Det er efterhånden en del år siden, at termer som krypto, Bitcoin og Blockchain første gang ramte de danske nyhedsspalter. Fascinationen af den nye, decentraliserede teknologi har været høj, især når kryptokurserne nåede nye højder eller faldt med et brag.
Især når sidstnævnte brag har lydt, har skeptikerne af krypto påpeget den ekstreme volatilitet og betydelige investeringsrisiko, som krypto har vist sig som.
Det er én af flere grunde til, at Michael Schøt, der som komiker er kendt for at servere stærk samfundskritisk satire i Schøtministeriet, i udgangspunkt er skeptisk over for krypto.
En skepsis, han i Kryptoskeptikerne – en ny podcast – tester af, når han i studiet har inviteret Karina Rothoff Brix ind til en snak. Hun er dansk landechef for Nordens største kryptobørs, Firi.
Hør afsnittet på Apple, Podimo og Spotify
Forstår du, hvordan internettet fungerer?
Karina Rothoff Brix er vant til at møde den slags krypto-skepsis – og hun forstår også godt, hvad den udspringer af.
Krypto eksisterer for de fleste som noget uforklarligt og meget abstrakt. Og når ting på den måde virker uigennemsigtige, er skepsis naturlig – og sund, mener landechefen.
Men i podcasten rejser hun også spørgsmålet om, hvor meget af den teknologi, vi som mennesker og samfund i dag er dybt afhængige af, som vi egentlig forstår?
“Når jeg sender penge gennem en bank, bliver det jo også sendt på et it-system, men jeg aner jo ikke, hvordan det præcist fungerer,” siger hun.
Argumentet får dog ikke komikeren til at sænke skuldrene over for krypto meget mere af den grund.
HØR ALLE AFSNITTENE HER
Annoncen er produceret af Børsen Brands i samarbejde med Firi