Som samfund hylder vi mønsterbryderne, men det kan have store personlige omkostninger at vriste sig fri fra sit ophav og tage på en klasserejse gennem samfundet.
De senere år har populærkulturen skærpet fokus på temaet, anført af forfattere som Glenn Bech og Thomas Korsgaard, der skriver om rejsen fra arbejder- og underklassen til samfundets øvre lag. I Frankrig har Édouard Louis skildret samme kamp, og den nye danske og stjernebesatte (Lars Ranthe, Danica Curcic, Simon Sears og Maria Bach Hansen) Netflix-serie Reservatet undersøger samme tematik.
Den foregår i Nordsjællands privilegerede miljøer, og i serien afdækker instruktøren Per Fly og manuskriptforfatteren Ingeborg Topsøe, hvordan magtstrukturer og sociale hierarkier begynder at slå revner, da en filippinsk au pair forsvinder sporløst.
Også i samfundsdebatten har stemmer som Lisbeth Zornig, der har bevæget sig fra en barndom i Lollands misbrugsmiljø til toppen af dansk erhvervs- og kulturliv, sat fokus på, hvor dyb en personlig omvæltning sådan en rejse kan være:
“Der er en bagside af at være mønsterbryder. Det har haft enorme konsekvenser både personligt og socialt, for jeg havde en lang fase, hvor det var sådan ‘døde til højre, sårede til venstre’ i kampen for at opnå det, jeg skulle,” fortæller hun.
Dobbeltskat for mønsterbrydere
På den måde spejler serien også en pointe, forskningen har vist i årtier: At klasserejser sjældent er gratis.
De seneste år er der kommet større fokus på de skjulte omkostninger ved at bryde den sociale arv. Men ifølge sociolog Kristian Bernt Karlson, der forsker i klassemobilitet ved Københavns Universitet, er fænomenet langt fra nyt:
“Noget af den allermest berømte forskning indenfor amerikansk sociologi stammer fra 1930’erne og viser, at det er en problematik, der altid har været der. De præcis samme resultater dengang som i dag: Klasserejser koster dyrt,” siger han.
Nutidens forskning viser, at klassemobiliteten falder, mens uligheden stiger – også i Danmark. Jo større ulighed, jo sværere bliver det at rykke sig socialt.
Det har kæmpe omkostninger at være mønsterbryder, og vi skal tale mere om dem
Lisbeth Zornig, forfatter, dokumentarist og debattør
“Der er en enorm dobbelthed forbundet med klasserejser. Man taler om en slags dobbeltmoms: Mønsterbrydere betaler først en social pris for at bryde med deres oprindelige miljø, og siden når de skal tillære sig helt nye kulturelle koder,” siger Kristian Bernt Karlson.
Sociale og kulturelle immigranter
Disse kulturelle koder kan dække alt fra bordskik til omgangstone og samtaleemner. Ifølge forfatter Johanne Mygind, der har interviewet 11 danske mønsterbrydere i bogen Opdrift, kan forskellene føles så store, at mange oplever sig selv som sociale immigranter:
“Fordi vi lever i et samfund, der koder den højere middelklasses værdier som finere, vil mange mønsterbrydere erfare, at alt det, de har lært hjemmefra, fremstår som forkert eller kikset. De bruger enorme kræfter på at tillære sig nye normer og samtidig tage afstand fra deres baggrund,” siger hun.
Som Mike fra Reservatet nok vil kunne nikke genkendende til kan den følelsesmæssige pris forbundet med det være voldsom – og selv når man lykkes med at tilpasse sig, venter nye udfordringer:
“Folk oplever ofte at føle sig fremmede i det miljø, de er flyttet ind i, og må arbejde hårdt for at blive accepteret. Det er en enormt høj pris, mønsterbrydere betaler,” fortæller Johanne Mygind.
Fra Fiat 500 til Mercedes
Lisbeth Zornig har også haft en følelse af konstant at skulle arbejde hårdt for at forny sin adgangsbillet til en klub, der tidligere havde været lukket. Hun arbejdede så hårdt, at hun blev syg af det, blev lagt for had af store dele af det Lolland, hun beskrev i fortællingerne om en voldsom barndom, og følte altid, hun var på overarbejde:
“Min eksmand sagde engang til mig, at jeg havde svært ved at forstå, at jeg ikke længere behøvede at ligge og ræse som en lille Fiat 500 ude i overhalingsbanen, men at jeg var blevet en Mercedes, der kunne ligge lunt i den inderste bane og vugge afsted,” fortæller hun.
Først som 50-årig stoppede hun op og besluttede sig for at lægge sin livsstil om til noget mere langtidsholdbart.
“Fra jeg fik min kandidatgrad som 24-årig til filmen knækkede, da jeg var omkring 50 år, ville jeg bare have speederen i bund og sprinte derudaf. Jeg havde sådan en følelse af, at hvis jeg gik i stå, så ville jeg synke til bunds. Det har kæmpe omkostninger at være mønsterbryder, og vi skal tale mere om dem,” siger Lisbeth Zornig.
Magtens pris bag facaden
I Reservatet ses en anden slags klasserejse: Ikke som kamp for at komme op, men for at bevare positionen – koste hvad det vil. Serien har dermed på én gang et ‘who dunnit’-drevet plot, der samtidig vil vise, hvordan gamle privilegier kan smuldre, når facaden revner, og hvordan ingen i det pæne selskab kan vide sig sikre.
Vi har altså ikke kun en krimihistorie i vente – men også en ubehageligt genkendelig fortælling om den pris, magt og anerkendelse kan have i et samfund, hvor meget ser pænere ud på overfladen, end det er nedenunder.
