Forside
Seneste
Analyser
Nyhedsbreve
Pro
Financial Times
Pro
The Economist
Pro
Økonomisk Briefing
Andre produkter og services
Børsen Gazelle
Børsen Uddannelse
Børsen Job
Annoncørbetalt indhold af
Deloitte
Industri 4.0 skaber vækst og job
Karsten Engmann Jensen, kommerciel redaktør
26. apr. 2017 KL. 17.44
Annoncørbetalt indhold af Deloitte
Den første digitale bølge bragte os big data, automatisering, cloud og Internet of Things. Nu kommer den næste bølge - Industri 4.0 - hvor industrilandskabet ændrer fokus fra at producere hurtigere, bedre og billigere til digitalt at transformere produkter og processer, som resulterer i nye løsninger og forretningsmodeller. Men udviklingen sker ikke af sig selv.
Virksomheder skal være på forkant med forbrugerne og udnytte den digitale transformation. Det vurderer konsulenthuset Deloitte, som samtidig forventer, at nye arbejdspladser vender tilbage til industrien – dog i form af andre funktioner og værdiskabende roller.
”Vi skal tænke i helt nye forretningsmodeller, og vi skal tænke helt nyt i vores jobindhold.” Anne Skare, Chief Futurist, Future Navigator
Et stærkt produkt med gode specifikationer er således ikke længere nok til at sikre fremtidig succes. I dag afhænger fremdrift i høj grad af, hvilken værdi man kan bringe til sine kunder. Vi befinder os midt i den industrielle revolution version 4.0, som bl.a. betyder, at industrien igen vil drive en stor del fremtidens vækst og udvikling, hvor forhåbningerne ellers var rettet imod servicesamfundet.
Vi vil opleve jobskabelse på ny samt en opblomstring af nye funktioner i industrien efter år med outsourcing og nedlagte arbejdspladser. Den globale arbejdsdeling bliver afløst af lokal forankring, som i den nye version er langt mere effektiv, fleksibel og tættere på forbrugerne.
Det fysiske og digitale smelter sammen
Det er koblingen mellem informations- og produktionsteknologien, som ifølge Deloitte skaber den industrielle revolution version 4.0. Lars Siggaard Hansen, partner og sektorleder i Industrial Products & Services, mener at vi kan forvente ny værdiskabelse på flere niveauer:
Optimering af eksisterende processer
Digitalisering og nye digitale ydelser
Omlægning af nye forretningsmodeller
”Helt centralt for transformationen i industrien er, at fokus i langt højere grad bliver på at levere merværdi for kunden. Produkter og services vil være i løbende udvikling, så produktet er ikke længere den knappe ressource – det er kunden og kundens behov,” forklarer Lars Siggaard Hansen.
Censorer, big data, 3D og anden ny teknologi betyder desuden, at informationer fra den fysiske produktion kan databehandles og analyseres, hvormed ny viden føres tilbage i den fysiske produktion, så den bliver endnu mere intelligent, effektiv og smidig.
”De nye teknologier gør os i stand til at forudsige problemer før de opstår, så vi undgår symptombehandling. Mulighederne er uendelige på en lang række digitale områder, som vil præge både produktion, logistik og forbrugernes behov,” forklarer Lars Siggaard Hansen.
Teknologien som jobskaber
De nye teknologier vender op og ned på stort set alles hverdag, jobtyper og karriere, mener fremtidsforsker Anne Skare fra Future Navigator.
”De teknologier der er i spil lige nu, betyder ikke alene at mange job ændrer karakter. De betyder, at vi skal tænke i helt nye forretningsmodeller, og vi skal tænke helt nyt i vores jobindhold. Det stiller ekstra store krav til omskiftelighed i forhold til, hvad vi har set før,” forklarer Anne Skare.
Vi kommer til at genoplive suset fra den første industrialisering igen, når efterspørgslen på mere målrettede produkter kræver nye kompetencer i industrien. Kilde: Deloitte
En undersøgelse fra Deloitte viser, at mere end hver tredje af os alene inden for de seneste to år har sagt farvel til arbejdsopgaver som følge af ny teknologi. Men skiftet betyder ikke kun tab af job, vurderer Deloitte. Der vil i stedet opstå nye arbejdspladser med udgangspunkt i teknologi og de kompetencer, der skal til for at drive industrien 4.0.
Faktisk kan det ligeledes vende op og ned på den internationale samhandel, idet produktionen i nogle tilfælde vender tilbage til de steder, den kommer fra. Outsourcing risikerer at blive overflødig i en verden, hvor 3D og andre teknologier gør, at varer kan produceres mere fleksibelt, individuelt og effektivt tæt på den enkelte forbruger.
Der skal handles nu
Den nye type jobfunktioner stiller krav til omstilling af arbejdsstyrken, hvor der bliver behov for nye kompetencer og uddannelse. Det kræver ligeledes, at virksomheder tager initiativ før det er for sent. Virksomheder skal udnytte intelligent produktion på en ny og bedre måde, der både giver besparelser, præcision og helt nye produkter, som kunderne ikke vidste, de havde brug for.
”Potentialet er så uendeligt stort, at det kan virke uoverkommeligt. Men det er farligt at læne sig tilbage. Grib potentialet i små bidder og få inspiration til at opdage hidtil oversete muligheder,” siger Lars Siggaard Hansen.
Vil du vide mere om Industri 4.0?
Tilmed dig Deloittes morgenmøde på industri4.deloitte.dk Produceret af Børsens kommercielle afdeling 27.04.17 i samarbejde med Deloitte