ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement
Annoncørbetalt indhold af TeamViewer

Fremtidsforskeren: Fortidens synder giver os tre gode råd til fremtidens arbejdsplads

I en ny undersøgelse fra YouGov peger danske ledere og ansatte på teknologierne, som de mener bliver afgørende for fremtidens arbejdsmarked. Fremtidsforsker er delvis enig, men peger på andre vigtige og oversete teknologier. Samt tre områder, hvor virksomheden bør sætte ind, når transitionen mod fremtidens teknologiseret arbejdsplads skal sikres.

Det handlede om IT-sikkerhed. Sådan lød svaret, da sagen om statsministerens slettede SMS’er kom frem i starten af november. Troværdigt eller ej, spejler Mette Frederiksens begrundelse en reel bekymring, som er i samfundet og ikke mindst hos lederne i landets virksomheder: IT-sikkerheden.

Hele 69 pct. af dem er faktisk bekymrede for datasikkerhed. Det viser tallene i en ny undersøgelse, som YouGov har lavet på vegne af TeamViewer, den tyske teknologivirksomhed, som er kendte for at levere software til fjernstyring. Undersøgelsen kigger bl.a. på, hvilke teknologier danske ledere såvel som ansatte forventer vil spille en væsentlig rolle for fremtidens virksomheder.

På spørgsmålet om, hvilke teknologier bliver vigtige for fremtidens administration, produktion, logistik samt interaktion med kunder, var det endnu en gang ’cyber security’, der toppede listen.

Marianne Levinsen, der er forskningschef i Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, er grundlæggende enig i, at teknologier inden for IT-sikkerhed bliver vigtige i fremtiden. Men hvorvidt de bliver de vigtigste teknologier, er hun i tvivl om.

“Cybersikkerhed kommer til at fylde rigtig meget. Helt bestemt. Men når det står sådan frem i undersøgelsen, mener jeg, det skyldes, at emnet lige nu er meget oppe i tiden. Havde man spurgt lederne for to år siden, så er jeg sikker på, at de havde sagt kunstig intelligens. Men lige nu ser vi en masse sager, hvor IT-sikkerheden udfordres,” siger hun.

Jeg tror, at AI bliver en helt afgørende teknologi i forhold til, hvordan vi fremover kommer til at løse opgaver inden for logistik, service og produktion

Marianne Levinsen, Fremtidsforsker

En klar nummer et

Cloud computing, digitale platforme og digitale kommunikationsteknologier.

Det er de tre andre områder, der i undersøgelsen for alvor slår ud, når danske ledere og ansatte skal pege på de vigtigste teknologier i fremtidens virksomheder. Sammen og hver for sig favner teknologierne relativt bredt, og ifølge Marianne Levinsen er netop dét en udfordring, når man prøver at udpege fremtidens vinder-teknologier.

“Rigtig mange teknologier vil med tiden fusionere. Det gør de allerede i dag. Du kan jo f.eks. ikke skabe cybersikkerhed uden en digital platform. Jeg mener derfor, at det vil være mere nærliggende at se på, hvilke teknologiske begreber, som i fremtiden vinder indpas. Her er data science en klar vinder for mig,” siger Marianne Levinsen.

Data science handler grundlæggende om at trække viden ud af data. Termen er delt mellem descriptive data, der handler om at analysere fortiden, og predictive data, der prøver at forudsige fremtiden. Det er sidstnævnte, fremtidsforskeren tror på.

“Maersk arbejder allerede med det i forhold til, hvordan de kan drive og udvikle deres skibstransporter endnu mere intelligent. Men der er jo faktisk tale om en slags digitale platforme, hvor man ved hjælp af data kan sikre højere effektivitet, kvalitet og service.”

Presses Marianne Levinsen alligevel til at pege på én teknologi, hun tror vil spille en vigtig rolle for fremtidens arbejdspladser, så viser det sig, at den ikke engang rangerer blandt top fire i undersøgelsen fra YouGov.

“Jeg tror, at AI (kunstig intelligens, red.) bliver en helt afgørende teknologi i forhold til, hvordan vi fremover kommer til at løse opgaver inden for logistik, service og produktion. Det måske mest kendte eksempel, vi har på det i dag, er den intelligente robotdoktor Watson, som man udstyrede med alt valid forskning inden for leukæmi. Den kunne så stille både diagnose og en behandlingsplan,” siger Marianne Levinsen.

I filmen nedenfor har vi trukket essentielle betragtninger og tal ud af YouGovs undersøgelse angående ledere og ansattes forhold og antagelser til og om teknologi i fremtidens arbejdsmarked:

Hun tøver dog så som det næste: “Men så er vi igen tilbage ved udfordringen ved at udpege én vinder-teknologi. For her er jo også tale om en fusion af to teknologier – AI og robotteknologi,” siger hun.

Fortidens syndere er fremtidens gode råd

Det apatiske spørgsmål bliver dermed: Kan virksomheder, ledere og ansatte overhovedet forberede sig på fremtidens teknologiserede arbejdsplads, når det ifølge fremtidsforskeren er noget nært umuligt at udpege fremtidens vinder-teknologier?

“Ja, det kan man ved at se på fortidens synder. Altså, hvor er det tidligere gået galt, når man har skullet implementere såkaldte vinder-teknologier,” siger Marianne Levinsen og peger i den forlængelse på særligt tre områder, som ledere og virksomheder bør sætte ind overfor.

“For det første skal virksomheden have nogen, der har specialiseret teknologividen – enten inhouse eller i tæt kontakt uden for huset. For det andet skal man sørge for, at teknologien, man implementerer, er let at justere og revidere løbende. Og for det tredje skal man sørge for at delagtiggøre sine ansatte og brugere i teknologien så tidligt som muligt i processen,” siger Marianne Levinsen.

“Det de fejl, vi har set tidligere, når det er gået galt med implementering af nye teknologier. Man har ikke haft de rette kompetencer, man har ikke justeret, og man har ikke sørget for, at de ansatte var inddraget i processen tidligt.”

Sidstnævnte råd taler direkte ind i én af de bekymringer, som stod frem i YouGovs undersøgelse. Her frygter hele 75 pct. af de ansatte, at brugen af nye teknologier ville kræve efteruddannelse. En bekymring, som deres ledere deler.

Løsningen, lyder det fra ledere og ansatte, er opkvalificering og implementering af nye teknologier i et tempo, hvor de ansatte kan følge med.


Læs hvad vi ellers skriver om TeamViewer herog få adgang tilTeamViewers rapport om teknologi og fremtidens arbejdsliv her

Læs mere om TeamViewers services her

Denne annonce er produceret 25.11.21af Børsen Creative i samarbejde med TeamViewer

Forsiden lige nu