Bankerne står i en ny virkelighed med flere forventninger til ESG. For samtidig med, at bæredygtighedsreguleringen er skærpet, er kravene om rapportering til mange små og mellemstore virksomheder blevet reducerede.
Ifølge e-nettet, som allerede i dag arbejder med løsninger, der gør ESG-data mere tilgængelige og brugbare for banker og rådgivere, er der behov for samarbejde på tværs af brancher.
“Jo bedre ESG- og klimadata, desto mere præcist kan bankerne vurdere risici og rådgive kunderne. Men vi bliver nødt til at hjælpe med at få de rette data frem til bankerne,” siger Daniel Vittrup, der er viceadministrerende direktør i e-nettet.
Bedre data giver bedre finansiering
e-nettet har i over 25 år bygget digital infrastruktur og datastandarder til den finansielle sektor – bl.a. i forbindelse med bolighandler. Nu arbejder e-nettet på at udvikle en fælles digital infrastruktur for ESG-data.
Finanssektoren er en vigtig motor i den grønne omstilling og har brug for en fælles datainfrastruktur.
Daniel Vittrup
Data er at betragte som det brændstof, der skal få digitaliseringsmotoren og den grønne omstilling til at køre effektivt,” forklarer Daniel Vittrup.
Ifølge ham handler indsatsen om at gøre bæredygtighedsarbejdet langt mere transparent og velforstået i samarbejdet mellem bankerne og deres kunder:
Formålet er at give virksomheder, der investerer i grøn omstilling, bedre muligheder for at dokumentere fx bæredygtighedstiltag, klimaaftryk, energiforbrug osv. og derigennem opnå en bedre finansiel dialog.
Daniel Vittrup
For at ESG-data skal kunne anvendes effektivt i finanssektoren, skal de være baseret på fælles definitioner, målemetoder og formater. Det kræver både teknologisk udvikling og koordinering mellem offentlige og private aktører.
Læs mere om e-nettets ESG-løsninger her
To konferencer i september samler finanssektorens parter om samarbejde
Netop ønsket om at samle forskellige perspektiver og finde fælles løsninger er baggrunden for, at e-nettet i september afholder to konferencer om ESG i finanssektoren. Her deltager eksperter fra bl.a. PwC, EY og Klimadatastyrelsen i oplæg og debat om fremtidens ESG-infrastruktur. Hos e-nettet håber man, at dagene skaber en god dialog og et bedre samarbejde om et vigtigt område:
“Vi arbejder allerede meget aktivt med at løse nogle af de mest presserende ESG-udfordringer i finanssektoren, og vi tror på en åben samtale, der kan pege på konkrete løsninger. Målet er, at det kommer til at handle om, hvordan vi gennem samarbejde kan styrke finanssektorens muligheder for at skubbe på en effektiv og virkningsfuld bæredygtig omstilling” afslutter Daniel Vittrup.
Læs mere om de to konferencer her
FAKTA
Om e-nettet:
e-nettet A/S, der er ejet af alle penge- og realkreditinstitutter I Danmark, har i over 25 år samlet finanssektoren og digitaliseret Danmark. e-nettet står bl.a. bag digitale løsninger for bankskifte, bolighandel og klimadata.
Kilde: e-nettet.dk