SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Annoncørbetalt indhold af Visit Japan

Dansk expat i Japan: Fra sprudlende metropol til storslået natur - her er de bedste oplevelser

Om man vil på storbyferie, naturvandringer eller endda skiferie, så har Japan har noget for enhver smag. Foto: Andre Benz
Om man vil på storbyferie, naturvandringer eller endda skiferie, så har Japan har noget for enhver smag. Foto: Andre Benz

Der findes mange forestillinger om landet mod øst, men Japan kan overraske på mange punkter. Tokyo er en topmoderne by i konstant udvikling, hvor man kan finde alt, hvad hjertet begærer af en storbyrejse, men ikke langt udenfor byen kan selv den mest naturelskende oplevelsesjæger støde på noget helt unikt, ifølge den danske tilflytter Jens Jensen.

Det var en ikonisk tv-miniserie fra 1980, der allerførst vakte Jens Jensens fascination af Japan, da den blev sendt på DR i løbet af selv samme årti.

”Jeg så den, da jeg var 14 år og syntes, det var det fedeste. Det var noget helt andet, end vi kendte herhjemmefra og fra Europa generelt. Det lå i kortene, at jeg skulle til Japan,” fortæller han.

Han læste en bachelor i japansk og lingvistik på University of London, og flyttede permanent til Japan tilbage i 2002. I dag er Jens Jensen japansk gift, har to sønner, bor i forstaden til Tokyo, Kamakura, hvor han freelancer for magasinet Wallpaper og også har været med til at promovere Japan udadtil for entusiastiske turister.

Og der er meget at tale om, når emnet er Japan. I den altoverskyggende, højteknologiske og moderne hovedstad, Tokyo, såvel som dens omegn, er der et væld af oplevelser, der gør det til en attraktiv rejsedestination for både de lidt kræsne, de erfarne og dem, der bare vil prøve noget helt nyt og anderledes.

Jens Jensen beskriver byen som levende på mere end én måde. Det er nemlig ikke kun det faktum, at der bor lige knap 14 mio. mennesker.

Miho.K.jpg
Tokyo er én af de største byer i verden - medregner man hele hovedstadsområdet, er den verdens mest befolkede. Foto: Miho K.

”Tokyo har ikke altid været moderne og højteknologisk, som den er i dag, og den ændrer sig stadig konstant og hele tiden. Hvis man boede der og blot tog væk i et par måneder, så ville man komme tilbage og finde noget helt nyt – om det så er nye bygninger, gamle bygninger der er revet ned, eller nye butikker og steder. Det er noget af det, der gør den enormt spændende, men det kan også være svært at have faste holdepunkter,” forklarer han.

Men udover shopping, sights og madoplevelser, så er der nogle særlige perler i og omkring Tokyo, som Jens Jensen kan anbefale til alle, der drømmer om en tur, der går lidt udenfor guidebøgernes rammer.

Få et indblik i det arkitektoniske fortids-Tokyo

Hans absolutte yndlingssted, som han fremhæver, er en park, der dobbeltfungerer som et museum. I Edo-Tokyo Open Air Architectural Museum, kan man netop få en fornemmelse af, hvordan og hvor hurtigt Tokyo og japansk arkitektur generelt har udviklet sig gennem mange hundrede år.

”Parken er af en god størrelse til at gå rundt en eftermiddag og suge Japansk arkitektur til sig. Der er gamle gårdhuse tilbage fra Edo-perioden til nyere, mere moderne huse. Alle er nænsomt rekonstrueret, og man kan virkelig få en god fornemmelse af Tokyos arkitektoniske udvikling gennem tiderne. Mit yndlingshus er Kunio Maekawa’s egne lille fine hus fra 1942,” siger Jens Jensen.

Timo Volz - Shibuya.jpg
Shibuya Crossing bliver kaldt "det travleste kryds i verden". Op til 3.000 mennesker går forbi hinanden, hver gang lyskurven bliver grøn. Foto: Timo Volz

Siden Edo-perioden (ca. 1603 til 1867) har Tokyo mistet mange af sine mest værdifulde historiske byggerier, både på grund af sociale og økonomiske årsager, men tilmed også grundet brande, oversvømmelser, jordskælv og endda krig.

