Sengen er det møbel, du bruger længst tid i og med det rette valg kan du reducere dit søvnbehov, men skal den være blød eller hård, og hvad skal du gå efter, hvis du ligger mest på siden?
1. Skal du have det blødt eller hårdt?
Engang sagde man, at det var sundest at sove i en hård seng. Det er en opfattelse mange mennesker stadig har, selvom en hård madras lang fra altid er den bedste løsning.
"Før i tiden var en blød madras som at ligge i en hængekøje. Man fik et svaj i ryggen, og det er rigtig nok usundt for kroppen. Takket være nye fjeder-typer og kombinationer er det i dag muligt også at skabe bløde madrasser, som giver kroppen støtte. Det vigtige er, at din rygsøjle bliver holdt lige," forklarer Jannick Tronsen, der er søvnekspert og country manager hos Hästens.
2. Overvind din intimitetsbarriere i butikken
Det tager tid af vælge den rette seng, så det er ikke noget, du skal gøre på vej hjem fra arbejde efter en stresset dag. Afsæt gerne en til to timer og prøv to til tre forskellige modeller af.
"Du skal helt ned og ligge i sengen, og du skal ligge der så længe, at du slapper af," understreger Jannick Tronsen, som oplever, at især mange mænd føler, det er lidt for intimt at lægge sig i en seng, der står i en butik. De vil helst bare lige stikke en hånd eller et knæ ned på madrassen.
3. Lad sengen gøre arbejdet
Når du ligger i sengen, skal du have en følelse af, at den former sig efter din krop, ikke omvendt. Læg dig i den stilling, du typisk sover i og mærk efter, om din ryg føles lige.
"Du skal have en god fornemmelse allerede, mens du prøver sengen i butikken, men har du i lang tid ligget på en dårlig madras, skal din krop også have tid til at vænne sig til noget andet. Det kan tage to til tre uger, før den har givet slip på de gamle vaner. Derfor er det vigtigt, at den sælger du møder i butikken også er søvnekspert," anbefaler Jannick Tronsen fra Hästens.
4. Din yndlingsstilling og vægt spiller ind
Det er individuelt, hvilken type madras man har brug for. Alligevel er der nogle generelle retningslinjer.
Ligger du mest på ryggen, sover du i en af de sundeste stillinger. Her skal du have følelsen af at komme ned i madrassen med bagdel, ryg og skuldre, mens madrassen skal komme op og støtte din lænd og nakke.
Sover du mest på siden, er det vigtigt, at din hofte og skulder kommer ned i sengen, mens sengen støtter lænd og nakke. Det, at din vægt hviler på en smal flade, betyder nemlig, at dit blodomløb bliver presset, og dine muskler let begynder at sove. Får du ikke den rette aflastning, vil resultatet være en urolig og usund søvn, hvor du vender dig fra side til side mange gange i løbet af natten.
Ligger du derimod mest på maven, skal du typisk have en hårdere madras, som forhindrer dig i at svaje i ryg og lænd. At sove på maven er, uanset hvilken madras du vælger, en hård belastning for din nakke, fordi du er nødt til at vride den for at kunne trække vejret. Ifølge Jannick Tronsen ville en stor del af de mennesker, der sover på maven, også vælge at ligge på siden, hvis de havde en seng med den rette støtte og aflastning.
Din vægt kan i øvrigt også have betydning for, hvor hård din madras skal være. Jo mindre du vejer, jo blødere en madras skal du typisk have og omvendt.
5. Undgå skum, latex og gummi
Ud over at prøve sengen grundigt i forretningen, er det ifølge Jannick Tronsen vigtigt, at du spørger ind til materialerne, når du køber ny seng.
"Fjedrene skal være varmebehandlede, så de ikke mister form og styrke, og du skal gå udenom latex, skum og gummi, som mange billige madrasser er lavet af. Latex stammer godt nok fra naturen, hvor det er en hvid, mælkeagtig væske, men for at kunne bruges i den faste form, der kræves til en seng, skal det maskinfremstilles gennem en bearbejdning med kemikalier og varme. Hverken latex, skum eller gummi er så åndbart og fleksibelt som ægte naturmaterialer, og især mange mænd kampsveder, når de sover i det."
"Hos Hästens anvender vi udelukkende naturmaterialer som bomuld, uld, hør og rensede hestehår. Det giver en allergivenlig madras, som er fleksibel og åndbar og føles kølig om sommeren og varm om vinteren."
Pris og kvalitet hænger sammen, når det kommer til senge, pointerer Jannick Tronsen:
"En dyr seng holder oftest også tilsvarende længere. En seng fra Hästens koster typisk 45-75.000 kr., men så er der også 25 års garanti, og sengen er faktisk det møbel, vi bruger længst tid i," konkluderer han og tilføjer, at flere og flere danskere også er parate til at investere i god søvn og det sundere helbred, der følger med.
Drøm videre om senge og millioner her
Artiklen er produceret af Børsens annonceafdeling 23.10.17 i samarbejde med Hästens
24. okt. 2017 KL. 15.24
Annoncørbetalt indhold af Hästens