Dansk hedgefond spinder guld på rentemarginalen: Har leveret 40 pct. i afkast

Økonomisk og politisk uro. Inflation og stigende renter. Et aktiemarked, der i disse år er ekstraordinært volatilt. 

De usikre tider, vi befinder os i, kalder på stabile løsninger, og i investeringsregi er stabilitet ofte blevet betragtet som synonym med en bestemt investeringsform: Obligationer. 

Usikkerheden har da også skabt fornyet interesse for obligationerne, der ellers har været kendt som aktieinvesteringens kedelige fætter, men som store globale kapitalforvaltere som J.P. Morgan, Goldman Sachs og Allianz de seneste år har udtalt sig noget mere positivt om end tidligere. For første gang i årtier tegner der sig nu et billede af, at de kan levere afkast, der minder om aktiernes - men med en forventet lavere risiko.

Også hos danske CABA Capital – der er en hedgefond med fokus på skandinaviske obligationer – mærker man en stigende interesse.

“Med alle de store geopolitiske og økonomiske usikkerheder, der er i verden, så giver det jo mening for investorerne at kigge efter noget, som kan tilføje noget stabilitet til deres portefølje. Her kommer obligationerne ofte ind i billedet. Og det kan mærkes,” siger Mette Østerbye Vejen, der er virksomhedens CEO.

Største interesse i årtier

Samme billede tegnes af Morten Kongshaug. Han er stifter af Copenhagen Allocation Partner (CAP), der bl.a. laver investeringsstrategier og fondsanalyser, og som rådgiver professionelle investorer i porteføljevalg og porteføljekonstruktion.

“Efter renteforhøjelserne i 2022 har der været en interesse for obligationer, som vi skal årtier tilbage for at se magen til,” fastslår Morten Kongshaug, der også selv i højere grad end tidligere vil rådgive folk til at kigge i retning af obligationsprodukter: 

“Groft sagt følte investorerne efter først Finanskrisen i 2008 og efterfølgende Euro-krisen i 2012, at de nærmest fik stjålet deres penge, hvis de satte dem i danske obligationer. Det gør de ikke længere, nu hvor renteniveauet igen dækker den løbende inflation i samfundet.”

Spørger man Mette Østerbye Vejen, så trænger tidligere tiders opfattelse af obligationerne mildest talt også til en opdatering.

“Obligationer er jo blevet langt mere interessante, efter at renterne begyndte at stige. Da obligationsrenten var 1 pct. for 4-5 år siden, var det jo ikke så sexet, men nu hvor renterne er kommet op, og den gængse realkreditobligation er en 4 pct.-obligation, så er det jo kommet til at ligne noget,” siger hun og tilføjer:

“Når man så tilmed potentielt kan levere et aktie-lignende afkast med en obligations-lignende risiko gennem en strategi som vores, så begynder det jo virkeligt at give mening.”

40 pct. på knap tre år

CABA Capitals strategi handler kort sagt om at udnytte rentemarginalen (renteforskellen) mellem stats- og realkreditobligationer, hvilket også er omdrejningspunktet i deres nye investeringsfond CABA Flex3: Ved at sælge statsobligationer (der har en lavere rente) og købe realkreditobligationer (der har en højere rente) tjener man spændet mellem de to – et spænd på cirka en halv procent. 

“En halv procent kan man ikke leve af,” som Mette Østerbye Vejen formulerer. Derfor ganger CABA beløbet op - de bruger en gearing på 15. Det betyder, at en lille renteforskel på 0,5 pct. bliver til omkring 7,5 pct. pro anno i afkast. Eller sagt på en anden måde: Det, der kunne ligne småpenge, bliver til et aktie-lignende afkast.

Og når man samtidig kan opnå en lav, obligations-lignende risiko gennem blandt andet en buy and hold-strategi og stående lån uden udtrækningsrisiko, så kan obligationerne pludselig meget vel konkurrere med aktierne, mener Mette Østerbye Vejen.

“Når det forventede afkast på aktiemarkedet de næste 10 år formentlig ikke bliver et overafkast, men snarere bare det historiske afkast på 7 pct., så kan de 7,5 pct. – som kan beregnes med en højere præcision end aktierne – jo godt konkurrere,” siger hun og tilføjer:

“Aktiemarkedet ved vi ikke, hvor vi har om tre år. Det kan godt være, at det giver 7 pct. i snit over en tiårig periode, men om tre år kan det være nede med 30 procent.” 

