Aktiemarkedet har været i en guldtrend stort set siden finanskrisen sluttede. Men ingenting varer evigt, og træerne vokser ikke ind i himlen. Markederne er ved at blive urolige og med coronakrisen som den altoverskyggende katalysator, er det blevet svært at spå om fremtiden.
Som investor kan det være svært at se, hvor afkastet skal komme fra. Men hvis man vil revurdere sin portefølje, er der lige nu en aktivklasse, der vinder frem både internationalt og herhjemme – og som ikke følger udsvingene i de øvrige markeder.
Med crowdlending får private investorer nemlig muligheden for at indtage en position, der normalt er forbeholdt bankerne, og derved udlåne sine penge til firmaer og foretagender for så til gengæld at modtage renter løbende.
Investering i SMV-erhvervslån via crowdlending er kommet på radaren
Og selvom fænomenet ikke er alment udbredt i Danmark, er det på verdensplan en industri i høj vækst, som også større og institutionelle investorer er begyndt at lægge dele af deres investeringer i.
“Erhvervslån udgør et fornuftigt supplement til en portefølje. De har de karakteristika, at de ikke er børsnoterede og derfor ikke er direkte afhængige af udviklingen i verdens finansmarkeder.
Jacob Rasmussen, kreditchef i Flex Funding
”Det er kommet på radaren hos en bredere kreds af investorer. Det er det blandt andet, fordi obligationsrenterne er meget lave, og stort set ikke giver noget afkast. I hvert fald her i Europa. Så mange er gået på jagt efter nye afkastkilder, og her kommer direct lending ind som et fint alternativ, for det er en aktivklasse med bedre afkastmuligheder end man traditionelt ser med obligationer,” forklarer Nikolaj Holdt Mikkelsen, der er selvstændig investeringsrådgiver og tidligere chefanalytiker i Dannebrog Invest.
Godt supplement til en alsidig portefølje
I Danmark findes der i dag tre forskellige crowdlendingplatforme. En af dem er Flex Funding, der med godkendelse fra Finanstilsynet formidler lån mellem långivere og SMV’er.
”Erhvervslån udgør et fornuftigt supplement til en portefølje. De har de karakteristika, at de ikke er børsnoterede og derfor ikke er direkte afhængige af udviklingen i verdens finansmarkeder. Så når andre risikofyldte investeringer begynder at falde i værdi, så vil erhvervslån til sunde virksomheder fortsat give det samme renteafkast” forklarer Jacob Rasmussen, der er kreditchef hos Flex Funding.
Og i og med, at investorerne har bankens rolle, er det også selv samme, der får glæde af renterne. På den måde er SMV-lån en aktivklasse, hvor man med fordel kan forvente at opnå et pænt renteafkast. På Flex Fundings egen låneplatform, kan långivere få indsigt i de enkelte virksomheder - som er blevet screenet og kreditvurderet af Flex Funding - og deres finansieringsbehov.
Samtidig medinvesterer Vækstfonden i mange af de lån, som Flex Funding lægger ud på sin markedsplads. Og særligt i forbindelse med coronakrisen, har selskabet udbudt en ny lånetype, hvor Vækstfonden stiller en tabsgaranti på 80 pct. – og altså dermed fritager låntageren for dette. På den måde er risikoen minimeret for investoren.
At investere i et lån giver et renteafkast, som typisk ligger mellem 5-9% p.a. ifølge Jacob Rasmussen. Og långiver modtager renter og afdrag månedligt.
Risiko er større end ved obligationer, men lavere end aktier
Selvfølgelig er enhver investering forbundet med risiko. Selvom crowdlending ikke følger markedernes udvikling direkte, så er aktivklassen ikke mulig uden en vis risiko.
”Højere afkast er jo også alt andet lige forbundet med en højere risiko. Og det er noget, man som investor skal være opmærksom på. Man bør ikke sidestille dette med realkreditobligationer eller statsobligationer, men betragte det som en aktivklasse, hvor der er potentiale for højere afkast men også potentiale for, at det også kan gå den anden vej,” forklarer Nikolaj Holdt Mikkelsen.
