør det heller ikke komme som nogen overraskelse, at kvantecomputeren er det værktøj, der bedst forudsiger kemiske systemers opførsel. Til sammenligning kan en traditionel supercomputer kun lave simuleringer og lade, som om den er en kvantecomputer. Det er en kæmpestor og afgørende forskel", lyder det. 

Kvantify 2
"Jeg er ikke i tvivl om, at kvantecomputeren vil erstatte supercomputeren inden for kemi og life science. Simpelthen fordi det er den, der er bedst egnet", siger CSO i Kvantify, Nikolaj Zinner. Foto: Anne Kring


Tilgængeligt for langt flere

Før Kvantify Qrunch skulle der flere tusind linjer kode og en kvanteteoretiker til for at køre lignende beregninger på en kvantecomputer. Med Kvantify Qrunch koges teknologien ned til cirka 40 linjer kode, og det er dermed nemt for kemikere uden kvantebaggrund at komme i gang med en disruptiv teknologi.

Brugere behøver heller ikke selv have kvantehardware eller være i stand til at opsætte forbindelsen til en kvantecomputer. Man kan derimod leje adgang til en kvantecomputer i skyen, og Kvantify Qrunch hjælper med den tekniske forbindelse.

Vil gå som med AI

Nikolaj Zinner er udmærket klar over, at der i årevis er blevet talt og skrevet meget om kvantecomputeren – og at dens løfter om bedre og mere præcise beregninger ofte har været lige om hjørnet. Men, pointerer han, der er blevet talt og skrevet lige så meget om AI. Og pludselig var teknikken her: 

"I Europa er der en bred erkendelse af, at vi kom for sent, mens USA og Kina løb med store dele af AI-udviklingen. Vi arbejder for, at det samme ikke sker med kvantecomputeren", siger han og fortsætter:  

"Vi står i øjeblikket i en situation, hvor traditionelle supercomputere er ved at nå en performancegrænse, og hvor noget andet skal tage over. Og inden for kemi og life science er jeg ikke i tvivl om, at det bliver kvantecomputeren – simpelthen fordi, det er den, der er bedst egnet." 

Hurtigere, bedre, billigere 

Og når flere begynder at skifte fra traditionelle computere til kvantecomputere, kan udviklingen pludselig gå meget stærkt. For eksempel vil traditionelle drug discovery-programmer formentlig kunne reduceres markant: 

"Med kvantecomputere, der kan bruges til at designe meget bedre molekyler og gøre det meget hurtigere, er vejen jo banet for nye, personlige lægemidler, bedre vacciner og en lang række andre ting, som vi kun kan drømme om i dag." 

"Der er et kæmpe potentiale, som bare ligger og venter på dem, der tør kaste sig ud i det. Med Kvantify Qrunch behøver man ikke være kvantefysiker, men kan arbejde med den nyeste teknologi på en let tilgængelig måde", lyder det fra Nikolaj Zinner.

https://www.kvantify.com/

Forsiden lige nu