ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement
Annoncørbetalt indhold af DecideAct

Dansk tech-virksomhed skal børsnoteres: Vil være verdens bedste til eksekvering af strategier

Den danske tech-startup DecideAct har for nylig hentet millioner til international vækstrejse. Nu børsnoteres de på vækstbørsen Nasdaq First North. Bag virksomheden står Flemming Videriksen og Bjarni Snæbjörn Jónsson, grundlæggere og hhv. CSO og CEO i DecideAct, her flankeret COO, Lilja Grätz. Foto: Emil Jakobsen
Den danske tech-startup DecideAct har for nylig hentet millioner til international vækstrejse. Nu børsnoteres de på vækstbørsen Nasdaq First North. Bag virksomheden står Flemming Videriksen og Bjarni Snæbjörn Jónsson, grundlæggere og hhv. CSO og CEO i DecideAct, her flankeret COO, Lilja Grätz. Foto: Emil Jakobsen

Hvert år spildes formuer på strategier, der aldrig bliver ført ud i livet. Dansk virksomhed, der er på vej på børsen, vil gøre store strategiplaner til virkelighed ved at lære af de bedste it-systemer.

Hvert 20. sekund spildes der en million dollar globalt på strategier, der aldrig er blevet ført ud i livet.

Det har det amerikanske Project Management Institute regnet sig frem til i 2018. Tre ud af fire strategier bliver aldrig ført ud i livet, lyder en anden beregning fra Boston Consulting Group. Hvad enten man tror på nøjagtigheden af den slags beregninger eller ej, har de fleste oplevet strategier, der er blevet begravet i et ringbind efter en stort anlagt præsentation.

Man tænker, at det må kunne gøres på en smartere måde. Det var lige præcis den refleksion, der satte udviklingen af den danske it-virksomhed DecideAct i gang. Efter årtier i konsulentbranchen, hvor de to grundlæggere begge havde set adskillige gode, gennemarbejdede strategier glide ud i hverdagens rutiner, konkluderede Flemming Videriksen og Bjarni Snæbjörn Jónsson også, at dette kunne tænkes smartere; mere tidssvarende.

"Vi var ramt af en frustration af, at vi havde været med til at udvikle gode strategier, som aldrig materialiserede sig til noget," fortæller Flemming Videriksen, der begyndte at spørge sig selv og sin makker om, hvem man kunne lære noget af: Var der mon nogen, som havde en lang tradition for opfølgning, accountability og gennemsigtighed?

"Det har man jo på det finansielle område. I alle virksomheder er der solid opfølgning på, hvad man laver finansielt. Og man har haft nogle it-redskaber, der var både transparente og brugervenlige, mens topledere stadig sad og fulgte op på strategiprocesser i et Excel-ark. Det var det, der overbeviste os om, at vi kunne gøre det bedre," fortæller Flemming Videriksen, en af de to grundlæggere af DecideAct.

De to gik i gang med at udvikle et digitalt værktøj, hvor man kunne spore strategiske mål på tværs af organisationen. Man skulle følge de strategiske mål i realtid – fuldstændig ligesom økonomiafdelingen kan følge den finansielle situation kontinuerligt. Når man har defineret sine strategiske mål og gjort dem målbare og konkrete, bliver det en del af medarbejderens hverdag at melde tilbage gennem en app.

"Det er redskab, der skal give ledelsen et overblik over, hvordan strategien bliver eksekveret. Men det er også en måde at involvere medarbejderne. Rigtig mange strategier fejler, fordi medarbejderne ikke bliver involveret og ikke forstår virkningen af en strategi," siger Flemming Videriksen.


Stort marked i et lille testland

DecideAct gik i gang med at udvikle deres cloudløsning i 2015. To år senere var den kommercielle version klar, og man besluttede sig for at udrulle det på et testmarked for at se, om der også var et efterspørgsel efter et it-system inden for Strategy Execution Management – SEM, som området nu var blevet døbt.

Testmarkedet blev Island, hvor den ene af grundlæggerne, Bjarni Snæbjörn Jónsson, kommer fra og har et bredt netværk.

Siden har bl.a. Islands største offentligt ejede selskab, Reykjavik Energy, samt Samkaup, Islands pendant til Coop, benyttet sig af DecideAct.