Derfor er dette Open Air-museum den bedste måde at få et dybere indblik i byens arkitektoniske historie.

En vandretur med seværdig udsigt

Udenfor Tokyo er der også rum til at udforske ifølge Jens Jensen. Hvis man er naturmenneske og bliver træt af storbylivet, så skal man faktisk slet ikke langt væk, før Japan byder på fremragende outdoorliv og aktiviteter. Det være sig både hiking, men også til de mere eventyrlystne rafting eller windsurfing.

”Japan har rigtig meget at byde for inden for hiking. Der er vildt mange fede bjerge at gøre det i, som mange ellers ikke kender noget til. Okutama, som er en del af Tokyo metropolen, er en helt anden verden end storbyen. Her er smukke skove, floder og en lang række lette hiking ruter,” fortæller Jens Jensen.

Kamakura.jpg
Jens Jensen bor i Kamakura, der her kan ses med det berømte Mount Fuji i baggrunden. Foto: Privat

Det højeste bjerg i området hedder Mount Kumotori er over 2 km højt. Der er små stier i frodige fyrskove og udsigter over smukke bjerglandskaber. Blandt andet kan man se det berømte Mount Fuji fra flere af ruterne i området.

I forstaden Kamakura, hvor Jens Jensen selv bor med sin familie, er der badestrand og gode surfingmuligheder om sommeren. Byen er desuden en af Japans første hovedstæder og er hjem til en lang række fine templer og helligdomme. Her anbefaler Jens en dagstur for at opleve lidt af Japans historie.

Knus de gængse fordomme om Japan som rejsemål

Japan er blevet et mere populært rejsemål med årene. Men nogle antagelser, som ofte går igen, er misvisende, hvis ikke direkte forkerte.

For det første er det ikke svært at finde rundt på egen hånd – til trods for en enkelt udfordring.

Jens Jensen 2.jpg
I Kamakura finder man både badestrande og gode vandreruter. Jens Jensen bruger også stranden til at lufte sin hund. Foto: Privat

”Togsystemet og undergrunden fungerer fantastisk godt. Skiltningen er god, og der er stort set altid engelsk skiltning. At finde rundt på egen hånd er slet ikke så besværligt, som mange måske tror. Udfordringen for japanerne er dog, at de ikke er gode til engelsk, selvom de rigtig gerne vil i kontakt med folk fra udlandet,” fortæller Jens Jensen, der også afliver fordommen om, at japanere er reserverede.

Derudover er det heller ikke dyrt at rejse til Japan – eller at være der.

”Der er mange, der tror, Japan er utroligt dyrt. Det synes jeg overhovedet ikke, det er. Almindelige leveomkostninger er væsentligt billigere end i Danmark. Bare det at gå ud at spise er billigere. Så man kan helt sikkert tage til Japan på budget, hvis man vil det,” forklarer Jens Jensen.

Netop at tage ud at spise byder desuden på et væld af muligheder. Jens Jensen påpeger, at noget af det imponerende ved Tokyo og omegn er, at det næsten er umuligt at finde et dårligt måltid – kvaliteten og standarden er stort set altid høj uanset hvor man går hen.

20200815_shinyokohama_raumen_museum_22_mwkdhz.jpg
Af utallige muligheder for gastronomiske oplevelser, er ramen noget af det mest kendte fra det japanske køkken. Nudelsuppen er også en populær spise blandt de lokale. Foto: JNTO

Her skal man bestemt ikke være bange for at udforske på egen hånd – uanset om man er til friturestegte spyd, kushikatsu, ramen, sushi eller tonkatsu. Tokyo er et slaraffenland for de sultne.

”Der findes simpelthen alt mad i Japan. Også fra mange europæiske køkkener, og det er alt sammen høj kvalitet,” siger Jens Jensen.

Læs mere om Japan og hent en gratis dansk rejseguide her.

Forsiden lige nu