”Dårlig omtale er bedre end ingen omtale”. Det er muligt, at Simon Spies’ berømte ordsprog gav genklang, da rejsekongen var på toppen i 1970’erne. Men i 2019 finder man næppe mange bestyrelser eller virksomhedsledere med samme holdning.
Dårlig omtale er – fuldstændig entydigt - dårligt. Dårligt for forretningen, medarbejderne og aktiekursen. Og på den baggrund er etiske og ansvarlige investeringer i fokus overalt. Det er en udvikling, som formentlig kun kommer til at fortsætte, mener professor i finansiering ved CBS Ken Bechmann, der har forsket i finansielle markeder og corporate governance.
”Der er ingen tvivl om, at der er en bevægelse mod mere fokus på ansvarlige investeringer. Der er mange ting, som var okay for 10 til 20 år siden, der er ”no go” i dag. Der har været en udpræget bevægelse i retning af, at man skal tænke mere langsigtet – og dermed bæredygtigt,” siger Ken Bechmann.
Etik og ansvarlighed kan minimere risikoen
Investeringsstrategisk giver det også god mening at tænke etik og ansvarlighed ind i sin portefølje. At have ”orden i penalhuset” i forhold til nogle af de store etiske spørgsmål, er en måde at minimere risikoen for, at aktiekurserne bliver påvirkede af skandaler, negativ omtale og politiske indgreb.
"En virksomhed, der har ”orden i penalhuset” og en ordentlig governance, de har alt andet lige mindre risiko for at blive involveret i problematiske sager. Det er der rigtig mange kunder og leverandører, som lægger mærke til."
Og derfor kan det være svært at sige entydigt, om disse aktier klarer sig bedre end andre aktier. Der bliver kigget på mange forskellige faktorer, og området mangler stadig en konsensus om, hvordan det skal måles og vejes.
”Det er stadig et uoverskueligt billede, når man taler om, hvad ansvarlig eller etisk investering præcist betyder. Pensionskasser og andre institutionelle investorer kan have ret forskellige holdninger til det. Selv græsrodsorganisationer, som ellers kan spille en fornuftig rolle, har meget forskelligt fokus,” siger Ken Bechmann, der understreger, at etisk investering handler om andet end ”blacklisting”, hvor man fravælger virksomheder. Aktivt ejerskab – hvor man går ind og prøver at påvirke forskellige typer af virksomheder i en mere bæredygtig retning - er en anden stor tendens.\u0009
Et tema for private aktionærer
Det er institutionelle investorer som pensionskasser, der svinger taktstokken, når det handler om ansvarlige investeringer. Men mange private investorer følger med. Ikke mindst yngre investorer lægger meget vægt på etisk investering. Da Saxo Bank lancerede investeringsplatformen SaxoInvestor i efteråret, var det naturligt at skabe et investeringstema om ansvarlige investeringer.
”Ansvarlige investeringer er et af tidens mest hotte investeringstemaer. Akademiske studier viser, at ansvarlige investeringer har et højere afkast end resten af markedet på den lange bane. Desuden viser den yngre generation – millennials - stor interesse for ansvarlige investeringer. De vil ikke investere i olieselskaber, men vil hellere investere i ren energi eller software, der har en højere ESG-score,” siger Peter Garnry, der er aktiestrategi i Saxo Bank.
Når Saxo Bank udvælger ETF’er, investeringsforeninger og aktier under temaet ansvarlige investeringer, læner de sig op af den store aktieindeks-udbyder MSCI’s defintion af ESG. Det er en forkortelse for environmental, social and governance – altså miljø, sociale faktorer og ansvarlig ledelse.
Peter Garnry understreger, at der - som med alle andre aktier - også er en risiko ved investeringer i de bæredygtige fonde og aktier.
”Det er typisk store virksomheder med en bred diversificering, og man er udsat for den generelle risiko for faldende kurser. Men mange tilhængere af ESG hævder, at investeringer i selskaber med højere ESG-score vil mindske risikoen for erhvervsskandaler,” siger Peter Garnry.
Blandt eksemplerne på de aktier, der ligger i Saxo Banks ESG-tema, nævner Peter Garnry den amerikanske halvleder-virksomhed Intel, der producerer de chips, som bl.a. sidder i bærbare computere og store datacentre.
”De er kendt for at have gode arbejdsvilkår, lønne godt og have en lav CO2-udledning,” siger Peter Garny, der understreger, at virksomhederne i deres ansvarlighedstema er udvalgt på baggrund af MSCI, der er en af de førende indeksudbydere, og som står bag det meget anerkendte ESG Leaders-indeks.
Klik her og start din ansvarlige investering i dag.
Denne annonce er produceret 19.03.19 afBørsen Creativei samarbejde med Saxo Bank.