ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement
Annoncørbetalt indhold af Forenede Service

Gennemsigtighed er på vej til at blive ejendomsbranchens altafgørende konkurrenceparameter

Ole Mortensen er direktør i Green Circle, der er en del af facility service-virksomheden Forenede Service.
Ole Mortensen er direktør i Green Circle, der er en del af facility service-virksomheden Forenede Service.

Der hører masser af services ind under Facility Management-paraplyen. Så mange at dokumentation og overblik kan være svært at bevare for både leverandør og kunde. Denne uigennemskuelighed har tidligere været svær at komme til livs og har påvirket både relationer og omkostninger negativt. Men med ny teknologi og større åbenhed, er de dage talte – og det betyder bedre forhold for både kunder og investorer.

Det er komplekst at holde udlejningsejendomme ved lige. Når service-listen rummer alt lige fra receptionsservice med telefon- og mødeadministration over levering af internetforbindelse, catering, rengøring og udsmykning af lejemålet til personalepleje og kontraktstyring af underleverandører.

Listen over disse immaterielle serviceydelser er længere endnu – og det munder ud i en cocktail, der gør det svært for både udlejere og lejere at bevare overblikket over forskellige leverancer og ydelser. Det skal være nemmere at være i sync med hinanden, mener Ole Mortensen, der er direktør i Green Circle, der er en del af facility service-virksomheden Forenede Service.

Sådan behøver det dog ikke være længere – for teknologien har muliggjort en gennemsigtighed, der kan demonstrere og styrke værdien i en immateriel ydelse. Og det er noget, der kræves for at blive mere konkurrencedygtig som virksomhed og dermed mere effektiv og omkostningsbevidst.

”Der bliver årligt brugt en masse penge på at købe serviceydelser ind som f.eks. rengøring, vedligeholdelse og administration af visse kontorfunktioner eller kantiner, som man historisk set ikke har kunnet skabe gennemsigtighed omkring – hvad er leveret, og hvad er aftalt. Det kan lade sig gøre nu via teknologi,” fortæller Ole Mortensen og tilføjer:

”Det som så kræver en stor beslutning er, om man som leverandør ønsker at åbne til maskinrummet, så kunderne kan følge med i, hvad der rent faktisk bliver leveret. Det tror vi bliver det store konkurrenceparameter i fremtiden.”

Åbenhed genererer værdifulde data

Selv har Forenede Service og Green Circle satset fuldt ud på 100 pct. gennemsigtighed over for kunderne gennem softwareløsningen Microbizz, der samler al data for serviceydelserne i et produktionsoverblik. Og ifølge Ole Mortensen er det grunden til en større kundevækst og -fastholdelse gennem de senere år.

”Det hænger sammen med datagenerering, og hvad man kan bruge sin data til. Når man har åbenheden omkring sit maskinrum og sine leverancer, så gør det jo også, at kvaliteten af det data, man genererer i fællesskab, bliver højere. Man kan således proaktivt anvende dem i forhold til sin drift og optimering og til sine kunder og lejere,” forklarer Ole Mortensen.

Den samme åbenhed praktiserer man også hos kontorhoteludlejeren Symbion, der lejer lokaler ud til lidt over 650 startupvirksomheder i Københavnsområdet. Her kan virksomhederne bl.a. dele deres viden på tværs af hinanden.

”Den nye trend er, at man skaber enormt meget transparens i det. Som kunde får man hele tiden leveret en service, og man kan se, hvad den består af. Vi prøver i Symbion at konkretisere og simplificere vores services ved at gøre dem gennemsigtige. Man kan følge med i hvornår og hvordan og i hvilken kvalitet, man har fået det leveret i,” forklarer adm. direktør i Symbion, Peter Torstensen.

Investorer står stærkere

Åbenheden giver fordele på kundesiden, men det kan især også skabe bedre forhold for ejendomsinvestorer. Og det skyldes, at man hele tiden får bedre mulighed for at optimere på effektivitet og omkostninger, hvilket i sidste ende styrker ejendommens samlede værdi.

”Når man har været i drift i nogle måneder, genererer man data og historik. Når man har den åbenhed, så kan man også forholde sig til at sige, at man på et område havde sat frekvenserne på en ydelse alt for lavt. Mens de på et andet område kunne være alt for høje. Man kan have en helt anden kvalificeret snak om, hvordan man skal tilpasse det, når man har fået driftserfaring. Det har en påvirkning på investorernes omkostninger. Men også på deres kunder - altså lejerne i ejendommen,” siger Ole Mortensen.

Udklip MicroBizz.jpg
Det er denne form for overblik, teknologien kan give - og dermed skabe mere åbenhed.

Peter Torstensen er enig i udlægningen, og mener at teknologi og åbenhed også gør, at man kan tjene flere penge på ejendommen som ejer, jo bedre den bliver administreret.

”Jo højere lejeindtægter, jo mere er den selvfølgelig værd. Men samtidig at være enormt effektiv i de driftsomkostninger, man har i bygningen, giver også værdi. Transparens er med til, at man kan tage flere penge for sine ydelser, fordi man får den forbedrede relation og forståelse hos kunden for, hvad de får leveret og er villige til at betale for det. Før i tiden ville man bare betale for, at der var vand og varme, men nu er man mere villig til at betale mere hvis det er noget der afspejler sig i kvaliteten af den ydelse man får,” siger Peter Torstensen.

Fejl styrker relationer

For Peter Torstensen, er det ligeledes interessant som udlejer at se på, hvordan man kan levere meget mere end blot et tag over hovedet.

”Spørgsmålet er jo, hvordan man egentlig også som ejendomsejer i stigende omfang kan begynde at levere service, som giver værdi. At man går fra at være en ejendomsforretning til en serviceforretning. Hvis man ser på andre forretninger som ender med at blive gode og vokse, så er de meget kendetegnede ved, hvem der ejer kunden og hvem der har relationen,” siger Peter Torstensen.

Og netop relationen mener Ole Mortensen også bliver styrket af transparensen – fordi den forpligter enormt meget.

”Når vi åbner for alt, kan vores kunder også se, når vi laver fejl. Og vi laver naturligvis fejl, for vi har med mennesker at gøre – men det bliver bare afmystificeret, og man får det her fælles grundlag. Hvad gør vi så for at forebygge det fremover? Dialogen kommer op på et helt andet niveau,” siger han.

Du kan læse mere om den avancerede ejendomsdrift og komme i kontakt med Forenede Service lige her.

Annoncen er produceret den 27.10.2020 af Børsen Creative i samarbejde med Forenede Service

Forsiden lige nu