ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement
Annoncørbetalt indhold af Fujitsu

Chefer tror fejlagtigt, de er klar til digital fremtid

Mange topchefer mener, at deres virksomhed står godt rustet til at takle de digitale omvæltninger. Men organisationerne mangler en samlet strategi, oplever it-udvikling som gambling og fokuserer på teknologi frem for brugerbehov, viser en Fujitsu-rapport.

”Når to ud af tre chefer mener, at deres firma ligger forrest i det digitale udviklingskapløb, er det et ret sikkert tegn på, at optimismen har taget overhånd.”

Vurderingen kommer fra Anton Therkildsen, adm. direktør hos Fujitsu Danmark.

De over-optimistiske svar kom fra 600 virksomhedschefer i Sverige, Tyskland, Storbritannien og Spanien, som blev spurgt, om deres firmas evne til at klare de digitale udfordringer og omvæltninger. De mange svar blev opsummeret i en rapport, der giver et enestående indblik i topchefers syn på digital transformation.

Hele 92 pct. ville tillige betegne deres virksomhed som moden eller meget moden på det digitale område. Men det er sandsynligvis en alt for positiv vurdering, mener Anton Therkildsen. Han peger på en hel stribe udfordringer, som hver især kan hindre den nødvendige digitale innovation.

Der mangler overblik og fodslag

Rapporten viser nemlig også, at kun hver tredje virksomhed har samlet organisationen om en fælles digital prioritering, og 40 pct. erkender endda, at deres nuværende digitale strategi er decideret uklar eller forvirrende.

Opbakningen til øgede investeringer mangler også: Hver tredje synes, at deres organisation allerede investerer for mange penge og for megen tid på it-projekter, og hele 25 pct. nævner, at mangel på opbakning fra virksomhedens bestyrelse holder projekter tilbage.

”It-projekter er udfordrende og komplicerede nok i forvejen. Hvis man ikke har et overblik over, hvor man står i forhold til konkurrenterne, ikke har en samlet topledelsen bag sig, eller ikke har en klart formuleret og samlet strategi, skal det næsten gå galt. Udfordringerne næsten tårner sig op,” siger Anton Therkildsen.

It-satsninger føles som gambling

Rapporten viser også, at syv ud af ti af cheferne er så usikre over for den it-drevne innovation, at de vurderer it-projekter som gambling. Mange vurderer, at virksomheden mangler kvalificerede it-folk, og at der vil være store problemer med at integrere nye it-projekter med den nuværende infrastruktur.

”Vi ser ofte, at topledelsen placerer ansvaret alene hos it-afdelingen, fordi innovationen er baseret på it-løsninger. Det er farligt, for de gode projekter handler ikke om bestemte teknologier, men om at skabe løsninger, der giver kunderne større værdi. Det er ofte en opgave, der skal løses på tværs af organisationen,” forklarer Anton Therkildsen.

Selvom der er mange forhindringer, erkender stort set alle i undersøgelsen, at digitalisering er afgørende for at undgå at miste omsætning, for at tiltrække de rette talenter og for at holde omkostningerne nede.

Brug data til at sætte kurs

”Digitalisering er ikke et valg man har, den er uomgængelig,” fastslår Duncan Tait, der er Fujitsus europæiske topchef.

”Men den skaber også store dilemmaer for virksomhederne. For selvom digitaliseringen giver enorme muligheder for øget vækst, så stiger kompleksiteten og risiciene også eksponentielt. Beslutningerne skal ofte tages på et tyndt grundlag med modstridende interesser og med stor usikkerhed om slutresultatet.”

"Men vinderne i fremtidens hyper-connectede og super-komplekse verden er de firmaer, som erkender, at det ikke er bestemte teknologier - men i stedet det at skabe forbindelser - der skaber værdi. Det afgørende er at basere sin viden, sine idéer og sin innovation på data, så man har en chance for at udstikke den rette kurs mod bedre konkurrenceevne," understreger Duncan Tait.


Produceret af Børsens annonceafdeling 31.10.16 i samarbejde med Fujitsu.

Forsiden lige nu