Hos konsulenthuset Harper & Vedel er forretningsmodellen baseret på gammeldags dyder som faglighed, ærlighed og beskedenhed. Man lægger vægt på kvalitet i beslutningsprocessen, og man siger hellere nej én gang for meget, end én gang for lidt.
For målet er ikke at vokse så hurtigt som muligt – og heller ikke at fakturere så mange timer som overhovedet muligt. Målet er præcis det samme, som det var ved grundlæggelsen i 2011:
"Der var et stort hul i markedet med hensyn til uafhængig, high-end rådgivning af den pharmaceutiske og biokemiske industri. Det satte vi os for at lukke, og den målsætning har vi egentlig holdt fast i", forklarer Managing Partner, Lene Holmskov.
Kun hvis vi er de bedste
Hun fortæller, at man i de mellemliggende år har haft særdeles travlt, og sagtens kunne have udvidet medarbejderstaben fra de nuværende 30 højtuddannede specialister til de dobbelte.
Men væksten skal være organisk for ikke at gå ud over kvaliteten:
"Vi ønsker at udvikle os i et tempo, hvor vi kan fastholde vores høje standarder og sikre, at vores kultur og arbejdsmetoder bevares. Kvalitet kræver tid, engagement og de rette mennesker. Det er ikke noget, man kan skalere ukritisk."
Det betyder også, at ”nej tak” er to ord, som Harper & Vedel anvender oftere, end så mange andre:
"Vi vil under ingen omstændigheder sætte vores status som trusted advisor over styr. Derfor siger vi også kun ja til en opgave, hvis vi har kompetencerne til at løse den. Det kan måske lyde lidt frelst, men vi vil være helt sikre på, at vi er de rette og kan lave det gode match mellem opgave og konsulent. Ellers henviser vi hellere til andre", smiler Lene Holmskov.
Der var et stort hul i markedet med hensyn til uafhængig, high-end rådgivning af den pharmaceutiske og biokemiske industri. Det satte vi os for at lukke
Managing Partner i Harper & Vedel, Lene Holmskov
Langvarige og frugtbare relationer
Harper & Vedel er ofte med helt fra start – uanset om det drejer sig om at bygge en ny fabrik, renovere eksisterende produktionsudstyr eller optimere komplekse processer. Og tit fortsætter relationen længe efter, det oprindelige projekt er i hus:
"Vi ender ofte med at sidde med en dyb forståelse af kundernes udstyr og produktion. Det har selvfølgelig stor værdi for kunden, og derfor er de fleste af vores relationer også meget langvarige", siger Holmskov og peger på en anden frugtbar relation:
I årevis har Harper & Vedel nemlig påtaget sig rollen som pro bono gæstelektor samt vejleder og censor på masteropgaver på DTU. Det er et fantastisk samarbejde, siger Lene Holmskov:
"Det er et engagement, som vi er rigtig glade for, og som er med til at holde os til ilden. Når det er sagt, så handler det selvfølgelig også om, at vi får skabt en god relation til de kandidater, der skal være med til at drive og videreudvikle Harper & Vedel i fremtiden. Vi håber, det er en gevinst for alle involverede", slutter Lene Holmskov.
FAKTA
Om Harper & Vedel
- Harper & Vedel rådgiver virksomheder inden for bioteknologi, farmaceutisk produktion, medicinsk udstyr og fine chemicals.
- Virksomhedens 30 specialister tilbyder rådgivning fra tidlig konceptudvikling og strategiske vurderinger til implementering og drift.
- Harper & Vedel har adresse i Gentofte på Bernstorff Slot’s kontorhotel.
- Harper & Vedel’s miljøindsats vurderes løbende af EcoVadis.
Kilde: Harper & Vedel