Så sent som i november blev Danmark kåret som det mest digitaliserede land af Europa Kommissionen. Og mange andre europæiske lande vil se os misundeligt over skulderen, når vi kommunikerer med det offentlige eller gennemfører ejendomshandler uden at komme i nærheden af et stykke papir.
Sådan ser danskerne sig selv – men selvbilledet ser helt anderledes ud i danske produktionsvirksomheder. En stor undersøgelse på tværs af europæiske lande placerer danske beslutningstageres egen opfattelse af deres digitale parathed helt i bund.
Undersøgelsen, der er gennemført af Handelsblatt Research Institute for teknologivirksomheden TeamViewer, viser, at kun 46 pct. af danske produktionsvirksomheder opfatter sig selv som digitaliserede. Det er et europæisk bundniveau, mens lande som Spanien og Italien topper i forhold til den digitale selvforståelse med 64-65 pct.
“Den store forskel på Danmark og Italien er, at det daglige liv er meget mere digitaliseret i Danmark, og det skal vi være bedre til at udnytte
Michele Colli, IoT specialist i FORCE Technology
Og eksempelvis ser dobbelt så mange italienske beslutningstagere (82 pct.) et potentiale i at forbedre produktionen med kunstig intelligens som danske beslutningstagere (40 pct.).
En af de eksperter, der har praktisk erfaring med at skubbe danske produktionsvirksomheder i retning af Industri 4.0, er italienske Michele Colli, IoT specialist i FORCE Technology. Michele Colli, der er en af talerne ved Ingeniørforeningens store konference om Industri 4.0 i slutningen af maj, arbejder særligt med at bruge digital innovation som springbræt til forbedringer af produktionen.
Industri 4.0 er kort fortalt integrationen mellem den digitale verden og den fysiske produktion. En ide om, at intelligente, samtænkende produktions- og servicenetværk kan selvstyre elementer på kryds og tværs af industrielle værdikæder. Som oftest er det nedenstående teknologier og teknologiske udviklinger, som bliver nævnt, når der tales om Industri 4.0. Internet of Things (IoT) Augmented reality Kunstig intelligens
To ud af tre europæiske produktionsvirksomheder bruger allerede en eller anden form for IoT, viser undersøgelsen fra Handelsblatt Research Institute for teknologivirksomheden TeamViewer. IoT dækker over forskellige sensorer, temperaturmålere og geotrackere, der er koblet på nettet.
Virksomhederne har meget høje forventninger til implementeringen af augmented reality, virtual reality og lignende teknologier, der helt eller delvist kan lægge et digitalt lag over den oplevede virkelighed. Men mindre end en fjerdedel har implementeret disse teknologier i produktionen.
73 procent af de europæiske beslutningstagere kan forestille sig at bruge kunstig intelligens i deres produktion. I Danmark er det kun 40 procent af beslutningstagerne.
Han mener ikke umiddelbart, at der er stor forskel på, hvor digitaliserede danske og eksempelvis italienske produktionsvirksomheder er. Forskellen er nok nærmere i selvforståelsen, og det kunne hænge sammen med, at resten af det danske samfund er så digitaliseret. Vi ser mere digitale ud på gadeplan end på fabriksgulvet. Men vi bør se danskernes digitale parathed som vores store fordel i de kommende år, når Industri 4.0 går fra at være et buzzword til at være en realitet.
”Det danske samfund er generelt forholdsvist digitaliseret. Den store forskel på Danmark og Italien er, at det daglige liv er meget mere digitaliseret i Danmark, og det skal vi være bedre til at udnytte. For det betyder, at du kommer til at møde mindre modstand i virksomhederne, ” fortæller Michele Colli, der derudover mener, at det specielt er små og mellemstore virksomheder, som ikke er specielt digitaliserede.
Mens vi har afskaffet papirarbejde i store dele af samfundet, er det ikke usædvanligt, at dokumentationen foregår på papir i små og mellemstore produktionsvirksomheder.
Michele Colli fortæller, at han lige har arbejdet med et produktionsfirma, hvor der ved hver station stod en operatør og noterede, hvad de havde produceret med papir og blyant. Operatøren noterede kvaliteten, og hvilke problemer, der var forekommet, og gav papiret videre til den næste medarbejder. Og eksemplet er slet ikke atypisk for produktionsvirksomheder.
“”Umiddelbart har det fungeret OK for dem. Men måske bliver papiret væk eller det bliver beskidt. Og når produktionen er slut, så bliver papirerne samlet i en bakke, og til sidst bliver de smidt væk. Så alle data går tabt. Hvis du lægger alle de her ting sammen, så er det tydeligt, at der er en businesscase for digitalisering,” fortæller Michele Colli.Med IoT kan man overvåge, hvornår udstyret er lige ved at gå i stykker. På den måde kommer man hverken til at lave for meget eller for lidt vedligehold
Michele Colli, IoT specialist i FORCE Technology
Men naturligvis er der også mange gode eksempler på små og mellemstore virksomheder, der allerede har digitaliseret deres arbejdsgange, og med troværdighed kan tale om Industri 4.0. Ikke mindst er IoT – Internet og Things – blevet en realitet i mange virksomheder.
Maskinerne kan fortælle, hvad de producerer. Og sensorer kan fortælle, om der er noget i produktionen, der kræver opmærksomhed.
”Der er et kæmpe potentiale i forhold til vedligeholdelse. Mange firmaer inspicerer deres maskiner én gang om måneden, selvom der aldrig er problemer. I andre tilfælde inspicerer de dem for lidt, og så betaler de for nedetiden. Med IoT kan man overvåge, hvornår udstyret er lige ved at gå i stykker. På den måde kommer man hverken til at lave for meget eller for lidt vedligehold, ” fortæller Michele Colli og kommer med et konkret eksempel på en fabrik i Jylland, der producerer maskiner, som kan skære laks og fjerne benene. Virksomhedens maskiner står i hele verden.
”Det viste sig at være den største omkostning ved manglende vedligeholdelse. Det er et glimrende eksempel på, hvordan en ting, der umiddelbart virker lille, kan få kæmpe betydning for indtjeningen. Og det er faktisk den største udfordring ved at digitalisere små og mellemstore virksomheder: At virksomhederne har svært ved at kvantificere og skalere og se, hvor stærk businesscasen er, hvis man digitaliserer hele processen.”
Læs hvad vi ellers skriver om TeamViewer her
Denne annonce er produceret 25.04.22 af Børsen Creative i samarbejde med TeamViewer