Elektrificeringen har ændret præmisserne for, hvordan vi vælger bil. Det er ikke længere et spørgsmål om design, motorkraft og brandloyalitet.
Bilen er i stigende grad en strategisk investering. Ladehastighed, rækkevidde, standardudstyr, garanti og restværdi indgår i en samlet vurdering af totaløkonomien.
Både danske og udenlandske undersøgelser og analyser peger i denne retning. Ifølge Autobranchen Danmarks 2024-undersøgelse Danskernes Biler er vigtigheden af pris steget fra 63 til 72 pct., mens samlede driftsomkostninger er steget fra 52 til 58 pct. i forhold til 2023. Samtidig viser undersøgelsen, at den tidligere udbredte rækkeviddeangst er på hastig tilbagegang, når det kommer til valget af elbil.
Samme tendenser viser sig i Deloittes seneste Global Automotive Consumer Study, hvor længere rækkevidde og kortere ladetid er blandt de vigtigste parametre for elbilkøbere, mens McKinseys årlige EV-undersøgelse viser, at totalomkostninger og praktisk anvendelighed vejer tungere end brand alene. Elektrificeringen har med andre ord flyttet fokus fra følelser til funktion.
”Den brandloyalitet, man havde i gamle dage – hvor min far kørte Audi og derfor kører jeg også Audi – den har forandret sig,” fortæller Christian Lystoft. Han er dansk landechef hos en af de nye drenge i EV-klassen, Zeekr.
Når du i stedet kan lade 340 kilometer på omkring 10 minutter- Og bilen samlet set kan køre op til 615 kilometer, så ændrer det hele tankegangen omkring opladning
Christian Lystoft, dansk landechef hos Zeekr
“I dag kan bilerne så meget og kan løbende tilpasses elektronisk, så folk er ikke på samme måde bundet til et specifikt setup. Vi kan se, at køberne er villige til at prøve noget nyt og ikke lader sig begrænse af loyalitet eller design alene.”
Tid er et konkurrenceparameter
Det er i dette krydsfelt mellem funktion og forretning, at Zeekrs nye SUV-model Zeekr 7X placerer sig. Modellen er udviklet med 800-volts batteri, har en rækkevidde på 615 kilometer (målt efter WLTP-standarden, som anvendes i EU til at angive elbilers officielle rækkevidde) og en maksimal ladeeffekt på op til 480 kW. Det betyder, at bilen under optimale forhold kan lade op til 340 kilometer rækkevidde på omkring 10 minutter.
Det ændrer ikke blot oplevelsen af at eje en elbil. Det ændrer hele regnestykket.
Forskellen på 40 minutters ladetid eller 15 minutter er ikke marginal. Den er målbar. For en medarbejder, der kører 4.000–5.000 kilometer om måneden, kan forskellen i daglig ladetid hurtigt løbe op i en halv time. Over en uge bliver det til flere timer. Og om året til flere arbejdsuger.
”Når du i stedet kan lade 340 kilometer på omkring 10 minutter- Og bilen samlet set kan køre op til 615 kilometer, så ændrer det hele tankegangen omkring opladning. Og mange gange behøver man jo ikke alle 340 kilometer, så hvis du bare lader i fem minutter, så er det ikke længere ventetid – så er det reelt bare en pause,” siger Zeekrs danske landechef, Christian Lystoft.
Hans pointe er enkel: Hvis opladning kan klares på et kvarter i stedet for tre kvarter, frigøres tid. Tid, der kan bruges hos kunder frem for ved en ladestander. Tid, der kan omsættes til eksempelvis salgsaktiviteter, kunderelationer og i sidste ende indtjening for virksomhederne.
I en større bilpark bliver effekten endnu tydeligere. Her bliver elektrificeringen strategisk og mere end blot et grønt signal. Men effektivitet stopper ikke ved ladestanderen.
Ekstraudstyr er med fra start
I den sammenhæng bliver det afgørende, hvordan bilen er specificeret fra start. For jo mere udstyr, der skal tilvælges, desto sværere bliver det at bevare overblikket over totaløkonomien.
Zeekr 7X er positioneret som en premium-SUV med et højt standardudstyrsniveau fra fabrikken. Avancerede førerassistentsystemer, digital integration, materialekvalitet og komfortelementer er ikke gemt bag lange ekstraudstyrslister, men tænkt ind som en del af grundproduktet. Det reducerer behovet for tilvalg og gør investeringen mere transparent fra begyndelsen.
”Det er ikke kun ladetiden, der er afgørende for køberne i dag. Det er også, hvad du får med som standard og hvor forudsigelig økonomien er. Hvis du skal have det samme udstyrsniveau i nogle af de europæiske og amerikanske premiumbiler, så skal du fylde rigtig mange ting på. Hos os er det tænkt ind fra begyndelsen,” forklarer Christian Lystoft.
Den brandloyalitet, man havde i gamle dage – hvor min far kørte Audi og derfor kører jeg også Audi – den har forandret sig
Christian Lystoft, dansk landechef hos Zeekr
Elektrificering handler ikke længere kun om at gå fra benzin eller diesel til strøm. Det handler om de samlede omkostninger og den daglige brug – fra strømforbrug og ladetid til service og bilens værdi over tid.
Og netop softwaredimensionen spiller en voksende rolle. Zeekr opdaterer og forbedrer løbende funktioner via trådløse opdateringer. Det betyder, at bilen ikke er statisk, men kan udvikle sig over tid – både i funktionalitet og brugeroplevelse. I praksis bliver bilen en platform, der kan optimeres, frem for et produkt, der gradvist mister relevans.
I den optik er det summen af faktorer, der vejer tungest: hvor hurtigt bilen kan lades, hvor langt den kører, hvad der følger med som standard, og hvilke garantier producenten stiller. Det er her, regnestykket bliver gjort op.
Udviklet i Göteborg, tilpasset Europa
Zeekr er blandt de nye EV-aktører i premium-segmentet, men strukturen bag er alt andet end uprøvet. Bilerne produceres i industriel skala med adgang til avanceret batteriteknologi og højt automatiserede produktionsfaciliteter. Samtidig har Zeekrs globale design- og udviklingscenter altid været placeret i Göteborg.
Ifølge Christian Lystoft er netop den kombination afgørende.
”Vores biler er designet og udviklet i Göteborg af europæere til det vestlige marked. Det betyder, at køreoplevelsen, undervognen og materialevalget er tilpasset europæiske forventninger,” siger han.
Han fremhæver, at der på tidligere modeller er op mod 80 komponenter, der adskiller den europæiske version fra den kinesiske.
”Det er ikke bare en kinesisk bil med oversat software. Det er en bil, der er udviklet til vores marked – men produceret i en skala, der gør det muligt at levere højt udstyrsniveau og avanceret teknologi til en konkurrencedygtig pris.”
Elektrificeringen har gjort bilvalget mere rationelt og mere strategisk. Med Zeekr 7X er ambitionen at kombinere industriel skala og europæisk udvikling i en løsning, hvor effektivitet, kvalitet og totaløkonomi tænkes som én samlet helhed.
Dyk ned i detaljerne om Zeekr 7X og se hvilken teknologi, der ligger bag den nye premium-SUV her
Annoncen er produceret af Børsens Brands i samarbejde med Zeekr