"Fra starten kunne de fleste se, at det udfyldte et behov. Men tidligere har der ikke været den følelse af, at det var påtrængende at gøre noget ved strategien. Det har ændret sig de seneste år. Implementering af strategi har fået højere prioritering, og med corona er der kommet endnu mere fokus på fleksibilitet og den agile tankegang. Det var en udvikling, der var på vej, men nu er der virkelig kommet fart på," fortæller Bjarni Snæbjörn Jónsson, der mener, at mange af de erfaringer, man har fået i Island de seneste år, umiddelbart kan overføres til andre markeder.

"Det er en universel løsning. Du kan arbejde i hvilket som helst sprog, og det er meget intuitivt at bruge. Men selvfølgelig er der også udfordringer. Implementering kræver disciplin omkring nogle ting, du ikke tidligere har opfattet som målbare," siger Bjarni Snæbjörn Jónsson, der sidder i Island, mens resten af teamet er fordelt over København, Bornholm, Spanien, Storbritannien, Canada og Berlin.

2020_08_21_B├©rsen_Decide_Act_0047.jpg
DecideAct er en unik softwareløsning, som moderniserer og effektiviserer det strategiske lederskab i virksomheder. De to stiftere af DecideAct, danske Flemming Videriksen og islandske Bjarni Snæbjörn Jónsson, har stor erfaring med strategiudvikling og har hjulpet alle typer af virksomheder med at udforme deres strategier. Foto: Emil Jakobsen

Der er behov for et værktøj

I Arizona sidder bestyrelsesformanden, Peter Søndergaard, der i mere end 15 år har været højt placeret i Gartner, et af verdens største konsulenthuse inden for it-rådgivning. Men også her havde han bemærket de store udfordringer med implementering af strategi, og han var derfor ikke i tvivl om, at der var et marked for en digital løsning, der adresserede problemet.

"Det er jo ikke sådan, at der ikke er nogen, som har arbejdet med det her før. Men det er alt sammen noget med processer, hvor man skal huske at tjekke op på nogle ting, og at dokumentere nogle andre ting. Når man har et større netværk, bliver det meget tidskrævende, og man risikerer en masse fejl undervejs. Her har vi skabt et langt hurtigere feedback og en bedre governance," siger Peter Søndergaard, der ikke er i tvivl om, at markedet er der.

Coronapandemien har skabt et behov for, at virksomheder meget oftere kommer til at se på deres strategi

Peter Søndergaard, bestyrelsesformand i DecideAct og tidligere direktør i Gartner Research

"Coronapandemien har skabt et behov for, at virksomheder meget oftere kommer til at se på deres strategi. Strategien er blevet meget mere agil, hvor det tidligere var noget, man kunne tage op ved en særlig begivenhed en gang om året. Jo oftere, man skal foretage sig noget, jo oftere bliver man klar over, at man har behov for et værktøj," siger Peter Søndergaard, der driver sit eget executive-konsulentfirma fra Arizona.

Hvis man er i tvivl om, at der er et profitabelt marked, er der to ting, man skal lægge mærke til, understreger han.

"Er der et problem, som er stort og permanent? Og er der brugere, som har budget til at gøre noget ved det? Strategiimplementering er et stort og permanent problem for virksomheder – og det er ikke et problem, der vil løse sig af sig selv. Og den primære bruger er den administrerende direktør, vicedirektøren eller finansdirektøren. Det er folk, der har budget," siger Peter Søndergaard, der understreger, at man har skabt et cloudbaseret produkt rettet mod fremtiden.

"Når vi rimeligt aggressivt går ud og siger, at DecideAct er for strategiudvikling, hvad SAP og Salesforce er på deres felt, er det fordi, at det også er it-systemer, der er skabt af fagfolk med en viden og erfaring inden for deres fagområde. Vi er strategifolk, der har skabt en digital løsning inden for det, vi er eksperter i. Jeg er rimeligt sikker på, at vi har fat i noget stort."

Skal du med på rejsen, når DecideAct bliver børsnoteret?Læs mere om børsnoteringen her


Se mere om børsintroduktionen og DecideActs cloudløsning her:

Annoncen er produceret 25.11.20 afBørsen Creativei samarbejde med DecideAct

Forsiden lige nu