ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement
Annoncørbetalt indhold af BigCommerce

Ekspert i e-commerce: Stigende ønske om selvbetjening betyder tre konkrete krav for onlinebutikker

Forventningerne og kravene til online-butikkerne er både hastigt stigende og skiftende. Jan Overgaard, der rådgiver om digitale løsninger, mener, at det i dag meget sjældent kan betale sig for virksomheder at købe ind i en færdig pakkeløsninger til deres site. Foto: Kåre Viemose
Forventningerne og kravene til online-butikkerne er både hastigt stigende og skiftende. Jan Overgaard, der rådgiver om digitale løsninger, mener, at det i dag meget sjældent kan betale sig for virksomheder at købe ind i en færdig pakkeløsninger til deres site. Foto: Kåre Viemose

Alene de seneste fem år har forbrugernes krav til den gode digitale kunde- og købsoplevelse ændret sig markant. Skal virksomhederne eksisterer i morgen, skal der styr på tre centrale parametre i dag, lyder det entydigt fra to eksperter i e-commerce.

Den hører meget muligt til blandt én af de mest udtrådte corporate-analogier: Den om de agile speedbåde versus det tunge hangarskib. Men i det ocean, der hedder e-handel, mener Jan Overgaard, at analogien alligevel rammer hovedet på sømmet.

Han sidder som salgsdirektør i det internationale digitale konsulenthus Novicell, og har i over 20 år har arbejdet med e-commerce og digitale løsninger. En periode, hvor Jan Overgaard har kunnet se, at kravene til virksomhedernes onlinebutikker er blevet højere og højere.

Krav, der ifølge flere undersøgelser strækker sig fra, at forbrugerne selv ville kunne researche på et produkt til vigtigheden af den simple, problemfri og personlige købe- og kundeoplevelse.

Forbes-skribent og fremtidsforsker, Barnard Marr, fremhævede sidstnævnte kundeoplevelse som det allervigtigste for online-forbrugeren i 2023.

For virksomheder betyder det, forklarer Jan Overgaard, at de skal have systemer, der er specialiserede i at imødekomme kravene. Såkaldt ‘best of breed’-løsninger, som i overført betydning er de små digitale speedbåde.

“For ti år siden fandtes der ikke særlig mange systemer til understøttelse af e-commerce. Resultatet blev, at virksomhederne som oftest købte sig ind i de store suite-løsninger, der kunne hjælpe med alt fra nyhedsbrev-setup til automatisering af priser,” siger han.

Prisen har jo altid været vigtig, men den er om muligt blevet endnu vigtigere i dag, fordi markederne er så gennemsigtige

Jan Overgaard, Salgsdirektør i Novicell

“Problemet var og er blot, at selvom den slags all-in-one-løsninger er gode til lidt af det hele, så er de sjældent sådan for alvor gode til det helt specifikke.”

Nye krav fra Generation Z

Nina Persson, nordisk landechef i det globale SaaS-selskab BigCommerce, oplever også, at virksomheder oftere rækker ud efter deres løsninger som direkte resultat af, at deres kunder stiller højere og mere specifikke krav til ting, de forventer at deres site skal kunne.

Nina.jpg
De fleste B2B-virksomheder har efterhånden indset, hvor vigtigt en fleksibel og agil online-butik er, siger BigCommerce nordiske landechef, Nina Persson. Men det kræver store kulturelle- og organisationsforandringer, der er nødt til at være drevet af virksomhedens ledelse. Foto: BigCommerce

“Det skyldes bl.a., at Generation Z (mennesker født mellem 1997-2012, red.) er begyndt at komme til som forbrugere. De har helt andre forventninger til, hvad en olinebutik skal kunne. Og de er benhårde, når de forventninger ikke indfries. Så er de hurtigt videre,” siger Nina Persson.

Samme spilleregler gælder for B2B. De digitale forbrugere – om det er B2C eller B2B – vil selv, siger Nina Persson. Fra at researche til at sammensætte og i sidste ende købe produktet.

Man er derfor som B2C, D2C eller en B2B-virksomhed nødt til at tænke en selvbetjeningsløsning ind i sit site. Og derudover bør man også være i stand til at kunne inspirere forbrugeren, påpeger hun.

Det er Jan Overgaard enig i og peger som eksempel på de online dagligvarekæder, der fra komforten af vores sofa tillader os at købe dagligvarer ind og få dem bragt hjem til døren.

