Der er nok af udfordringer at forholde sig til i den danske mediebranche.
De betalende abonnenter bliver færre og ældre, og annonceindtægterne er en skygge af, hvad de var tidligere. Samtidig udfordrer sociale medier og kunstig intelligens mediernes rolle som leverandør af indhold, facilitator af samfundsdebatten og ’den fjerde statsmagt’. Er der overhovedet tid til at tale om diversitet og repræsentation, mens medierne står på en brændende platform?
Der er slet ikke tid til at lade være, lyder svaret fra Stine Carsten Kendal, administrerende direktør for Dagbladet Information og en vigtig stemme i debatten om diversitet i medierne gennem to årtier.
“Selvfølgelig var diversitet også vigtigt for 20-30 år siden, men den teknologiske udvikling har i den grad sat det på spidsen
Stine Carsten Kendal, adm. direktør for Dagbladet Information
Hvis medierne skal spille en rolle for de kommende generationer, er flere grupper simpelthen nødt til at kunne spejle sig i det, de ser. Det handler både om, hvem der sidder på direktionsgangen, i den redaktionelle ledelse og ikke mindst kildevalg, mener Stine Carsten Kendal, der på ottende år er den eneste kvindelige dagbladsdirektør.
”Vi er i en tid, hvor alle kan lave indhold, og hvis ikke vi har vores legitimitet, så taber vi det hele på gulvet. Det er umuligt at overvurdere, hvor vigtigt det er, at vi fremstiller en verden, vores læsere kan genkende sig selv. Selvfølgelig var diversitet også vigtigt for 20-30 år siden, men den teknologiske udvikling har i den grad sat det på spidsen,” siger Stine Carsten Kendal, der gennem en årrække er lykkedes med at stabilisere antallet af betalende abonnenter. Samtidig er hver fjerde læser under 30 år – et tal, mange andre bladhuse nok vil være misundelige på
Men det er nu hverken på Information eller andre danske dagblade, at man skal lede efter forbilleder, når det handler om diversitet. Blot hver tredje topleder i mediebranchen er en kvinde, mens det kun er en ud af fem ledere i lokale og regionale medier, der er kvinde. Det fremgik af en undersøgelse fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Danske Medier sidste år. Samtidig er kvinderne faktisk i flertal blandt de studerende på landets tre journalistuddannelser.
”I Danmark er der ikke nogen, som har gjort det særligt godt. Inklusive Dagbladet Information. I Norge og Sverige har man arbejdet med diversitet og repræsentation i mange år, og generelt kan vi se, at Danmark ligger meget lavt. Så både produktet, organisationerne og kundekredsen bærer præg af manglende diversitet,” siger Stine Carsten Kendal, der ikke umiddelbart kan se en entydig forklaring på, hvorfor Danmark sakker så meget bagud på ligestilling, men at udviklingen kan ses i hele erhvervslivet.
Stine Carsten Kendal - Administrerende direktør på Information siden 2016. - Tidligere været på Mandag Morgen og indholdsbureauet Kontrabande. - Sidder i bestyrelsen i Danske Medier, Ritzaus Bureau og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Dagbladet Information - Dagbladet Information er ejet af 4500 aktionærer, hvor Informations Medarbejderforening er en af de største. - Dagbladet har formået at holde et nogenlunde stabilt antal abonnenter på omkring 23.000-25.000. - Rent digitale abonnenter er nu den største enkeltstående kundegruppe.
”En forklaring for mediebranchen er, at man ikke har været særligt gode til at arbejde med organisationer og ledelse. Man har været interesseret i den gode historie og den store verden, og det er jo fint, men det er ikke sikkert, at der er kommet gode ledere ud af det. Og der har heller ikke været en selvrefleksion over, hvad en ensidig rekruttering har betydet for produktet,” siger Stine Carsten Kendal.
Dagbladsdirektøren fremhæver BBC 50:50-projektet som et klart forbillede for at arbejde konstruktivt med repræsentation i medierne. Den britiske medieorganisation har udviklet et system, hvor redaktionerne selv overvågede deres data på deres kilder, og dermed blev bevidste om, hvordan kvinder – og siden etniske grupper og personer med handicap – blev repræsenteret. Systemet bliver i dag brugt af flere andre store medieorganisationer i Storbritannien og andre steder i verden.
”Det er et godt sted at starte med at tælle, hvem man bruger som kilder. Information har gjort det i mange år, og det er en måde at blive klogere på, hvordan ens produkt ser ud. Hvis man ikke er tilfreds med det, kan man sætte sig nogle mål. Det er et godt og simpelt redskab til at starte med. Og hvis man begynder med køn, er det lettere at tage fat på de andre former for repræsentation som f.eks. etnicitet, geografi,” mener Stine Carsten Kendal, der trods alt er optimistisk på mediernes vegne. ”Danmark skal tilbage i førertrøjen sammen med de andre nordiske lande, når det kommer til kønsdiversitet, og vi skal blive bedre til den brede diversitet - at inkludere alle talenter uanset alder, køn, etnicitet og seksuel orientering.” Det er overskriften for den Diversitetspagt, som en række store virksomheder under Dansk Erhverv har tilsluttet sig. Diversitetspagten består af fem transformationsprincipper, som virksomhederne forpligter sig til at arbejde efter for at skabe diversitet og inklusion. Ved at tilslutte sig pagten viser virksomhederne samtidig opbakning til 15 anbefalinger til bedre rammevilkår for diversitet.
Stine Carsten Kendal, der bl.a. sidder i bestyrelsen for Ritzaus Bureau, Danske Medier og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, oplever nemlig, at branchen er begyndt at tage diversitet og repræsentation mere alvorligt – men altså med nogen forsinkelse i forhold til vores nabolande.
Dansk Erhverv har tilsluttet sig Diversitetspagten, der skal give Danmark diversitetsførertrøjen i Norden - læs mere her
Indholdet er produceret af Børsen Creative for Gazellepartner Dansk Erhverv.
