Ifølge en undersøgelse fra Sustainable Brand Index mener 31 procent af forbrugerne, at kommunikation omkring bæredygtighed fra virksomheder ikke er troværdigt. Dertil kommer, at en stor del af forbrugerne faktisk ikke forstår, hvad bæredygtighed betyder. Når virksomheder bruger begreber som 'klimapositiv' eller 'CO2 neutral’.
Det er ikke en nem opgave at komme igennem med de bæredygtige budskaber. Og når man så gør det, holder forbrugerombudsmanden et vågent øje med, om virksomhederne rent faktisk gør det, de kommunikerer, og har fakta bag. Forbrugerombudsmanden har fået tilført 28 mio. kroner over de næste år for netop at kunne komme greenwashing til livs – det vil sige, når virksomheder smykker sig med lånte, grønne fjer.
Ifølge ekspert i bæredygtighedskommunikation og partner i forandringsbureauet Märk Flemming Møldrup er det nu, mere end nogensinde, altafgørende at have troværdighed og transparens i kommunikationen.
“Helt åbenlyst handler det altid om at være en troværdig afsender af kommunikationen. Men i feltet med den bæredygtige kommunikation, der, hvor man er ude og fortælle om sin grønne omstilling eller bæredygtighedstiltag, er det særdeles vigtigt,” siger Flemming Møldrup.
Der er meget på spil for virksomheden, når de bevæger sig i det grønne felt. Men en af de vigtigste ting er at have styr på fakta.
“Kan vi stå inde for det vi siger? Kan vi ikke, får vi ørerne i greenwashing eller en af de andre ‘washing-maskiner’. Og gør man det, kommer det frem, at man ikke fortæller sandheden. Og så skrider forbrugertilliden. Man skal huske, at forbrugerne leder efter steder, hvor de kan gøre en forskel, og derfor vil man ikke udstilles som en af dem, der ikke har styr på fakta,” siger Flemming Møldrup.
Men det handler i høj grad også om at være relevant som virksomhed og kommunikere om ting, der berører forbrugerne og gør dem i stand til at handle.
“Jeg er af den opfattelse, at man skal kommunikere det, man har i hjertet. Jeg vil dog understrege, at vi er rykket forbi store kampagner om f.eks. emballager af genbrugsplast. Er man som virksomhed først nået dertil nu, så er det bedre at tie stille med det, så kan man havne på museet med de andre dinosaurer,” siger Flemming Møldrup.
Ifølge ham skal man skabe en kommunikation, der udspringer i kerneforretningen, man skal engagere medarbejderne, og så skal man forsøge at gøre forbrugeren til helten. For de leder efter steder at gøre en forskel.
“Det der med at slå sig selv på brystet med store flotte ambitioner om at blive klimaneutral i f.eks. år 2050 – det er rimelig uvedkommende for en forbruger, der lige har hentet sit barn i institution og skal videre gennem supermarkedet og hjem og lave mad, putte og svare på mails. Det er simpelthen ikke relevant for hende, hvad C-level synes om deres egne ambitioner,” siger Flemming Møldrup.
Har virksomheder også ansvaret for at hjælpe forbrugerne på vej og få dem til at handle?
“Jeg plejer at sige, at virksomheder har det første ansvar, og forbrugeren det næste. Så virksomheden skal få styr på sin værdikæde, så man ikke kun er bæredygtig. Men i virkeligheden driver en ansvarlig forretning. Det er det første ansvar. Og så skal man kommunikere, så man er handlingsanvisende, og dermed gøre det nemt for forbrugeren at tage det andet ansvar,” siger Flemming Møldrup, som har gode råd til, hvad virksomheden bør gøre og ikke gøre.
Hvad skal man undgå?
“At tale for meget om sig selv, at sige noget, der ikke passer og ikke fremstå som om bæredygtighed lige er noget, vi også skal være med på. Som f.eks. den om genbrugs-plastemballagen.”
Hvordan kan de gøre det?
“Det kan de ved at mene, at de vil gøre en reel forskel i verden. Og for verden. Vi gider ikke virksomheder, der ikke mener det eller gider.”
En effekt af en god og transparent bæredygtighedskommunikation, der er baseret på fakta og på et reelt ønske om at gøre en forskel, kan samtidig være en god måde at differentiere sig i markedet. For bæredygtighed kan være en stærk driver til at skille sig ud fra konkurrenterne og det kan være en motor for innovation af nye produkter. Faldgrupperne kan synes mange, når man som virksomhed vil kommunikere sine bæredygtige budskaber. Ifølge seniorerhvervsrådgiver i Nykredit, Kristian Bisgaard, handler det dog grundlæggende om simplificere og konkretisere tilgangen til den bæredygtige kommunikation. Det giver han fire gode (og simple) råd til her: 1. Kom i gang med at indsamle data og få styr på virksomhedens CO2-regnskab. Der findes digitale værktøjer (eks. Valified), der kan hjælpe til at gøre den proces både nem og enkel. 2. Sæt konkrete og ambitiøse mål for, hvor og hvordan virksomheden kan mindske CO2-aftrykket. Simpelthen få skitseret, hvor i forretningen, der kan skabes en positiv effekt allerede i dag. 3. Vær ærlig i jeres kommunikation. Hvor gør I det godt, og hvilke områder kan I arbejde hen imod at blive bedre på. Den slags ærlighed kan fungere som en konkurrencefordel. 4. Udnyt at flere og flere banker har i dag fokus på grøn omstilling. Inddrag banken eller andre relevante rådgivere og hør, hvordan de kan hjælpe jeres virksomhed bedre på vej mod en grønnere omstilling. Læs her mere om, hvordan Nykredit kan hjælpe jeres virksomhed mod at blive grønnere her
“Hvis man griber det rigtigt an, så er det jo et innovationsrum for virksomheder at omstille sig og finde nye produkter. Og bagefter en kommunikation, der involverer og engagerer – og måske endda giver en fornemmelse af aktivisme. Der igen skaber community og relevans for nye målgrupper,” slutter Flemming Møldrup.
Annoncen er produceret 07.06.2022 af Børsen Creative i samarbejde med Nykredit