Forside
Seneste
Analyser
Nyhedsbreve
Pro
Financial Times
Pro
The Economist
Pro
Økonomisk Briefing
Andre produkter og services
Børsen Gazelle
Børsen Uddannelse
Børsen Job
Annoncørbetalt indhold af
Jonathan Løw
Glem vækst og profit, hvis du vil skabe "det nye Novo"
Christian Bartels
28. nov. 2016 KL. 12.48
Annoncørbetalt indhold af Jonathan Løw
Trekløver-regeringens regeringsudspil har fat i noget af det rigtige, når det gælder iværksætteri, siger serieiværksætter. Han advarer dog mod at tænke vækst ind for hurtigt.
Af: Christian Bartels, kommerciel redaktør.
"Overordentligt positivt."
Reaktionen kommer fra serieiværksætter og næstformand i Dansk Iværksætter Forening, Jonathan Løw, om den nye trekløverregerings regeringsgrundlag. Her handler kapitlerne fem og seks om vækst og iværksætteri.
Men han betoner samtidig vigtigheden af ikke at tænke vækst som det primære, som det er fremhævet i regeringsgrundlaget. Vækst er nærmere resultatet af foretagsomme mennesker, der vil noget mere med deres liv end blot at tjene penge.
"Verdens mest succesfulde virksomheder er ikke dem, der tænker i profitmaksimering. Det er heldigvis belyst i op til flere studier," siger han.
Hverdagsikoner havde gode idéer
Tænk Vestas og Novo Nordisk.
To superstjerner på hver deres internationale scene og i hver deres sektor. Novo Nordisk, der blev grundlagt med den smukke selvopløsende fundats, at diabetes skulle udryddes/kureres, og firmaet derefter afvikles.
Og Vestas, der under den anden oliekrise i 1970’erne begyndte at undersøge vindmøllens potentiale som en alternativ, ren energikilde og i dag er en global, højteknologisk virksomheden, der beskæftiger flere end 17.000 medarbejdere.
Men hvordan tager man de første skridt til en mega-kassesucces?
Store virksomheder løser store problemer
Vil man have succes med sin start-up, er det ifølge iværksætter og foredragsholder Jonathan Løw de to giganters vision og mission, man skal skæve til for inspiration, snarere end at begynde med at have deres store kommercielle gennembrud for øje.
Kendetegnende for de to virksomheder er nemlig, at de startede med idéen om at løse et stort globalt problem. Frem for at tænke sig selv som et profitmaksimerende foretagende, der en dag skulle belønne ejerne med stigende aktiekurser eller grundlæggerne med en lukrativ exit, ville folkene bag Novo og Vestas noget mere. De ville forandre verden.
Det er ikke forkert at tjene penge, men penge er resultatet af noget andet, der egentlig motiverer mennesker
Kort sagt er begge virksomheder blevet giganter på at løse ’væsentlige’ problemer.
”At tænke virksomheder som profitmaksimerende organismer er ikke blot dødssygt, men også misforstået," siger Jonathan Løw og fortsætter.
"Det er derimod de organisationer, hvor man formår at identificere store og væsentlige problemstillinger og at løse dem på en intelligent måde. Derfor skal Danmark ikke være en vækstnation, men en entreprenant nation der skaber sin profit på at løse globale problemer”, siger han.
Guldet ligger for enden af regnbuen
Det handler ifølge Jonathan Løw om at designe forretningsmodeller, der på en bæredygtig måde løser et problem for verden, som når for eksempel Novo Nordisk sætter sig for at gøre diabetes til en sygdom, man lever med og ikke dør af.
Pointen er, at det nok skal blive en god forretning, hvis den grundlæggende idé er rigtig. Forstået på den måde, at den bidrager til menneskeheden, udviser socialt ansvar eller på anden måde løser et konkret problem.
Det giver også brændstof til iværksætterens lange tur hen mod succes, hvis formålet med virksomheden har et formål, der er større end eksempelvis at designe hvid kop nummer én million.
Vær sikker på, at du er ved at løse et rigtigt problem, så du er motiveret for at blive ved med at arbejde løs, når modgangen melder sig.
”For iværksættere er gode idéer også nødt til at være gode forretningsidéer. Pointen er blot den, at vækst-iværksætteri er et maraton og ikke en sprint. Når vi møder modgang, så skal vi have en fortælling, der er stærkt nok til at holde os til ilden," siger han og fortsætter.
"Det er her, at profitmaksimering er enormt dødssygt og ligegyldigt, hvorimod det større formål og de væsentlige problemer, man kan løse igennem sine entreprenante evner, bliver fantastisk vigtige”, siger iværksætteren, der skabte sin første vækstvirksomhed tilbage i 00’erne.
Virksomheden hed engodsag.dk og kombinerede folks lyst til at shoppe online med muligheden for at afhjælpe globale problemstillinger.
Fortællingen er midlet til mere iværksætteri
At Danmark i modsætning til for eksempel USA ikke betragtes som et aggressivt vækstmiljø for iværksættere har også fået skylden for, at vi ikke er gode nok til at komme med nye idéer og udvikle det nye Vestas eller Novo Nordisk.
Men sandheden er ifølge Jonathan Løw blandt andet, at man ikke har talt om iværksætteri før, på den måde man gør i dag.
”Man giver ofte vores store offentlige sektor og berømte sikkerhedsnet skylden for, at vi mangler entreprenante mennesker. Det er simpelthen ikke korrekt, og der er ingen forskningsmæssig evidens for den påstand," siger han.
Snarere er det øvelse, det handler om
"Problemet er, at vi ikke lærer værktøjerne fra små af. Vi skal træne iværksættere, for iværksætteri handler ligesom eksempelvis elitesport om træning og gentagelse. Forstår man først dynamikken i det, så kan man også hele tiden lære og forbedre sine evner som virksomhedsejer.”
Derfor opfordrer Jonathan Løw den nye trekløver-regering til at skabe en fortælling, som er stærkere end blot vækst og profit.
”Som mennesker er vi drevet af fortællinger – om os selv og det samfund, vi er en del af. Jeg håber, at man også fra politisk hold vil tale til drømmene og mulighederne for virkelig at have enimpacti verden. Resultatet skal nok blive profit og vækst, hvis vi lærer de unge mennesker håndværket, men vi skal have fat i den storhed, der findes bag virksomheder som Novo og Vestas. Lykkes vi med det, så kommer resten helt af sig selv.”
Udover iværksættersucceserne har Jonathan Løw også redigeret GURUBOGEN om iværksætteri.
Produceret af Børsens annonceafdeling 28.11.16 i samarbejde med Jonathan Løw