ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement
Annoncørbetalt indhold af Sparindex

Hooked på investeringer i passive fonde? Læs de fire vigtige overvejelser, før du vælger

Et stigende antal private investorer søger over i billige, passive fonde - men hvilken type skal man vælge? Det kan du komme meget tættere på at få afklaret her, hvis du læser de fire vigtige punkter, som er gode at have styr på, inden du vælger, hvordan du skal investere dine penge. Ekspert i indeksinvesteringer, Mette Harbo Bossow guider dig.

Danske indeksfonde eller udenlandske indeksfonde, Exchange Traded Funds (ETF’er) - hvad skal du vælge som privatinvestor, når du gerne vil investere i passive fonde?

Indeksfonde tilbyder en sikker, nem og bekymringsfri måde at investere på, mens det store udbud af ETF’er kan være gode, hvis man søger mere specielle og eksotiske investeringer.

Begge dele kan være en løsning for dig som privatinvestor, men der en række forskelle, du skal være opmærksom på, hvad angår risiko, beskatning og gebyrer, forklarer Mette Harbo Bossow, der er director of indexed investments i Sparinvest. Her gennemgår hun fire vigtige forskelle og ligheder:

1: Hele verden i porteføljen – eller den mere nøje udvalgte?

”Med en ETF kan du blive eksponeret mod rigtige mange nicher og brancher i verden, og den eksponering kan bidrage til en god variation i en portefølje,” forklarer Mette Harbo Bossow.

Hos Sparinvest tilbyder man produktet Sparindex, som består af indeksfonde med aktier, som er noteret på den danske fondsbørs – modsat ETF’er, der er noteret på udenlandske børser. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at der kommer mindre variation i porteføljen, understreger hun.

”Du kan måske ikke komme helt så bredt ud, som du kan med de udenlandske ETF’er, men vi har et udvalg på 19 fonde, som dækker en lang række regioner og stilarter, så du kan stadig komme rigtig langt,” lyder den indledende forklaring fra Mette Harbo Bossow.

ETF’er går umiddelbart for at være en billigere måde at investere i passive fonde, end de danske, men prisforskellen på de to investeringstyper ikke er så stor, som den ser ud til ved første øjekast. Det ser man, når man dykker ned i detaljer omkring beskatning, omkostninger og investorbeskyttelse. Også hvad angår etiske investeringer, er der forskel.

2: Den skattetekniske – eller den mere enkle?

Når du investerer, vil du forhåbentlig få et godt afkast, og i de tilfælde skal der betales skat af gevinsten. Alt efter, om du investerer via indeksfonde eller i ETF’er, er der forskellige måder at blive beskattet på, forklarer Mette Harbo Bossow.

Ved investering i ETF’er:

Hvis du investerer i ETF’er med frie midler, dvs. ikke med pensionspenge, så bliver du såkaldt lagerbeskattet og kapitalindkomstbeskattet. Lagerbeskatning betyder, at du skal betale skat af din gevinst årligt - også selvom du ikke har solgt dine ETF’er og realiseret gevinsten. Så hvis din investering på papiret er vokset med 8 pct., så skal du betale skat af de 8 pct., også selvom du ikke har indkasseret gevinsten.


”Og eftersom ETF’er er noteret på udenlandske børser, skal du i det hele taget rent skattemæssigt være lidt på dupperne, så du undgår negative overraskelser fra skat. Det er også en god idé at sikre at din eventuelle gevinst er at der er indberettet til SKAT. Det sker ikke altid automatisk,” forklarer Mette Harbo Bossow.

Ved investering i indeksfonde:

Investerer du derimod i indeksfonde via en dansk investeringsforening, kan du sove lidt mere trygt om natten, hvad angår overraskelserne fra SKAT.

”Vælger du fx Sparindex’ indeksfonde, så indberettes der løbende, så du skal faktisk ikke selv gøre noget, hvad angår din skat. Dine købs- og salgsdata registreres automatisk. Vores udbyttebetalende indeksfonde er heller ikke lagerbeskattede, så du betaler først skat, når du har gevinsten i hånden. På den måde er indeksfonde noget mere enkle rent skatteteknisk,” siger Mette Harbo Bossow.