Han opfordrer derfor til, nøjagtig ligesom ved de fleste andre investeringer, at man som investor spreder sin risiko over flere forskellige lån. Noget som Jacob Rasmussen bifalder.
“Mange af dem, vi låner til, er i vækst og mange af de virksomheder har svært ved at få finansiering til deres vækst på trods af, at de er lønsomme.
Jacob Rasmussen
”Man skal sprede sin risiko ved at købe ind i mange lån, minimum 30 lån og helst mange flere lån. Det gode er så, at man ikke betaler nogen gebyrer, kursskæringer eller transaktionsomkostninger. Så det er helt gratis at sprede sin risiko på rigtig mange lån. Her adskiller lånene sig fra traditionelle investeringer i værdipapirer, hvor det kan være meget dyrt selv at opnå en tilstrækkelig risikospredning”, siger han.
Alle låntagere bliver kreditvurderet
Hos Flex Funding kreditvurderer man hver enkelt virksomhed, inden de bliver udbudt som låntager, så investorerne har et klart og retvisende billede af virksomhedens økonomiske sundhedstilstand.
Det gør man blandt andet ved at foretage en risikovurdering af hver enkelt låntager, som er baseret på interne kreditmodeller og vurderinger fra eksterne kreditbureauer.
Flex Funding giver derefter hver låntager en risikoklassifikation, når en låneansøgning er behandlet, så långivere kan træffe en beslutning om, hvilke låntagere der skal investeres i. De går fra A+ som er laveste risiko til C-, som er normal risiko.
”Umiddelbart skulle man tro, at de virksomheder, der kommer til os, kun gør det grundet at de har fået et nej i banken, men sådan er det langt fra. Vi låner kun ud til kreditværdige virksomheder, og kreditvurderingen for låntagere er meget lig den i en bank,” forklarer Jacob Rasmussen og uddyber:
”Vi får naturligvis henvendelser fra mange, vi ikke vil låne til, og som vi selvfølgelig siger nej til. Men vi får også henvendelser fra virksomheder, som har en positiv økonomi og egenkapital og leverer gode resultater – men som af den ene eller den anden årsag har besvær eller ikke gider besværet med banken. Og så er der også mange, der synes, denne låneform er meget nemmere og hurtigere. Flere og flere af vores kunder vil desuden gerne sprede deres finansiering og reducere afhængigheden til deres bank, de ser Flex Funding som et alternativ eller et supplement til deres nuværende bank.”
Ingen startups – primært mellemfinansiering og ekspansioner
Lånene til de kreditværdige virksomheder bliver brugt til forskellige formål, men ifølge Jacob Rasmussen er det langt overvejende mellemfinansiering og ekspansion, der er hovedmålene. Og på den måde bidrager man som långiver faktisk til, at nogle lidt oversete SMV’er får de muligheder, de fortjener.
”Mange af dem, vi låner til, er i vækst og mange af de virksomheder har svært ved at få finansiering til deres vækst på trods af, at de er lønsomme. De er måske bare ikke lønsomme for banken. Der hjælper man jo gennem den her finansiering de virksomheder til at kunne vækste,” siger Jacob Rasmussen.
Og så er det i bund og grund også en investering, der er konkret og nem at forholde sig til.
”Jeg tror, det er et godt sted at starte, hvis man vil være investor. Det er konkret og jordnært. Der er mange, der også går ind og tjekker virksomhederne. Det er meget mere håndgribeligt, og det er i al sin enkelhed også nemmere at forstå en jordnær virksomhed med 5-20 medarbejdere end at skulle forstå eksempelvis hele Mærsk-koncernen,” siger Jacob Rasmussen.
Du kan læse mere om Flex Funding og komme i gang med at investere lige her.
Annoncen er produceret den 07.09.2020 af Børsen Creative i samarbejde med Flex Funding
