Udviklingshastighed og præcision er altafgørende i den globale konkurrence indenfor Life Science og Health Tech. Med digitale repræsentationer af produkter og processer får ledelser et klart overblik og et stærkt beslutningsgrundlag på vejen fra forskningslaboratoriet til markedet.
”Resultaterne fra de mange digitale scenarier giver vores kunder værdifuld indsigt, så de kan træffe forretningskritiske beslutninger på et solidt og velinformeret grundlag,” siger Lene Gottrup Barfod, direktør i Resolvent.
For at udnytte dette potentiale fuldt ud, kræver det avancerede modeller, der kombinerer forskellige fysiske påvirkninger i én model. Hos Resolvent er de specialiserede i at udvikle simuleringsmodeller, der tager højde for alle de relevante fysikker samtidig, til eksempel mekanik, varme, væskestrømme eller elektriske felter.
Resultaterne fra de mange digitale scenarier giver vores kunder værdifuld indsigt, så de kan træffe forretningskritiske beslutninger på et solidt og velinformeret grundlag.
Lene Gottrup Barfod, direktør i Resolvent
Tæt samspil med fysiske prototyper
Når simulering og fysiske prototyper kombineres, skabes de bedste resultater. Digitale modeller gør det muligt at teste idéer, inden de bygges, mens de fysiske prototyper kan bekræfte og bidrage til finjustering af løsningerne.
”Vi anbefaler altid et tæt samspil mellem simulering og fysiske test,” pointerer Lene Gottrup Barfod og tilføjer, at når digitale scenarier kombineres med fysiske testresultater, opnår man hurtigere den nødvendige forståelse og minimerer på den måde risikoen for fejlinvesteringer.
Fra scale-ups til industrigiganter
Simulering bruges i dag på tværs af brancher – fra grøn energi og produktion til farma. Hos scale-ups kan teknologien være afgørende for at tiltrække investorer, fordi visualiseringerne gør det lettere at demonstrere potentialet. I større virksomheder handler det især om at effektivisere udviklings- og optimeringsprocesser samt styrke beslutningsgrundlaget.
Resolvent arbejder sammen med alle størrelser af virksomheder, blandt andet ChemoMetec, Alfa Laval Innovation House, Stargate Hydrogen og Celvivo.
Til eksempel udvikler Celvivo apparater til dyrkning af 3D cellekulturer - såkaldte organoider eller mini-organer, der efterligner funktioner i for eksempel lunger og tarme. De bruges til at studere sygdomme, teste ny medicin og udvikle behandlinger. Her bidrager Resolvent med simulering, der kan understøtte både udvikling og brug.
Viden skal deles
For Resolvent handler simulering ikke kun om teknologi men også om at fastholde og dele viden i organisationerne.
”Når vi dokumenterer kerneviden i interaktive modeller, kan virksomhederne hurtigt afprøve nye scenarier og samtidig sikre, at erfaringerne bliver tilgængelige på tværs af organisationen. Det hænger tæt sammen med behovet for digitalisering og dokumentation – og gør det muligt at automatisere dele af processen,” påpeger Lene Gottrup Barfod.
FAKTA
Om Resolvent
Resolvent er et konsulentfirma med speciale i simulering og udvikling af modelbaserede ingeniørværktøjer.
Vores hold består af erfarne specialister, der arbejder tæt sammen med kunderne om at optimere, kvalificere og accelerere produktudvikling.
Resolvent er certificeret COMSOLMultiphysics®- partner.
Kilde: Resolvent