Museer vil genopdage Produktionsdanmark: 300.000 job står på spil

 I Danmark har vi længe dyrket fortællingen om os selv som et moderne videnssamfund. Vi taler om innovation, teknologi og kreative erhverv. Politikere diskuterer universiteter, tech-startups og fremtidens digitale arbejdspladser. Men mens opmærksomheden er rettet mod skærme, software og forskning, bliver en stor del af den danske velstand stadig skabt et helt andet sted.

I produktionshaller og industrivirksomheder over hele landet møder tusindvis af medarbejdere hver dag ind på arbejde for at udvikle, fremstille og forfine de produkter, som Danmark eksporterer til resten af verden, og som i høj grad understøtter vores fælles velfærd.

Alligevel er industri og produktion langsomt gledet ud af danskernes mentale landkort. For mange er fabrikken blevet et billede på fortiden snarere end en del af fremtiden.

Det er en af årsagerne til, at Arbejdermuseet og Industrimuseet i efteråret 2023 gik sammen om projektet Produktionens Danmark. Sammen med andre danske museer og lokale virksomheder har parterne siden 2024 udviklet undervisningsforløb og formidlingsaktiviteter, der giver børn og unge et mere nutidigt billede af dansk industri og produktion.

Efter sommerferien bliver Produktionens Danmarks undervisningsindsats landsdækkende med aktiviteter og forløb på 11 museer. 

Målet er ikke blot at fortælle industrihistorie, men at genintroducere en generation til den del af arbejdsmarkedet, som fortsat er afgørende for dansk økonomi, fortæller David Holt Olsen, der er direktør for Industrimuseet, som ligger i Horsens.

Ifølge ham bygger mange danskere stadig deres forestillinger om industrien på billeder fra en anden tid.

“Fabrikken er ikke længere, hvad den har været. Når folk tænker på produktion, ser de ofte en fabrik fra 1950'erne for sig. Samlebånd, monotont arbejde og beskidte fabrikshaller. Men det er simpelthen ikke sådan, moderne produktion ser ud længere,” fortæller David Holt Olsen.

Man skal også have hovedet med

I årtier lød fortællingen, at industrien ville flytte til lavtlønslande, mens Danmark skulle leve af viden, innovation og forskning.

Og industrien er da også skrumpet, efterhånden som flere ufaglærte job er flyttet ud af landet. Men virkeligheden er også, at mange industrivirksomheder er blevet i Danmark, og i dag arbejder omkring 300.000 mennesker fortsat i industrien.

Samtidig er virksomhederne blevet mere teknologitunge.

“Produktionssamfundet og videnssamfundet er ikke modsætninger. De er to sider af samme mønt. Den viden, der bliver udviklet på universiteter og i forskningsafdelinger, skal omsættes til konkrete produkter. Og den proces skaber også ny viden ude i produktionen,” siger David Holt Olsen.

Den udvikling mærker man også hos Grundfos.

“Moderne produktion er tæt forbundet med automatisering, robotteknologi, avancerede produktionsmetoder og stigende krav til medarbejdernes kompetencer. Hænder er ikke nok længere. Man skal også have hovedet med. De krav, vi stiller til både faglærte og ufaglærte medarbejdere, er vokset markant gennem de seneste år,” siger Jesper Kvistgaard, chef for CSR hos Grundfos.

I Grundfos’ produktionshaller er mange af de rutineprægede funktioner forsvundet eller automatiseret. De job, der fortsat ligger i Danmark, kræver i stigende grad teknisk indsigt, problemløsning og specialiserede kompetencer.

“Hvis vi skiller udvikling og innovation fra produktionen, bliver vi dårligere. Derfor har vi brug for at have produktionen tæt på vores udviklingsmiljøer. Men det kræver også, at vi kan tiltrække medarbejdere med de rette kompetencer,” siger Jesper Kvistgaard.

Synlighed er blevet en afgørende faktor

Når moderne produktion byder på avanceret teknologi, gode karrieremuligheder og høj efterspørgsel på arbejdskraft, kan det virke paradoksalt, at så mange unge vælger andre veje.

Ifølge ungdomsforsker Noemi Katznelson fra Center for Ungdomsforskning på AAU handler det ikke nødvendigvis om, at unge aktivt fravælger industrien.

Problemet er ofte, at de slet ikke møder den.

“Vi har at gøre med nogle erhverv, hvor synligheden træder meget lidt frem som en del af ungdomslivet og som noget, man får øje på,” siger hun.

Mens unge møder tech, iværksætteri og kreative erhverv gennem medier, sociale platforme og populærkultur, lever mange produktionsvirksomheder uden for deres synsfelt.

Konsekvensen er, at mange mangler konkrete billeder af, hvad en faglært karriere kan føre til.

Hos Grundfos oplever Jesper Kvistgaard, at mange unge ganske enkelt ikke kender de uddannelser og jobfunktioner, som virksomhederne efterspørger.

