ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement
Annoncørbetalt indhold af Børsen Uddannelse

CEO: En bestyrelsesuddannelse gav mig større indsigt i erhvervslivet

Jacob Martens Birkbøll  er CEO i Rødvore Centrum, som årligt har over ni millioner besøgende
Jacob Martens Birkbøll er CEO i Rødvore Centrum, som årligt har over ni millioner besøgende PR foto

I en verden, hvor komplekse problemstillinger står i kø, kalder tiden for alvor på, at beslutningskompetencerne er kvalificerede som aldrig før. Det stiller store krav til både virksomhedsledere og bestyrelser, som skal træffe svære beslutninger i en accelererende hastighed, da omverdenen er konstant foranderlig.

Det amerikanske begreb VUCA opstod allerede i 1987 og er en forkortelse for en omverden præget af stigende volatilitet, usikkerhed, kompleksitet og tvetydighed. 

Bare de seneste fem år har disse fire kategorier haft en accelererende indflydelse på dansk erhvervsliv, og med det nyligt overståede amerikanske valg tegner det ikke til, at fremtiden bliver mindre VUCA. 

Dén virkelighed kendetegner også ledelsen hos shoppingcentret Rødovre Centrum. I løbet af de seneste fem år har udfordringerne blandt andet budt på en coronapandemi samt en uregerlig inflation og fremtiden må vise, hvilken indflydelse toldtariffer kan få på Danmarks tredje største shoppingcenter. 

Derfor har Jacob Martens Birkbøll, direktør i centret, fokus på at være i konstant udvikling for at håndtere de ledelsesmæssige udfordringer, der ligger i at drive et shoppingcenter med over ni millioner årlige gæster. Som en del af sin udvikling deltog han i efteråret 2024 på Børsens Bestyrelsesuddannelse og havde en todelt motivation for sin deltagelse. 

"Valget faldt på en bestyrelsesuddannelse, fordi jeg her så muligheden for både at få en række værktøjer til mit nuværende arbejde – men også som en investering i fremtiden for at gøre mig mere attraktiv til bestyrelsesposter." 

Der er ikke længere plads til tantebestyrelser 

Presset på de danske virksomheder fordeler sig både på ledelse og bestyrelse, et felt som Ole Ingvardsen, ledende partner i Ingvardsen Partners, har arbejdet med i mange år gennem sin rekruttering til bestyrelser. 

I en tidligere artikel til Børsen fortæller han, at presset på bestyrelsesmedlemmer vokser i disse dage. 

"Verden står på mange måder i brand, og beslutninger kan ikke vente. De måske seks planlagte årlige bestyrelsesmøder bliver hurtigt til mange flere, da der er brug for hurtigere afklaringer." 

Mens omverdenen accelererer, har udviklingen af kvalificerede bestyrelser heldigvis også haft fart på, og virksomhederne kan ikke længere bevare deres konkurrenceevne, hvis ikke det er meget kompetente personer, der sætter retning: 

"Bestyrelserne har aldrig været drevet mere professionelt end i dag. Der er ikke plads til tantebestyrelser længere." 

Netop erfarne bestyrelsesfolk var en del af det, som Jacob Martens Birkbøll mente var det primære udbytte fra bestyrelsesuddannelsen. CBS’ faculty er flankeret af flere tunge erhvervsprofiler, der deler ud af den erfaring og viden, de har opnået gennem årene. Blandt oplægsholderne var Astrid Haug, forperson i UNICEF, og Anders Hedegaard, bestyrelsesmedlem i Novo-opkøbet Ellab. 

"Jeg var meget imponeret over de tunge profiler, som kom og holdt oplæg. De bragte indsigter, som var enormt brugbare, og deres mange år i både direktør- og bestyrelsesposter skabte nogle dybdegående perspektiver. Derudover var det også nogle personer, hvis karriere jeg har fulgt på sidelinjen, så det var virkelig fedt at få dem ind i undervisningslokalet." 

ff
Jacob Martens Birkbøll føler sig bedre klædt på til både bestyrelsesarbejde og sin direktørpost med en bestyrelsesuddannelse i bagagen Klaus Sletting Jensen

Kandidater stiller store krav til virksomheder 

Det er ikke kun bestyrelsesmedlemmer, der stilles store krav til – tendensen går også den anden vej. I en tid, hvor flere og flere ledere og specialister vælger efteruddannelse for at styrke deres profiler, følger der også en sund skepsis og flere krav med til forhandlingsbordene. 

Tine Roed, direktør for CBS Bestyrelsesuddannelserne, uddyber i en tidligere artikel til Børsen: 

"Folk siger ikke bare ja. For tre til fem år siden var det ærefuldt at blive spurgt af en stor bank eller en C25-virksomhed. Nu går kandidaterne også op i, om det styrker ens faglighed og ens CV. De dygtige har mange tilbud at vælge imellem." 

Selvom Jacob Martens Birkbøll ikke er på jagt efter en ny bestyrelsespost, er han meget bevidst om, at han med sin erfaring og nye viden er mere attraktiv og derfor vil være mere selektiv, når han bliver prikket på skulderen. 

"Jeg er pt. ikke opsøgende i forhold til en ny bestyrelsespost, men jeg kunne forestille mig, at jeg i fremtiden vil synes, det er spændende at gå mere i den retning – og så vil jeg også være mere kræsen." 

Kom ud af osteklokken 

Udbyttet af en uddannelse forbeholdes ikke udelukkende den enkelte kandidat. Virksomhederne får også nye perspektiver med hjem i beslutningsrummet og kommer ud af den osteklokke, som hverdagen ofte kan skabe. Det kender Jacob Martens Birkbøll godt. 

"Selvom jeg kendte meget af teorien fra CBS, blev det gjort aktuelt og virkelighedsnært, når vi i casearbejdet skulle simulere en situation og se, hvordan de forskellige roller i en bestyrelse agerer. Det har givet mig indsigter, som jeg har kunnet gå hjem og handle på allerede fra dag ét," fortæller Jacob Martens Birkbøll, som nu er bedre klædt på til den VUCA-verden, der banker på. 

Ønsker du også at opkvalificere dig med en bestyrelsesuddannelse? Læs mere om opbygningen og indholdet, som er udviklet i samarbejde med CBS Bestyrelsesuddannelserne. 

 

Forsiden lige nu