ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement
Annoncørbetalt indhold af Geberit

Her kan du gøre en bæredygtig forskel derhjemme

De bæredygtige løsninger rykker ind i hjemmet. Under en omfattende renovering af en villa i Nordsjælland blev Geberits AquaClean-toiletter installeret med både regnvand og almindeligt vand. Det giver besparelser på vandregningen. Foto: PR
De bæredygtige løsninger rykker ind i hjemmet. Under en omfattende renovering af en villa i Nordsjælland blev Geberits AquaClean-toiletter installeret med både regnvand og almindeligt vand. Det giver besparelser på vandregningen. Foto: PR

Vi tænker meget på bæredygtighed, men det kan være svært at handle i hverdagen. Ifølge bæredygtighedsekspert er der dog mange steder i husholdningen, hvor man selv kan gøre en forskel for klimaet. Særligt i måden vi bygger vores hjem på.

Danskerne er en af de befolkningsgrupper, som er mindst bæredygtige. Vi forbruger i snit 17 tons CO2 om året. Eller sagt på en anden måde, hvis hele verdens befolkning rejste og forbrugte som danskerne, ville vi årligt opbruge ressourcer svarende til, hvad der er på 4,5 jordkloder - og vi har jo som bekendt kun en.

Vores selvopfattelse er, at vi er et foregangsland, men der er mange udfordringer

Louise Kofoed Thomsen, selvstændig bæredygtighedskonsulent

Men ifølge Louise Kofoed Thomsen, der er selvstændig bæredygtighedskonsulent, er der ingen tvivl om, at bæredygtighed er kommet ind under huden på danskerne, og at vi gerne vil den bæredygtige dagsorden.

“Vores selvopfattelse er, at vi er et foregangsland, men der er mange udfordringer. Det er som privatperson svært at gennemskue, hvor man kan gøre en reel forskel, og vi er jo travle mennesker med børn og arbejde. Derfor er det menneskets natur at gøre det, der er nemt,” siger Louise Kofod Thomsen, der især arbejder med bæredygtighed i private virksomheder og ser, hvilke bæredygtighedstiltag medarbejderne tager med fra deres private hjem.

Ifølge hende er der særligt tre faktorer, der er væsentlige, når vi træffer bæredygtige valg: Det skal være gennemskueligt, bekvemt og økonomisk. Økologi, madspild, affaldssortering og valg af grøn strøm er nogle af de ting, som er nemme bæredygtighedsvalg i de private hjem og som er forholdsvist transparente. Særligt økologi har med økologimærket gjort det nemmere.

“Danmark er det land med den største andel af økologiske produkter i detailhandlen. Ikke kun i København, men også i resten af Danmark. Danskerne stoler på og oplever økologimærket som værende gennemskueligt og konkret, hvilket er en af grundene til succesen. Men økologimærket er desværre et af få gennemskuelige områder,” siger Louise Kofod Thomsen.


Louise Thomsen 04.jpg
Louise Kofod Thomsen er selvstændig bæredygtighedskonsulent. Foto: Jacob Nielsen

Hun nævner blandt andet elbiler som et af de mere uigennemsigtige områder. For eksempel er der forvirring omkring, om hybridbiler er mere bæredygtige end benzinbiler. Tøjindustrien er et andet minefelt, hvor det kan være helt uigennemskueligt fordi ganske få tøjproducenter er transparente omkring, hvordan tøjet produceres.

Sæt ind der, hvor det netop er gennemskueligt og overskueligt for dig og din familie

Louise Kofoed Thomsen, selvstændig bæredygtighedskonsulent

Hvor kan man selv rykke i forhold til den grønne omstilling?

“Hvis man ser på sit eget hjem, er sådan noget som madspild, kødforbrug, transport, energiforbrug og måden vi bygger på interessante områder. Sæt ind der, hvor det netop er gennemskueligt og overskueligt for dig og din familie. Man kan f.eks. begynde med at købe dagligvarer uden plastemballage, lave mere grønt mad og købe mere genbrug. Der er også mange banker, som har favorable klimafinansieringer, så private forbrugere har muligheden for at gøre en stor forskel ved f.eks. at installere solceller på taget,” siger Louise Kofod Thomsen.

Og det handler i det hele taget om at finde nye løsninger, som kan give bedre og mere klimavenlige hjem. For eksempel at benytte regnvand til at skylle ud i toilettet. Det var, hvad der kom ud af et unikt samarbejde mellem installatør og rådgiver på en totalrenovering af en bevaringsværdig villa i Nordsjælland.

Villaen fik under ombygningen etableret en regnvandscisterne, som skulle integreres med brugsvand. Selvom det gav lidt hovedbrud for Jonas Busch, der er teknisk salgskonsulent hos Geberit, så fandt han i samarbejde med byggerådgiver og VVS’er en løsning, der fungerede.

Geberit---AquaClean-douchetoilet---Sigma80-betjeningsplade---VariForm-møbler.jpg
Det handler om at finde løsninger, som kan give et mere klimavenlige hjem. For eksempel at benytte regnvand til at skylle ud i toilettet. Foto: PR

”Jeg skal ærligt indrømme, at hverken jeg eller installatøren havde fået sådan en opgave før. Men vi var begge ret vilde med tanken om at integrere en bæredygtig løsning som regnvand med douchetoiletter. Begge dele er noget, vi kommer til at se mere af i fremtiden, så selvfølgelig skulle vi finde en måde at kombinere de to ting på,” siger Jonas Busch.

I alt blev der i villaen i Nordsjælland installeret tre douchetoiletter med regnvand til skyl, som betyder en større besparelse i vandforbrug for husets beboere.

Læs mere om Geberit og bæredygtighed her

Denne annonce er produceret 04.10.21 af Børsen Creative i samarbejde med Geberit

Forsiden lige nu