“Vi tilbyder lærepladser inden for en lang række tekniske uddannelser, men mange unge ved ikke, hvad uddannelserne går ud på, eller hvilke karrieremuligheder de giver.”

Derfor er kampen om de unges opmærksomhed blevet central, mener Noemi Katznelson.

Mange steder forsøger skoler og virksomheder allerede at bygge bro gennem virksomhedsbesøg, samarbejder og længere undervisningsforløb. Men konkurrencen om de unge bliver kun hårdere.

“Der bliver simpelthen færre unge. Det betyder, at der bliver mere kamp om dem, og derfor bliver det endnu vigtigere for brancherne at gøre sig både synlige og attraktive.”

Noemi Katznelson peger samtidig på, at uddannelsesvalg i dag handler om mere end jobmuligheder.

Det handler også om identitet.

“Hvis unge skal vælge en faglært vej, vil flere i dag gerne kunne se en fortælling om udvikling, work-life balance og identitet. De skal kunne se et liv i faget, ikke bare et job.”

Det stiller nye krav til erhvervsuddannelserne og til virksomhederne.

Det er ikke længere nok at fortælle unge, at der mangler arbejdskraft. Den besked kommer de til at høre igen og igen i de kommende år. De skal kunne se sig selv i fortællingen om faget. Og det kan være svært, når fortidens billeder af samlebånd og beskidte fabrikshaller stadig fylder så meget.

For virksomheder som Grundfos handler det derfor ikke kun om lærepladser.

Det handler også om at vise, at moderne produktion rummer udviklingsmuligheder, specialisering og karriereveje, som mange unge måske slet ikke er opmærksomme på.

“I virkeligheden er mulighederne for videreuddannelse og specialisering jo enorme. Men det er måske en fortælling, vi som virksomheder og samfund ikke har været gode nok til at få fortalt,” siger Jesper Kvistgaard.

Vi risikerer at miste forståelsen for vores velstand

For virksomheder som Grundfos er udfordringen ikke et fremtidsscenarie. 

Den mærkes allerede nu. 

“Det er blevet sværere at rekruttere unge til de tekniske og faglærte uddannelser. Det er en udfordring, vi bruger rigtig mange ressourcer på at håndtere,” fortæller Jesper Kvistgaard.

“Derfor uddanner vi bevidst flere lærlinge, end Grundfos selv har brug for. Omkring halvdelen fortsætter hos os efter endt uddannelse, mens resten finder arbejde hos underleverandører eller andre virksomheder.”

Strategien handler både om samfundsansvar og om forretning. 

Hvis virksomhederne ikke kan skaffe de nødvendige kompetencer i Danmark, opstår der et stigende økonomisk incitament til at flytte dele af produktionen til andre lande.

Det er netop derfor, kampen for at styrke fortællingen om Produktionsdanmark er blevet så vigtig, mener David Holt Olsen.

“Når industri og produktion fylder mindre i danskernes bevidsthed, risikerer samfundet også at miste forståelsen for, hvordan danskerne faktisk arbejder, og hvordan en karriere også kan se ud. Hvis fortællingen om Danmark kun handler om universiteter, kreative erhverv og vidensarbejde, overser vi en stor del af det samfund, vi både lever i og lever af.”

Produktionens Danmark er en dannelsesopgave

Det er ambitionen bag projektet Produktionens Danmark, der nu bliver landsdækkende med 11 deltagende museer.

Gennem nye undervisningsforløb og formidlingsaktiviteter skal børn og unge møde en mere nutidig fortælling om dansk industri og få indblik i de virksomheder og arbejdspladser, som fortsat spiller en central rolle i dansk økonomi.

Ifølge David Holt Olsen handler projektet ikke kun om rekruttering til erhvervsuddannelserne.

“Vi ser det som en dannelsesopgave. Mange danskere har mistet forbindelsen til den del af arbejdsmarkedet, som stadig er en stor og vigtig del af danskernes arbejdsliv. Derfor er det vigtigt, at vi fortæller historien om, hvad Danmark også er for et land,” siger han.

Vi fortæller gerne os selv og hinanden, at Danmark er et rendyrket videnssamfund.

Men et vigtigt element i videnssamfundet er netop Produktionsdanmark, som hver dag omsætter viden til produkter, men også skaber ny viden ved at udvikle nye produkter og produktionsformer.

Tager vi den viden og produktion ud af ligningen, tager vi potentielt fremtidens danske succesforretninger, konkurrencekraft og 300.000 arbejdspladser ud af ligningen.

Hvis kommende generationer mister blikket for den virkelighed, risikerer vi ikke bare at mangle arbejdskraft. Vi risikerer også at miste forståelsen for, hvad det er for en historie, vi er rundet af, og hvilket videns- og produktionssamfund vi danskere stadig lever i.

Vil du vide mere om, hvordan din virksomhed kan være med til at styrke unges kendskab til moderne dansk produktion og fremtidens faglærte karriereveje? Læs mere om Produktionens Danmark her

Annoncen er produceret af Børsen Brands i samarbejde med Arbejdermuseet og Industrimuseet