Det foreløbige resultat af forgængerne til CABA Flex3 (CABA Flex og CABA Flex2) bestyrker tiltroen: CABA Flex har givet 40 pct. på to år og ni måneder, mens Flex2 har leveret 16 pct. på et år og tre måneder.

Og selvom 15 gange gearing “kan lyde voldsomt”, så er fokusset på det skandinaviske obligationsmarked garant for en lav kreditrisiko, mener Mette Østerbye Vejen.

“De skandinaviske obligationer har den højeste kreditvurdering (AAA, red.), og vi køber kun korte obligationer. Det er derfor, vi kan tillade os at geare 15 gange – i praksis er der ingen konkursrisiko,” siger hun.

Morten Kongshaug fra CAP deler opfattelsen af det skandinaviske – og ikke mindst det danske – obligationsmarked som et marked af meget høj kvalitet.

Det danske marked for realkreditobligationer betegner han ligefrem som en kunstart, der fra udefrakommende kan virke kompliceret, men som er i stand til at levere stabile og solide afkast for dem, der kender systemet.

“Der er ingen udlændinge, der går i lag med det danske realkreditmarked, fordi de ganske enkelt ikke forstår det. Men de mennesker, der sidder og er stærke på det i Danmark, har typisk en lang realkreditbaggrund og er derfor rigtig godt inde i stoffet. Det er en kunstart, som er udviklet i Danmark, og som vi bare må sige leverer nogle fornuftige afkast,” siger Morten Kongshaug.

Nærmest bare matematik

Man kunne spørge sig selv, hvorfor der ikke er flere, der forsøger at tjene penge på den rentemarginal, som ligger til grund for CABA Flex?

Svaret er, at det er der faktisk også: Strategien har i årtier været populær blandt banker og pensionskasser, forklarer Mette Østerbye Vejen, men først efter finanskrisen er den gradvist blevet bredt tilgængelig for private investorer gennem investeringsfonde som CABA Flex.

“Det er ikke en strategi, der er nem at tilgå som investor. Pensionskasser og banker kan gøre det, men et family office eller en individuel investor, kan ikke bare lige springe ombord: Det kræver f.eks., at du har nogle modpartsbanker, som er villige til at stille repo-faciliteter (et lån mod sikkerhed i obligationer, red.) til rådighed for dig. Det er der, vi kommer ind i billedet,” siger Mette Østerbye Vejen.

Spørger man Morten Kongshaug, så er CABA Capital eksempel på, at kvaliteten blandt danske obligations-hedgefonde i disse år er høj.

“Traditionelt har mange været forsigtige med hedgefonde, men den kvalitet, der ligger i de danske obligations-hedgefonde – inklusive CABA Capital – er høj, når vi sammenligner med Europa. Man er gode til at styre sin risiko, og når du arbejder med obligationer, er der mere matematik i det, end der er med aktier – du kan lettere regne dig frem til tingene,” siger Morten Kongshaug.

Den betragtning deler Mette Østerbye Vejen.

“Vi kan meget præcist beregne indtægter, udgifter og afkast. Det er ekstremt forudsigeligt. Det er nærmest bare matematik,” siger Mette Østerbye Vejen, der dog samtidig understreger, at CABA Flex – såvel som enhver anden investering – naturligvis vil være påvirket af de store økonomiske begivenheder i samfundet. 

“Når der sker et stort kreditevent i verden, så oplever vi selvfølgelig også udsving – men de er typisk mindre end dem, man vil opleve på aktiemarkedet. I takt med, at risikoen glider ud, fordi obligationerne kommer tættere på udløb for hver dag, der går – og dermed kommer tættere på kurs 100 – så vil udsvingene i fondens indre værdi tendere til at blive mindre og mindre. Det er det, der er den helt store forskel sammenlignet med aktiemarkedet: Der er der jo ikke noget, der tilsiger, at udsvingene vil blive mindre til næste år – tværtimod.”

Vil du dykke dybere ned i strategien bag CABA Flex3? Læs med her.

Annoncen er produceret af Børsen Brands i samarbejde med CABA Capital