ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement
Annoncørbetalt indhold af ORACLE

Kun den bedste supply chain vinder kapløbet

Det har aldrig været vigtigere end nu at have styr på sin supply chain, mener Kenneth Mandrup, salgsdirektør i Oracle. Foto: Jacob Nielsen
Det har aldrig været vigtigere end nu at have styr på sin supply chain, mener Kenneth Mandrup, salgsdirektør i Oracle. Foto: Jacob Nielsen

En agil, fleksibel og robust forsyningskæde er helt afgørende for, hvem der vinder kampen om kunderne. Og ikke mindst kampen om at kunne leve op til kundernes forventninger. Men hvad skal man have styr på i sin supply chain? It-virksomheden Oracle giver sit bud.

Det kan komme til at koste bilindustrien et svimlende beløb på mere end 370 mia. kr., at der er opstået problemer i forsyningskæderne. Det er ifølge analysehuset AlixPartners det forventede omsætningstab i bilindustrien, der er i akut mangel på såkaldte halvledere. Det er elektriske enheder, som medvirker til, at eksempelvis informationssystemer, bremser og styring fungerer i bilerne.

Uden halvledere kan bilen ikke køre.

Problemet er opstået under coronakrisen, der fra den ene dag til den anden ændrede efterspørgslen globalt.

Da verden lukkede ned steg efterspørgslen efter forbrugerelektronik markant. Underholdningsapparater, skærme og andre apparater til hjemmearbejde blev pludselig efterspurgt i langt højere grad, og den slags bygger ligesom bilerne på halvledere. Samtidig skruede bilproducenterne indledningsvis ned for produktionen, da man ventede en lavere efterspørgsel. Men det fik blot producenterne af halvledere til at vende sig mod forbrugerelektronikken med det resultat, at bilindustriens forsyningskæde blev sat skakmat.

“Det viser, hvor slemt det kan gå, hvis man ikke har styr på sin supply chain. Mangler der pludselig en lille enhed, så kan det betyde store tab i form af maskiner, der står stille, indkøb, der pludselig bliver dyrere, og man risikerer i sidste ende at gå glip af ordrer,” siger salgsdirektør i it-virksomheden Oracle Kenneth Mandrup.

Det bedste supply network

Her lever man blandt andet af at levere it-forretningsløsninger i en moderne cloudbaseret supply chain-løsning, hvor deling af data er nøgleordet. Ikke bare internt i virksomhederne, men i hele forsyningskæden.

“Vi taler om supply chain, men i virkeligheden er det et supply network. Det er en kæde af events, der hænger sammen. Derfor er det afgørende, at man opbygger et system, hvor man deler data og viden. Det betyder, at når man får kendskab til en ændring et sted i kæden, så kan man nå at reagere andre steder i kæden,” siger Kenneth Mandrup.

Kenneth Mandrup 05 beskåret.jpg
For at kunne sikre sine kunder det perfekte køb, er der ifølge Oracle fire punkter, man er nødt til at forholde sig til som virksomhed. Foto: Jacob Nielsen

Men en velfungerende supply chain er mere end, at en komponent skal være på hylden på rette tidspunkt. I sidste ende handler det om tilfredse kunder. Den slags kan give omsætning og vækst.

Det skal fungere effektivt og gnidningsløst og bygges, så det kan håndtere, at der er perioder med uforudsete hændelser, der påvirker antallet af kunder i butikken.

Kenneth Mandrup, Oracle

Kamp om glade kunder

Spørgsmålet er derfor, hvad man som virksomhed skal gøre for at sikre tilfredse kunder.

“Det handler ret beset om order management. Hvordan håndterer du dine ordrer? Hvordan sælger du? Hvordan leverer du? Det skal orkestreres på en effektiv måde, og kan du ikke det, så har du ikke glade kunder. Så finder de et andet sted at handle,” siger Kenneth Mandrup.

Hos Oracle arbejder man med fire overordnede punkter, som man som virksomhed bør have styr på for at kunne sikre kunderne det perfekte køb.

