KØB SENESTE NYT KURSER Køb Abonnement
Annoncørbetalt indhold af Deloitte

Novo Nordisk styrker forsyningskæden med robotter

Robotter hjælper Novo Nordisk med at fjerne manuelle rutineopgaver fra medarbejderne. Det øger både effektiviteten, kvaliteten og arbejdsglæden.

Flere tusinde gange om året kommer lastbiler med råmaterialer til Novo Nordisk’ lager i Hillerød. Varerne skal tjekkes sikkert og hurtigt. Før tog det fra syv til tolv minutter. Nu tager det cirka 40 sekunder. Når chaufføren afleverer følgesedlen, så er der nu en robot, der udfører processerne på computeren og printer en seddel ud til at tjekke varerne.

Automatisering med robotter kaldes også Robot Proces Automatisering eller RPA, og det er ikke fysiske robotter med kunstig intelligens. Det er software på en computer, der hjælper med regelbaserede gentagende opgaver.

Vi kan nu vokse uden at øge antallet af medarbejdere i mange af vores processer. Potentialet for procesautomatisering er kæmpestort.

Susanne Hundsbæk-Pedersen, Novo Nordisk

Novo Nordisk’ supply chain organisation – den distributionskæde der binder alle produktionsenheder sammen, så medicin og produkter når ud til 28 millioner patienter i 170 lande – har nu cirka 15 robotter i drift. Næste år kommer én ny robot i drift hver måned.

Stort potentiale

”Vi har fjernet en masse manuelle rutiner og frigjort ressourcer. Vi kan nu vokse uden at øge antallet af medarbejdere i mange af vores processer. Potentialet for procesautomatisering er kæmpestort, og vi er kun lige begyndt,” siger Susanne Hundsbæk-Pedersen, global head of supply chain management i Novo Nordisk.

Fremtidens arbejde bliver markant anderledes, mener hun.

”Det rutineprægede kan fjernes. Medarbejdernes opmærksomhed vil orienteres mod undtagelserne. Det øger arbejdsglæden med en ’robot’ på pc’en, der både kan øge kvaliteten og lette arbejdspresset”.

Spoler vi tiden et år tilbage, så skulle Novo Nordisk afgøre, om der var fordele at høste i RPA.

”Vi havde et godt grundlag, for vi har mange data, og vores mange administrative processer var velbeskrevne over i alt 16.000 procedurer,” siger Susanne Hundsbæk-Pedersen.

Hun mødtes med Deloitte og talte med andre virksomheder, der havde procesrobotter.

”Jeg var overbevist, og jeg gik tilbage og besluttede, at vi ville trykke på den store ’believe-knap’ og tænke i skala fra starten”.

(Artiklen fortsætter under grafikken, red.)

Novo Nordisk byggede en ’motorvej for RPA’ og fik interne aftaler med bl.a. it-afdelingen om, hvad de kunne levere og servicere. Novo Nordisk byggede et lille internt team af egne programmører. Organisationen blev bedt om idéer til, hvor behovet for robotter var.

”Vi opdagede – trods vores velbeskrevne processer – at vi stadig kunne rydde mere op, og det alene gav store besparelser,” siger hun.

Ketchupeffekten

Carsten Lutzhøft, process digitization director i Novo Nordisk, peger på en anden vigtig læring.

”Skal man skalere og opnå ketchup-effekt, så skal man lære af sine fejl og designe et lærende projekt. Vi skrev en ’playbook’ med strategi, governance, roller og ansvar. Det gav et udgangspunkt, der konstant har udviklet sig og sikret den løbende læring,” siger han.

For Susanne Hundsbæk-Pedersen er den centrale erfaring, at alle er med på den digitale rejse.

”Hele organisationen skal gribe udviklingen. Min vigtigste opgave har været at få lederne til at være nysgerrige, eksperimentere og slippe deres skepsis”.

(Artiklen fortsætter under billedet, red.)

2_47157_picture_5121_1.jpg
Carsten Lutzhøft og Susanne Hundsbæk-Pedersen fra Novo Nordisk har foreløbig sat strøm til 15 robotter. -Leif Tuxen

Fremadrettet vil maksimering af afkastet fra intelligent automatisering ifølge Carsten Lutzhøft kræve skalering i hele virksomheden.

”Men der er ikke én teknologi, der løser alle udfordringer. En virksomhed er nødt til at bygge et økosystem af teknologier”.

Deloitte er Novo Nordisk’ globale partner for proces digitalisering og hjælper med automatisering af forretningsprocesser. Abhijit Tuljapurkar, der director for proces digitalisering, tilføjer:

”Fremtiden for digitalisering af processer handler om automatisering af menneskelige beslutninger på tværs af forretningsprocesserne. Det kræver en ny tankegang, hvor organisationer fostrer flere interne digitale ’champions’, der trives i en kultur med mikroinnovation”.

Vil du have indsigt i de nyeste teknologier?

Deltag i Digital Agenda: digitalagenda.dk

Produceret af Deloitte 26.11.18 i samarbejde med Børsen Creative

Forsiden lige nu