”Vi får travlt.”
Det spår fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, der er partner i Future Navigator. Og det kan hun have ret i.
Den teknologiske udvikling stiller ikke kun krav til virksomhedernes hurtige omstilling. Den stiller også krav til hver og en af os, der hver dag går på arbejde, uanset om det er som leder, fastansat eller freelancer.
Ifølge en analyse, som McKinsey har gennemført for Disruptionrådet, kan 40 pct. af de samlede arbejdstimer på det danske arbejdsmarked frem mod 2055 automatiseres med den teknologi, der var tilgængelig allerede i 2019.
”Vi skal være nybegyndere mange gange. Hver gang en ny teknologi opstår, kommer der løsninger på gamle udfordringer, men som hydraens hoved kommer der endnu flere forventninger fra samfund, borgere og virksomheder, som så også skal løses,” siger Liselotte Lyngsø.
Der sker f.eks. en individualisering af teknologi takket være tilgangen til en massiv mængde data om din og min adfærd. Både i USA og i Kina kan de data høstes, fordi de ikke på samme måde som i Europa er underlagt GDPR. Det er data, som allerede nu bliver brugt til at forudsige, hvad du vil gøre om 5 år på et ultraindividualiseret niveau.
”Versioneret til lokale forhold i f.eks. Danmark åbner det for at arbejde med total individualisering fremfor at arbejde med segmenter, der putter os i kasser. Det rammer ikke kun måden, vi forbruger på, men også måden vi arbejder på, og måden vi skal lede på. Specialisering af arbejdsmarkedet er nærmere en individualisering af arbejdsmarkedet,” forklarer Liselotte Lyngsø.
Ledere vil kunne mærke den forandring.
Deres opgave har allerede forandret sig grundet Corona, der har været med til at sætte udviklingen i et højere gear. Ifølge Megafon vil en tredjedel af os grundlæggende ændre på vores arbejdsliv og på balancen mellem arbejdsliv og familieliv, hvis vi ikke allerede har gjort det i det forgangne år.
”Det er en udvikling, som har været undervejs længe, men som er blevet forhalet, fordi traditionelle hierarkier har forsinket processen. Corona har åbnet for at tænke anderledes,” siger Liselotte Lyngsø.
Det bliver ifølge fremtidsforskeren en endnu større opgave i fremtiden at lede.
”Individualisering kalder på mere ledelse, ikke mindre. Med en anlægsgartners ord: Ligesom vi arbejder for at sikre biodiversitet i naturen, lige sådan skal vi som ledere arbejde for at hver enkelt af vores medarbejdere får de betingelser, der skal til, for at de blomstrer,” forklarer Liselotte Lyngsø.
Lederens opgave bliver ikke kun at definere, hvad virksomheden skal være bedst til. Der bliver også brug for, at lederen har en opsøgende tilgang. For hun skal hele tiden holde sig åben for, hvad der skaber værdi i omverdenen. Det er der virksomheden skal opkvalificere og levere.
”For hele tiden at have den fleksibilitet med kræver det, at medarbejdere skal holdes i et træningsmode. Lederen får til opgave at sikre, at der sker en løbende opkvalificering af hver enkelt medarbejder, som passer til den måde, hver enkelt lærer, præsterer og udvikler sig bedst efter. One size fits all er der behov for at begrave en gang for alle,” siger Liselotte Lyngsø.
Lyder det komplekst? Heldigvis er der et voksende udbud af teknologi, der kan hjælpe ledere med at individualisere ledelse. F.eks. findes der teknologi, der kan hjælpe med at aflæse menneskets mimik.
“Lederen får til opgave at sikre, at der sker en løbende opkvalificering af hver enkelt medarbejder, som passer til den måde, hver enkelt lærer, præsterer og udvikler sig bedst efter
Liselotte Lyngsø, Partner i Future Navigator
”Områder bliver mere komplekse, og det kræver specialisering, men det må ikke ende i hyper-specialisering, for så mister vi blikket for andre og smartere måder at løse udfordringerne på,” siger Liselotte Lyngsø. Hun peger på, at der bliver behov for tværgående kompetencer som samarbejdsevne, kreativitet, social forståelse, evnen til at omstille sig og at lære nyt. Men også de kognitive evner som kritisk tænkning og problemløsning er blandt de færdigheder, der er vanskelige at automatisere.
