SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Annoncørbetalt indhold af Gazellepartner Nykredit

“Jeg er langt fra økologisk, men jeg vil da gerne være med til at spare samfundet for kemikalier.”

Landmænd er kendte for at have næse for en god forretning. Og måske er det grunden til, at interessen for grønne maskiner, der kan erhverves med en særlig attraktiv finansiering, har fået landmændene op af stolene og væk fra de konventionelle maskiner.

Den grønne omstilling kommer i mange former, og teknologiske fremskridt giver helt nye muligheder for landbruget. Marksprøjter, der gør det muligt at styre doseringen, så man undgår unødvendig brug af pesticider, maskiner med blødere dæk, som er mere skånsomme mod jorden, og såmaskiner, der docerer gødning, samtidig med at frøene sættes i jorden.

Der ligger mange muligheder i de nye teknologier, men der ligger også en stor økonomisk byrde for den enkelte landmand, da det er dyrt maskineri. Som den største udlåner til landbruget har Nykredit derfor gjort en indsats for at gøre det nemmere for landmændene at vælge ny, grøn teknologi. Det har blandt andet været tilfældet for Jens Christian Thorsen, som driver landbrug på Falster. Han har på kort tid lavet en aftale om grøn maskinfinansiering på to maskiner.

"Jeg synes, at Nykredit med det her tiltag er meget fremsynet. Jeg har en maskine, som blandt andet kan lukke af for halvdelen af såbredden og nedsætte såmængden. På min computer kan jeg positionsbestemme udsåningen af såsæd; dér, hvor jorden er mild, kan den sætte mængden ned, fordi der er gode forhold til stede. Så jeg kan både spare kerner og penge," fortæller Jens Christian Thorsen.

Han har også investeret i en trailersprøjte, som bruger mindre plejemiddel. Ved hjælp af fotoceller på bommen kan den blandt andet spot-sprøjte, hvilket betyder, at der kun sprøjtes dér, hvor der er ukrudt. Disse maskiner har en grøn profil, men for Jens Christian Thorsen er det også en fordel, at han sparer penge.

"For mig er det et spørgsmål om business; jeg er ikke religiøs, og jeg er langt fra økologisk, men jeg vil da gerne være med til at spare samfundet for kemikalier," siger Jens Christian Thorsen.

Med Grøn Maskinfinansiering har Nykredit siden 1. september gjort det attraktivt for landmænd at vælge teknologier, som er mere bæredygtige.

"Vi tror, at vi med finansiering af grønne teknologier kan være med til at understøtte en udvikling, som allerede er i gang. Og det vil vi gerne bidrage til. Vi er sikre på, at det her, som ét af flere initiativer, kan sætte fokus på den grønne omstilling og på at sætte grønne teknologier i spil," siger Mik Kristensen, direktør i Nykredit Leasing.

Nykredit har sammen med SEGES – et fagligt videns- og innovationshus, der arbejder med alt, der har med landbrugsdrift at gøre - lavet en liste over grønne maskiner og gjort det muligt for landbrugskunder i Nykredit at lease eller låne til at købe maskinerne til en rente på 0 pct. og uden finansieringsgebyr. Er man ikke kunde, får man renten til 1,25 pct.

"Her er et produkt, som er billigt, og som kan være med til, at landmænd vælger en grøn løsning," siger Poul Erik Jørgensen, landbrugsdirektør i Nykredit og fortsætter:

"Vi vil gerne bidrage til grøn omstilling og grøn finansiering, derfor kiggede vi på teknologidelen. Det var en måde, hvorpå vi som landbrugets største finansieringsgiver kan bidrage til at være en del af løsningen frem mod 2050," fortæller Poul Erik Jørgensen.

Og der har været stor interesse fra landmændenes side, hvor flere hundrede allerede har henvendt sig.

Vis de grønne initiativer

Ifølge Mik Kristensen er det vigtigt for erhvervslivet generelt, at man kommer ud med budskaberne om, hvad man gør og har tænkt sig at gøre i forhold til grøn omstilling. Både for at løfte den enkelte branche, men også inspirere brancherne imellem.

"Der er kommet en større ansvarsbevidsthed blandt forbrugerne, og derfor er det vigtigt at vise, at man tager initiativ til at skabe en mere bæredygtig udvikling. Det er til gavn for samfundet, men også for den enkelte landmand," siger Mik Kristensen.

Læs mere om Grøn Maskinfinansiering her.


Annoncen er produceret af Børsen Creative i samarbejde med Nykredit

Forsiden lige nu