De grønne vinde blæser grundigt henover de allerstørste, europæiske virksomheder i år. Fra regnskabsåret 2024 er de største europæiske virksomheder underlagt nye bæredygtighedsrapporteringer fra EU. CSRD-direktivet fra Bruxelles indebærer bl.a. et klimaregnskab, som de største europæiske virksomheder skal udføre allerede i år.
I 2024 – EU-direktivets første år – er 80 danske virksomheder underlagt den årlige bæredygtighedsrapportering, der blandt andet medregner emissioner i virksomhedernes værdikæde. Det er bl.a. på den baggrund, at DSB har lanceret en ny CO2-beregner for sine erhvervskunder, så virksomheder i realtid kan følge med i de CO2-udledninger, som relaterer sig til forretningsrejser indenfor landets grænser og om ikke så længe omfatter medarbejdernes pendling til og fra arbejde.
DSB er en af de danske virksomheder, som allerede i år er forpligtet til at lave et bæredygtighedsregnskab. Og det kan være en lang og besværlig rejse at få overblik over sine CO2-udledninger, fortæller Aske Mastrup Wieth-Knudsen, der er bæredygtighedschef hos DSB.
“Meningen med CSRD er, at virksomhedernes bæredygtighedsregnskab skal være mere datadrevet – dermed går virksomhedernes klimaregnskab fra narrativer og over mod sammenlignelige ’Key Performance’-Indikatorer i stedet
Ellen Marie Friis Johansen. CSR-chef hos Dansk Erhverv
“Med CO2-beregneren hjælper DSB derfor sine erhvervskunder med at løse dele af deres klimaregnskab. CO2-beregneren gør det enkelt og automatiseret at få validerede klimaoplysninger om sine forretningsrejser, som virksomhederne bagefter kan indføre i sit klimaregnskab.”
I de senere år har EU i stigende grad haft fokus på bæredygtighed – det har resulteret i nye direktiver og forordninger om bæredygtighed. Det nye EU-direktiv kaster nettet udover hele værdikæden – derfor ændrer behovet for et klimaregnskab sig også for landets virksomheder. Hvor det tidligere var ’nice to have’, bliver det fremover ’need to have’, forklarer Aske Mastrup Wieth-Knudsen.
Den nye CO2-beregner, der blev lanceret i slutningen af 2023, lader erhvervskunderne udtrække transportbaserede nøgletal til årets klimaregnskab. Men i beregneren er det også muligt at sammenligne CO2-emissionerne ved 6 forskellige biltyper – og på sigt også med fly.
Med muligheden for at sammenligne udledningerne ved de forskellige transportformer bliver det lettere for virksomhederne at skabe sig et overblik over reelle udledninger og samtidig ændre i virksomhedens rejsemønstre, så der skabes en grøn, bæredygtig forandring.
“Vi gør det enkelt for virksomheder at få data om klimaudledningerne ved sin transport. Men vi giver også virksomhederne nogle alternative udledningsinformationer, som er uafhængigt valideret af COWI, og som virksomhederne kan bruge til at lave initiativer, der reducerer deres klimapåvirkning. Så vores CO2-beregner understøtter også virksomhederne i at identificere mulige emissionsreduktioner,” forklarer Aske Mastrup Wieth-Knudsen.
Det nye, fælleseuropæiske bæredygtighedsregnskab fokuserer også på de klimamæssige nøgletal hos underleverandører. Mange af de små- og mellemstore virksomheder, som er en vigtig del af CSRD-underlagte virksomheders værdikæde, ender indirekte med at blive en del af det vidtrækkende, grønne bæredygtighedsregnskab.
Ellen Marie Friis Johansen er CSR-chef hos Dansk Erhverv og kender en hel del til det nye EU-direktiv, der bliver indført i tre faser – alt efter virksomhedernes størrelse – i disse år.
“Meningen med CSRD er, at virksomhedernes bæredygtighedsregnskab skal være mere datadrevet – dermed går virksomhedernes klimaregnskab fra narrativer og over mod sammenlignelige ’Key Performance’-Indikatorer i stedet,” siger hun og fortsætter:
”Og så er tanken fra EU’s side, at CSRD-kravene til de største virksomheder drypper ned gennem leddene i værdikæden, således at de mindre virksomheder har et vigtigt incitament til også at arbejde mere bæredygtigt.”
“Vi gør det enkelt for virksomheder at få data om klimaudledningerne ved sin transport
Aske Mastrup Wieth-Knudsen, bæredygtighedschef hos DSB
Mens de første 80 CSRD-underlagte, danske virksomheder allerede har arbejdet med mange af disse bæredygtighedsparametre længe, er snakken formentlig en anelse anderledes, når det næste sæt af virksomheder kobles på EU-rapporteringen. I regnskabsåret for 2025 bliver næsten 2.200 danske virksomheder omfattet af CSRD-direktivet.
CSR-chefen hos Dansk Erhverv roser de danske virksomheder, for mange af dem har allerede arbejdet seriøst med bæredygtighedskrav i en hel del år. Men omstillingen til det fælleseuropæiske bæredygtighedsdirektiv kan udfordre mindre virksomheder, for direktivet er ganske massivt. Der er næsten 1.200 datapunkter at rapportere på – dog kan virksomhederne prioritere ud fra vigtigheden i forhold til deres virksomhed.
Derfor gælder det også om for de mindre virksomheder at lade sig inspirere af de erfaringer, som de nuværende CSRD-omfattede virksomheder gør sig. Og her kan CO2-beregneren fra DSB Erhverv for eksempel være en god hjælp, mener DSB’s bæredygtighedschef, Aske Mastrup Wieth-Knudsen. Virksomheder, der har en erhvervsaftale med DSB, kan altid holde øje med sine CO2-udledningerne på de indenrigsrejser, som er bestilt gennem DSB. De validerede tal for transportemissionerne kan indsættes i virksomhedernes bæredygtighedsregnskab. Med CO2-beregneren kan virksomheder derudover sammenligne ved seks forskellige biltyper og på sigt også med fly. Udledningsfaktorer for de forskellige transportmuligheder er udarbejdet og valideret af ingeniør- og konsulentvirksomheden COWI. Med CO2-beregneren fra DSB bliver det nemmere for virksomheder at skabe et overblik over virksomhedens transportemissioner og derved også forandre sit emissionsmønster i en mere bæredygtig retning.
For både store og små virksomheder kan i realtid få et overblik over virksomhedens rejseudledninger, de kan sammenligne transportmulighederne og dermed også finde mere bæredygtige alternativer til kommende rejser.
Heldigvis kan de i DSB Erhverv allerede se, at flere og flere virksomheder vælger skinnerne til, når de sender medarbejdere på forretningsrejser. Det fortæller Tayfun Atik, Erhvervsmarkedchef i DSB.
”Den bæredygtige rejseform hjælper selvfølgelig i virksomhedernes klimaregnskab, men tilvalget tror jeg også handler om det, at man kan gøre rejsetid til arbejdstid. Medarbejderne kan arbejde fokuseret, mens de ruller tværs over landet til forretningsmøder og konferencer,” siger han.
Med DSB Erhvervs CO2-beregner er der i hvert fald kommet endnu en god og grøn grund til at tilvælge togturen på næste forretningsrejse.
Læs mere om, hvordan CO2-beregneren kan hjælpe jeres virksomhed med at få overblik over jeres CO2-udledningher
Annoncen er produceret af Børsen Creative i samarbejde med DSB