Det er fremtidsforsker i Futuria, Anne-Marie Dahl, enig i.
”Det er vigtigt at spørge sig selv; hvilke dele af mit job kan IKKE overtages af teknologi eller outsources. Hvilken værdi vil mine kompetencer kunne tilføre kunder eller projekter i fremtiden? Det vil ofte vise sig at være det særligt menneskelige, siger hun.
”I virkeligheden skal man være specialist og generalist på en og samme gang. Man skal udvikle et individuelt talent, der står skarpt og tydeligt overfor andre og så kunne videreudvikle det igennem hele livet, gå på kanten og bruge sit talent i alle mulige sammenhænge. Man skal ikke blot være ekspert, men flex-pert,” forudsiger Anne-Marie Dahl.
En virksomhed som Virsabi, der oversætter virkelige situationer til virtual reality, har medarbejdere med meget specifikke kompetencer, der bygger bro mellem teknologi og menneskelige egenskaber. F.eks. er der blandt Virsabis ansatte en ph.d. i lyd, en filminstruktør og to tidligere lærere.
”Træning og læring er et af vores forretningsben. Her bidrager de tidligere lærere med viden om didaktik, som er med til at sikre, at brugerne rent faktisk lærer og husker, det de skal, når de har været igennem VR-oplevelsen. Men de lærer det også kun, hvis oplevelsen er realistisk. Derfor er lyd og billede afgørende. Hvis du for eksempel træner farlige situationer om bord på et skib, så skal lydene være realistiske, komme fra den rigtige retning og være afstemt i niveau,” siger adm. direktør i Virsabi, Michael Harboe.
”Vi skal være dygtige til at være mennesker og udnytte synergien med data til at gøre det langt smartere end i dag, siger Liselotte Lyngsø.
Hun peger på, at der vil være job, der kræver kombinationer af praktiske færdigheder, hjernekraft, kreativitet og indlevelse. Det er job, der visualiserer, livsforbedrer, håndhæver etik og moral og re-humaniserer teknologi.
Og det bakker The Cognizant Center for Future of Work and Future Workplace’ undersøgelse op om. Centret har på baggrund af et omfattende materiale produceret en oversigt over fremtidige job, som vi kan forvente at se, der har de karakteristika tilfælles.
Der vil f.eks. være behov for etisk-ansvarlige, der skal sikre, at virksomhedens samarbejdspartnere og forbrug lever op til virksomhedens moralkodeks. Der vil være tillidschefer, som har ansvar for, at virksomheden – inklusive de produkter, som er fostret af kunstig intelligens – kan tåle at blive set efter i alle sømme.
Virksomheder vil ansætte managere, der får løn for at fremme samarbejde mellem mennesker og maskiner. De vil ansætte medarbejdere, der bygger bro mellem virkelighedens verden og den virtuelle som f.eks. ekspedienter i virtuelle onlineshops eller augmented reality-rejseguides.
Vi vil også skulle vænne os til at møde data-detektiver, som leder efter udækkede potentialer i virksomheders big data, og datamæglere, der sørger for, at du får mest ud af at sælge dine personlige data til virksomheder.
Og tager man de allerstærkeste briller på, så er der også udsigt til en personlig hukommelseskurator, som ved hjælp af teknologi, hjælper dig på dine gamle dage med at genskabe tabte minder, når hukommelsen begynder at svigte.
Fælles for de nye titler er, at der sker en specialisering, der godt nok er drevet af ny teknologi, men også af menneskelige egenskaber.
En af de virksomheder, der har oplevet at søsætte en ny jobfunktion i virksomheden, er Airtox, der udvikler letvægtssikkerhedssko i innovationsafdelingen LAB32. De har for nylig udvidet med en 3D-designer, der omsætter koncepter eller tegninger af hele eller dele af sko i 3D-modeller.
”En designproces involverer mange, fra den første brainstorm til den endelige udvikling. 3D har gjort den proces meget nemmere,” forklarer Airtox’ nye 3D-designer, Miriam Wiingaard Madsen, der er uddannet fra arkitektskolen.
En prototype har traditionelt været produceret for at spotte fejl, før det endelige produkt bliver sat i produktion. En model i 3D er en digitaliseret version af en prototype, som gør det muligt tidligere i processen at se, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Designprocessen er den samme, men har fået et ekstra lag, som fanger flere fejl på et tidligere tidspunkt takket være teknologi.