”Men online-butikkerne gør det jo også muligt at få præsenteret specifikke varer på baggrund af en opskrift. Få skaleret en given opskrift, så den passer med antallet af spisende eller tage højde for præferencer for økologi,” siger han.

Tre essentielle faktorer

Erkendelse af, at forbrugerne stiller samme krav, når de er derhjemme, som når de sidder på kontoret, er de sidste to-tre år begyndt at gå op for B2B-virksomhederne, oplever Nina Persson.

“Mange kæmper stadigvæk med det, for det er en enorm kulturel- og organisationsforandring, men det er tydeligt, at B2B-virksomhederne i højere og højere grad prioriterer en digital forretning, der sikrer dem og deres kunder mest mulig agilitet og fleksibilitet," siger hun.

En væsentlig motivationsfaktor er ifølge den nordiske landechef, at Time to Market - den tidsperiode fra en ide bliver til et faktisk produkt - er blevet et afgørende parameter for B2B-virksomhedernes konkurrenceevne.

Den analyse kan Jan Overgaard nikke genkendende til. Han peger derudover på yderligere to parametre, der også er helt afgørende for, at virksomheder i dag får succes med deres online butik.

Og de er benhårde, når de forventninger ikke indfries. Så er de hurtigt videre

Nina Persson, nordisk landechef i BigCommerce

“Er der ikke styr på data, er der ikke styr på sortimentet. Data er fundamentet for, at du som virksomhed kan møde kundernes krav om muligheden for selvbetjening, konfigurering af produkterne og inspiration.”

En anden - og måske ikke så overraskende væsentlig faktor - er prisen.

“Prisen har jo altid været vigtig, men den er om muligt blevet endnu vigtigere i dag, fordi markederne er så gennemsigtige. Hvis din virksomhed ikke kan være førende på pris, er den som minimum nødt til at være førende på et eller flere andre områder,” siger Jan Overgaard.

Specialiserede klodser

Et af de områder kunne som nævnt være den personlige kundeoplevelse, den bedst mulige omnichannel eller kundeservice.

Parametre, som Nina Persson mener, at BigCommerce og de andre såkaldt best of breed-løsninger har det bedste udgangspunkt for at hjælpe virksomhederne til at få.

1I1A8999.jpg
For 10-15 år siden var e-commerce noget, som den nede i it tog sig af. Sådan er det ikke mere, fortæller Jan Overgaard. Nu er e-commerce rykket op i ledelsen. Foto: Kåre Viemose

“Vores løsninger kommer i formatet, man kalder Open API-framwork (Application Programming Interface-framework, red.). Det betyder kort sagt, at kunder kan skræddersy nærmest alle løsninger til sitet, mens de med en stor grad af lethed kan integrere løsningerne med andre best-of-breed-systemer.”

Hun peger på BigCommerce samarbejde med HMD Global, der ejer rettighederne til Nokia-brandet, som eksempel. Trods et indviklet net af betalingssystemer, skatteregler og andre unikke behov, lykkedes det at lancere ti websites i 15 lande på godt og vel otte måneder fra kontrakten blev underskrevet.

De første sites blev lanceret i England efter blot tre måneder. Alt sammen uden at den røde tråd til branding og det overordnede tema gik tabt.

“Her var Time to Market enormt effektiv, hvilket skyldtes API-løsningen. Den indebar nemlig, at HMD Global ikke var afhængige af eksterne udviklere, men selv kunne gå ind og justere løbende på sites, brand-experience og kampagne,” siger Nina Persson.

For Jan Overgaard er det blot endnu et eksempel på, hvorfor ‘speedbådene’ er at foretrække, når virksomhedernes online i dag skal leve op og overgå forbrugernes forventninger og behov.

For selvom de store suite-løsning dækker en langt bredere grad af behov, så er løsningerne som sagt sjældent fyldestgørende og, påpeger Jan Overgaard, vil man altid arbejde med de her behov i en meget mindre og prioriteret rækkefølge.

“Og når der så er kommet styr på de første tre behov, vil man have fået nye indsigter, eller der kan være sket et skift i markedet eller strategien, som betyder, at nu skal man alligevel korrigere lidt,” siger han og slutter:

”Og der vil jeg altid mene, at det er langt mere optimalt, at man kan fjerne nogle klodser eller bygge på frem for at skulle starte forfra.”

Nysgerrig på at vide mere om BigCommerce løsninger?Læs mere her

Annoncen er produceret af Børsen Creative 16.11.2023 i samarbejde med BigCommerce

Forsiden lige nu