Først og fremmest skal man have styr på ordreindgangen. Et simplificeret bestillingssystem, strømlinet levering og et indkøbs- og lagersystem, der kan håndtere udsving i efterspørgslen, er helt afgørende for, om kunderne er tilfredse.

“Det skal fungere effektivt og gnidningsløst og bygges, så det kan håndtere, at der er perioder med uforudsete hændelser, der påvirker antallet af kunder i butikken. Det kan eksempelvis være en lastbil, der er væltet. Det skal dit system kunne reagere på. Hvad betyder det for kunden?,” siger Kenneth Mandrup.

Hvem var klar til corona?

Det handler om et fleksibelt system, der samtidig er skalérbart, så det sikrer mulighed for vækst. Det kan eksempelvis være i forhold til fysiske butikker, der er knyttet til.

Ønsker kunderne eksempelvis at bestille online og afhente i nærmeste butik? Netop den løsning har været afgørende for mange forretningsdrivende under coronapandemien, hvor såkaldte click-and-collect-løsninger har været en mulighed for at drive handlen videre trods lukkede butikker.

Det hører ligeledes med som et væsentligt punkt i Oracles køreplan for et stærkt setup, at virksomhedens supply chain-system er i stand til at tale sammen med leverandører, transportvirksomheder og distributionscentre. En hændelse et sted i kæden kan i mange tilfælde få konsekvenser andre steder, men med et velfungerende supply chain-managementsystem kan man sikre, at kundernes krav om levering, når de vil, og hvor de vil, bliver opfyldt.

Kenneth Mandrup 02 beskåret.jpg
Ifølge Kenneth Mandrup kan den rette supply chain-løsning betyde alverden for konkurrenceevnen. Er man bare lidt bedre end sin konkurrent, vinder man i sidste ende kampen. Foto: Jacob Nielsen

“Hvis dine underleverandører kender din efterspørgsel, så kan de løbende tilpasse sig. Måske skal der indsættes treholdsskifte, måske et weekendhold. Fleksibiliteten gør, at man kan gøre kunderne tilfredse,” siger Kenneth Mandrup.

Det rigtige setup er guld værd

Som et fjerde og væsentligt punkt vil det rette supply chain-setup kunne hjælpe med at optimere fragtrouter og betaling af skatte- og toldsatser. Det gælder ikke mindst for virksomheder, der agerer internationalt.

Får du styr på alle punkterne i din forsyningskæde, er du godt stillet.

“Systemerne skal hjælpe virksomheden til optimal planlægning, og så er det kun i undtagelsestilfælde, at vi skal bruge menneskelige ressourcer. Den rette supply chain-løsning kan betyde alverden for konkurrenceevnen. Du skal levere til tiden, til den bedste pris, og er du bare lidt bedre end konkurrenten, så vinder du i sidste ende kampen,” siger Kenneth Mandrup.

Hos konsulenthuset Implement Consulting Group oplever man i stigende grad, at kunderne efterspørger agile, skalerbare cloudbaserede løsninger, der netop kan understøtte virksomhederne i deres ambitioner om at skabe den stærkeste supply chain-løsning, som hurtigt kan tilpasses ændrede markedsvilkår.

Foto Klaus2.jpg
Klaus Stange er rådgiver i digital strategi og supply chain-løsninger og partner i Implement Consulting Group. Foto: PR

“I modsætning til for bare få år siden, hvor alt helst skulle leveres som et samlet system, så ser vi nu en klar trend mod en mere løst koblet arkitektur, hvor et utal af forskellige cloud løsninger, micro services og data skal co-eksistere. I den kontekst ser vi Oracle's Supply Chain-løsninger og integrationsplatform som et stærkt kort,” siger Klaus Stange, rådgiver i digital strategi og supply chain-løsninger og partner i Implement Consulting Group.

Du kan læse mere om, hvordan du optimerer din supply chain her.

Annoncen er produceret den 01.03.2021 af Børsen Creative i samarbejde med ORACLE.

Forsiden lige nu