”Det kræver ikke kun kreativitet, men også tålmodighed at designe i 3D. Det er en mere kompliceret proces at tegne 3D-modellen i Rhino (3D-programmet, red.), end det er at tegne den med blyant. Det kræver også, at jeg holder mig opdateret på programmet, fordi det konstant udvikler sig,” siger Miriam Wiingaard Madsen, hvis næste kursus er en specialisering i at tegne skodetaljer i Rhino.
Et kig i jobportalen Jobindex’ data viser, at den teknologiske udvikling har genereret nye jobtitler som f.eks. SEO- og SEM-specialister, Data Scientists og Machine Learning-eksperter.
”Der er mange, der snakker om, at alle jobbene vil forsvinde til computere og kinesere, men der er ikke hele erhverv, der er forsvundet. Det skete tidligere i den teknologiske udvikling, da f.eks. typografer forsvandt, siger ph.d. Kaare Danielsen, direktør i Jobindex, der har formidlet job mellem arbejdstagere og arbejdsgivere i 25 år.
”I dag er der snarere tale om, at der indenfor nogle titler bliver færre job, uden at de forsvinder helt. Bryggeriarbejdere forsvandt f.eks. fra Sjælland, indtil micro-bryggerierne dukkede op, siger Kaare Danielsen. Han har nemmere ved at pege på nye job, der opstår, end job, der forsvinder.
Ifølge Beskæftigelsesministeriet er det 250.000-300.000 job, der er særligt udfordret af automatisering. For eksempel vil 90 pct. af operatør- og transportarbejdere opleve, at robotter kan overtage deres job. Det er f.eks. bus- eller lastbilschauffører. 42 pct. af håndværksarbejde som f.eks. mekanikere vil også blive ramt.
”Job, der kan skaleres og automatiseres, og som handler om at finde svar på den samme systematiske måde, er i risikozonen,” siger Liselotte Lyngsø.
Men McKinseys analyse viser også, at ingen kan regne med at gå fri. Derfor vil det være langt de fleste på arbejdsmarkedet, der vil skulle lære nye færdigheder i løbet af deres arbejdsliv.
”Der er ingen områder, hvor man kan regne med at lave præcis det samme i 40 år. For teknologierne ændrer sig hurtigere end tidligere, og selvom jobbene ikke forsvinder, så er man nødt til at følge med. Men overordnet er jeg ikke nervøs. Der er flere i arbejde i Danmark i dag end for 40 år siden, og jobbene er blevet bedre. Så robotterne har ikke fjernet alle jobbene, de har fjernet det monotone arbejde, siger Kaare Danielsen.
Job forsvinder altså ikke nødvendigvis. Med der er job, som bliver helt eller delvis overtaget af robotter, udfordret af big data eller outsourcet til lande med billigere arbejdskraft. Og hvad så, hvis dit job er et af dem?
”Man bør spørge sig selv åbent og kritisk: Hvilke dele af mit job kan overtages af teknologi? Hvilke dele vil kunne outsources digitalt? Man kan hurtigt stejle og mene intet eller næsten intet, men teknologien vil i de kommende år udfordre de fleste,” siger fremtidsforsker, Anne-Marie Dahl.
Heldigvis er det med den teknologiske udvikling også blevet lettere at få adgang til ny læring.
”Det er muligt at lære at filetere fisk ved at se en video på YouTube. Men vi skal stadig filetere fisken mange gange, før vi bliver rigtig dygtige til det, understreger Liselotte Lyngsø.
” Vi kommer ikke til at være eksperter. Vi kommer til at være under uddannelse hele livet. Men det er faktisk ikke noget nyt. En af de første datamatikere, der blev uddannet, har fortalt mig, hvordan han var i vildrede, da han var færdiguddannet. Gymnasierne ville ikke sætte datalogi på skemaet, så hvad skulle han så være, hvis han ikke skulle undervise på gymnasiet... I bagklogskabens lys var han flad af grin over at være så bekymret. Sådan kommer mange af os til at have det, når vi om ti år ser tilbage,” siger hun.
Det ser ud til, at vi får travlt med en masse nyt…
Du kan læse mere om Airtox og verdens letteste sikkerhedssko her.
Annoncen er produceret den 16.06.2021 af Børsen Creative i samarbejde med European Tech Group