Pas på dobbeltbeskatning

Når man investerer i aktier og obligationer, som er udstedt uden for Danmark, er der igen noget skatteteknisk, du skal holde øje med – særligt ved investering i ETF’er.

Ved investering i ETF’er:

”Hvis du fx har investeret i en ETF, der følger det tyske aktiemarked, hvor Adidas-aktien indgår, og Adidas udbetaler et udbytte, så vil der blive tilbageholdt udbytteskat i Tyskland. Udbytteskatten beholder den tyske stat. Det vil sige, at du kan ende med at betale 30 pct. i udbytteskat til den tyske stat, og derefter skal du også betale skat i Danmark,” siger Mette Harbo Bossow.

Dette kaldes dobbeltbeskatning, og er det tilfældet for dine investeringer i ETF’er, skal du selv sørge for få hjemført den udenlandske udbyttebeskatning via din bank. Det er dog ikke altid, at det er muligt, understreger hun.

Investering i indeksfonde:

Dobbeltbeskatning kan også forekomme, når du investerer i indeksfonde via danske investeringsforeninger, men her klarer investeringsforeningen hjemsøgningen af udbytteskatten:

”Danmark har indgået aftaler med en række lande vedr. dobbeltbeskatning på udbytte. Disse aftaler giver os mulighed for helt eller delvist at hjemsøge denne udbyttebeskatning. Vi sørger for at hjemsøge alt det, der er muligt for vores investorer i Sparindex. I enkelte lande kan vi ikke gøre det på grund af lovgivningen, men når vi kan, så gør vi det,” forklarer Mette Harbo Bossow - og tilføjer, at alle skatteteknikaliteterne er vigtige at være skarp på, uanset hvad man investerer i.

”Jo mindre dobbeltbeskatning på aktierne, desto højere afkast får investorerne”

3: Variable omkostninger – eller et fast overblik?

Umiddelbart er omkostningerne ved at investere i ETF’er lave. Særligt, når man sammenholder med investeringer i indeksfonde. Men inden, man beslutter sig, skal man være opmærksom på, hvilke gebyrer der kan komme oven i administrationsomkostningerne. Typisk skal være opmærksom på valutaomkostninger, depotomkostninger og handelskurtage, forklarer Mette Harbo Bossow.

Ved investering i ETF’er:

”Administrationsomkostningerne ved ETF’er er typisk ret lave. Men da ETF er børsnoterede i udlandet, så handler du med udenlandske papirer, hvor du betaler i udenlandsk valuta. Her skal du være forberedt på både kursskæring og risikoen for høje omkostninger til banken for at veksle dine penge. Som privatinvestor får man desværre ikke så god en vekselkurs, som investeringsforeningerne gør. Så man skal huske, at der i forbindelse med selve handlerne forekommer ekstraomkostninger.”

Mette Harbo Bossow tilføjer også, at når man køber udenlandske aktier, så skal de lægges i depot i banken. Her tilbyder nogle banker at gøre dette gratis, mens andre kræver op til 0,5 pct. af porteføljens værdi om året.

”Så inden man vælger at investere i ETF’er, skal man huske at tjekke depotvilkårene i sin bank.”

Ved investering i indeksfonde:

Investerer man igennem en indeksfond, såsom Sparindex, er udgifterne mere faste og forudsigelige:
”Administrationsomkostningen – ÅOP – i en indeksfond er en anelse højere, end i ETF’er. I Sparindex starter de ved 0,30 pct.(+ 0,01 pct. i indirekte omkostninger) om året. Til gengæld er valuta- og handelsomkostningerne i fonden inkluderet.”

Investorbeskyttelse giver prissikkerhed

Når du investerer, uanset hvordan du gør det, er det vigtigt, at du kan købe og sælge, når du vil og til den bedste kurs. Men finansmarkeder bevæger sig ind imellem hastigt op og ned og her skal du tage stilling til, hvordan du typisk vil håndtere det som investor.

Ved investering i ETF’er:

ETF’er kan være en smule tricky her, med mindre man hele tiden er over dem. Likviditeten i ETF’erne er her meget afgørende for hvor god en kurs man køber til.

