På finansmarkederne dukker der konstant nye muligheder op med både afkastpotentiale og risiko. Med en relativ simpel strategi kan du søge at udnytte mulighederne og styre din risiko, nemlig med diversificering. Altså at sprede din risiko ved f.eks. at kigge på andre sektorer, regioner eller aktivklasser.
Nanna Fick arbejder som investor, spekulant og trader på fuld tid gennem sin egen virksomhed, Ago-trade. Hun har en akademisk finansiel baggrund, og inden hun tog springet og blev selvstændig, arbejdede hun i mere end ti år med virksomhedsanalyse og investering som Business Consultant, Business Analysis Manager og Managing Director.
Som investor har hun opnået eksorbitante afkast, og hun deler nu ud af sin viden og giver professionelle trader-tips til, hvordan man kan diversificere sin portefølje med CFD’er.
CFD er kort for Contract for Difference, på dansk differencekontrakt. CFD’er er en aftale, kontrakt, mellem to parter om at afregne forskellen mellem en aftale kurs og en fremtidig markedskurs. Når du handler CFD’er køber eller sælger du ikke aktier direkte, men CFD’er afspejler de underliggende aktiver.
”CFD'er kan handles på en lang række aktivklasser som aktier, indeks, valuta, råvarer og meget mere. Så på samme måde som du kan købe en CFD på en Novoaktie eller C25-indekset, så kan du sælge en CFD på guld, olie, valuta eller noget andet,” siger Nanna Fick.
CFD’er er potente, gearede produkter til den mere risikovillige investor, hvor investeringen er marginbaseret.
“Det er vigtigt at kunne være fleksibel i opbygningen af sin portefølje. Og det er her, CFD'erne kommer ind i billedet.
Nanna Fick
Flere tangenter at spille på
Når du handler aktier, er det fristende at finde en fast niche – typisk dit eget hjemmemarked – og investere alle dine midler inden for det samme marked. Faktisk viser undersøgelser, at tre ud af fire danske aktionærer udelukkende har danske aktier. Og to ud af tre har sat alle pengene på én aktie, dvs. mindst mulig risikospredning. Selvom det kan virke som det sikreste at blive på hjemmebanen, kan det også betyde, at du går glip af muligheder lige rundt om hjørnet.
Husker du eksempelvis guldprisens spring i sommeren 2019 eller rækken af store børsnoteringer? Hvis du kigger uden for din hjemmebane, vil du se, at der altid er afkast at hente et sted – nogle gange endnu mere end på hjemmemarkedet.
”Det er vigtigt at kunne være fleksibel i opbygningen af sin portefølje. Og det er her, CFD'erne kommer ind i billedet, for de giver mulighed for at tage positioner, der passer til næsten alle markedssituationer. Du kan lave afkast på både stigende og faldende markeder, og det er interessant, når vi eksempelvis kigger på råvarer som guld og olie, hvor prisen kontinuerligt stiger og falder,” siger Nanna Fick.
Styr din risiko
Som aktiehandler er den vigtigste opgave ikke at løbe efter den næste store gevinst. Kernen i aktiehandel er at udvikle og beskytte sin kapital. Og med et marked, hvor risiko og usikkerhed ser ud til at bide sig fast, er det vigtigt at sammensætte en portefølje, der kan stå imod det, markedet kan risikere at byde på – om det er en dårlig nyhedsstrøm, tweetstorm eller økonomiske nøgletal.
Du kan du sprede dine investeringer ved at kigge på forskellige sektorer og regioner, ligesom du kan indlemme flere aktivklasser i din portefølje. Det kan være obligationer, valutaer eller råvarer, og det er en fast del af strategien hos de store kapitalforvaltere, når de skal sikre stærke porteføljer med solide afkast og styr på risikoen. Det vigtigste er, at man gør sit forarbejde og holder sig til sin strategi.
Uanset om du vælger “sikker havn”-investeringer som stats- eller virksomhedsobligationer eller spreder dine investeringer ud over de kendte råvarer som olie eller guld, kan diversificering hjælpe dig med at holde styr på risikoen – og åbne døren for nye muligheder til din portefølje.
Læs mere om, hvordan du kan gøre din portefølje fleksibel med CFD'er
CFD’er er komplekse instrumenter og indebærer stor risiko for at tabe penge hurtigt på grund af gearing. Du bør overveje, om du forstår, hvordan CFD’er virker, og om du har råd til at tage den høje risiko for at tabe dine penge
Denne annonce er produceret 27.12.19 afBørsen Creativei samarbejde med Saxo Bank.