ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement
Annoncørbetalt indhold af Deloitte

CEO i dansk scale-up: Vi vinder ved at gøre mere af det samme

Vækst behøver ikke betyde flere produkter på hylden. Hos Hobbii har væksten handlet om konsekvent at gøre mere af det samme, igen og igen,. Det fortæller adm. direktør Thomas Zeihlund (tv) i podcasten 'Fremtidens Fyrtårne', der beværtes af Tue Mantoni, tidligere B&O-direktør, og Bjørn Winkler Jakobsen, partner i Deloitte.
Vækst behøver ikke betyde flere produkter på hylden. Hos Hobbii har væksten handlet om konsekvent at gøre mere af det samme, igen og igen,. Det fortæller adm. direktør Thomas Zeihlund (tv) i podcasten 'Fremtidens Fyrtårne', der beværtes af Tue Mantoni, tidligere B&O-direktør, og Bjørn Winkler Jakobsen, partner i Deloitte. Foto: Deloitte

Når virksomheder skal vækste, tænkes der ofte i nye produkter, nye services eller strategiske sidespor. Sådan ser virkeligheden ikke ud hos garnvirksomheden Hobbii, der i dag regnes blandt Danmarks mest succesfulde e-commerce-scaleups. Her lyder mantraet i stedet på at gøre mere af det samme – igen og igen. Det fortæller adm. direktør Thomas Zeihlund i årets første afsnit af podcasten Fremtidens Fyrtårne.

På blot ti år er Hobbii gået fra en god, men nichepræget idé til en international direct-to-consumer-forretning med en omsætning på godt og vel 650 mio. kr. Samtidig er virksomheden blevet et eksempel på, at vækst ikke nødvendigvis handler om flere produkter på hylden, men om at fastholde et konsekvent fokus på det, man er bedst til.

For Hobbii er det garn og strikketilbehør. Virksomheden sælger i dag til mere end 40 lande, og ambitionen er at nå endnu bredere ud geografisk, men ikke ved at udvide sortimentet i nye retninger.

“Vi skal gøre mere af det samme,” siger adm. direktør Thomas Zeihlund i podcasten Fremtidens Fyrtårne.

Podcasten har værterne Tue Mantoni, tidligere B&O-direktør og stifter af medieplatformen TUESDAY, og Bjørn Winkler Jakobsen, partner i Deloitte. Her besøger de virksomheder, de betegner som fremtidens fyrtårne.

LYT MED HER

Fokus frem for fristelser

For værterne rammer Thomas Zeihlunds forretningsmantra direkte ind i en udfordring, mange succesfulde smv’er står overfor: fristelsen til at udvide sortimentet, organisationen og kompleksiteten, før fundamentet er stærkt nok. Det er nemlig her, mange mister fokus.

“Der er mange af vores konkurrenter, der har kastet sig ud i maling, papirklip og alle mulige andre hobbyartikler. Vi har truffet et bevidst valg om at holde os til garn og blive rigtig gode til garn og alt det, der hører dertil,” fortæller Thomas Zeihlund i podcasten.

Hos Hobbii er garn altså kernen. Mens opskrifter, inspiration, community og en højt automatiseret logistik udgør differentieringen. Det er ifølge direktøren netop denne kombination, der gør det muligt at vokse internationalt uden at miste grebet om forretningen.

“På en god dag har vi måske en halv procent af verdensmarkedet. Vi kan blive dobbelt så store og stadig kun have én procent,” konstaterer han.

Der er med andre ord rigeligt vækstpotentiale, uden at virksomheden behøver at opfinde sig selv på ny.

Mere om konstant gentagelse

Den samme disciplin præger ledelsen. Over de seneste ti år er Hobbii gået fra startup til scaleup og videre til ejerskab under kapitalfonden Verdane. Det har krævet et skifte fra entreprenant frihed til konsekvent eksekvering.

Lyt med her

“Der er en grund til, at vi gør tingene på den måde, vi gør,” siger Thomas Zeihlund, der understreger, at fælles processer er en forudsætning for skalerbarhed. 

Og selvom han er bevidst om, at det kan opleves rigidt, er alternativet ifølge hans erfaring, at væksten spænder ben for sig selv. Derfor handler ledelse i en scaleup mindre om konstant fornyelse og mere om konsekvent gentagelse.

Modet til at give stafetten videre

En anden central pointe i afsnittet handler om ledelse i sin måske mest krævende form: selvindsigten til at give virksomheden videre, når det er det rigtige for forretningen.

“Man skal huske på, at det jo ikke er et tegn på svaghed, når en grundlægger giver stafetten videre. Faktisk er det et tegn på styrke og selvindsigt,” siger Tue Mantoni i podcasten.

Samtidig får lytterne indblik i flere andre aktuelle temaer: hvorfor konsekvent eksekvering er afgørende i scaleups, hvordan bestyrelser bør navigere i ledelsesskift, og hvilket professionelt råd Thomas Zeihlund selv fremhæver som det vigtigste.

Lyt med her

Forsiden lige nu