”Hvis der er stor efterspørgsel på en ETF, så kan kursen blive presset op, så den ender med at være højere end ETF’ens egentlige såkaldte ”indre værdi”. Så hvis en ETF er 100 kr. værd, så kan kursen godt blive presset op i 102, fordi mange vil købe den på en gang - og så kan det blive et problem, for så betaler du to pct. mere, end det fonden er værd. Det bliver en ekstraomkostning for dig som investor,” forklarer Mette Harbo Bossow. Og bemærker, at denne problematik er størst ved meget illikvide ETF’er.

Ved investering i indeksfonde:

Køber man indeksfonde via en investeringsforening vil prisen altid afspejle den indre værdi. Her betaler du til gengæld et såkaldt emissionstillæg, når aktien handles. Denne omkostning er også inkluderet i ÅOP.

”Tillægget er et billede af de omkostninger, fonden har ved at investere nye penge, og det er der for at agere som en buffer, der beskytter de eksisterende kunder i fonden mod ekstraomkostninger," siger hun og fortsætter.

"Et eksempel kunne være, hvis en meget stor investor pludselig ønsker at købe for 500 mio. i en afdeling. Så er der en række omkostninger for fonden ved at købe de aktier – men de skal ikke pålægges de eksisterende investorer. De omkostninger skal den nye investor selv afholde,” forklarer Mette Harbo Bossow.



4: Uden etiske overvejelser – eller med?

Til sidst er der et lidt blødere parameter, som et stigende antal investorer begynder at interessere sig for: Etiske og ansvarlige investeringer. Også her er der forskel på, hvilken type investering du vælger.

Ved investering i ETF’er:

”Når man investerer i ETF’er, køber man fx SP 500 indekset, og så investerer man som udgangspunkt i alle de aktier, der er i det indeks. Så her er der ikke skelet til etiske overvejelser. Der er enkelte ETF’er, som har et mere etisk fokus, og dem bør man gå efter, hvis man ønsker at placere sine penge ansvarligt. Dvs. hvor man ikke støtter virksomheder, der bidrager til fx konventionsstridig våbenproduktion eller lignende,” forklarer Mette Harbo Bossow.

Ved investering i indeksfonde:

Vælger du indeksfonde via en dansk investeringsforening som Sparindex, er der allerede foretaget en indledende sortering af de brancher og aktier, som indgår i de 19 forskellige indeks, du kan vælge imellem.

”Der er selvfølgelig noget attraktivt over bare at kunne købe hele markedet, alligevel er der bare nogen aktier, vi som standard ikke vil have. Det er fx selskaber, som har aktiviteter indenfor våbentyper, der står på FN’s liste over ulovlige våben - herunder klyngebomber og kemiske våben."

Direktøren fortsætter:

"Vi køber heller ikke ind i selskaber, der er i strid med EU-konventionerne. Så investerer du i indeksfonde via os, vil disse selskaber være sorteret fra. Men vores erfaring viser, at vi også uden disse selskaber kan skygge indekset,” fortæller hun.

Derudover praktiserer Sparinvest aktivt ejerskab i de tilfælde, hvor børsnoterede virksomheder ender i sager om korruption, menneskerettigheds- eller miljøovertrædelser. Det aktive ejerskab består i af stemme på generalforsamlingen samt at indgå i dialog med virksomhederne. Det aktive ejerskab praktiseres for alle beholdninger over 1 mio. euro.

”Det er ikke sådan, at vi så bare siger, at ”den virksomheds aktie vil vi ikke have i vores portefølje længere”. Vi vil hellere forholde os til virksomheden og forsøge at udøve indflydelse ved fx at stemme på deres generalforsamlinger. Vi synes, at det styrker værdiskabelsen på længere sigt, hvis vi kan minimere de uhensigtsmæssige handlinger. Og når man ikke bare vælger nogen fra, men faktisk arbejder med at ændre deres adfærd, så kan både vi bidrage til en bedre virksomhed og et bedre afkast på længere sigt.”

Find ud af mere om indeksinvesteringer - eller kickstart din prisbevidste investering her


Annoncen er produceret 07.05.18 af
Børsen Creativei samarbejde med Sparindex

Forsiden lige nu