Kampen om kundernes opmærksomhed er skærpet, og dermed er kravene til, hvordan virksomheder kommunikerer med dem, vokset markant. For mange organisationer handler det i dag om at kunne kombinere data, teknologi og indsigt i den enkelte kunde.
Ifølge Christian Samsø, administrerende direktør i Agillic, er det netop evnen til at skabe relevant kommunikation, der gør forskellen.
“AI kan producere store mængder indhold, men det skaber ikke i sig selv værdi. Det afgørende er, om kommunikationen er relevant for den enkelte kunde,” siger han.
Datasuverænitet som konkurrenceparameter
Samtidig fylder datasikkerhed og regulering stadig mere. Her peger Samsø på, at europæisk datasuverænitet bliver et konkurrenceparameter.
“Mange virksomheder, særligt inden for finans og organisationer med følsomme data, ønsker ikke, at deres data håndteres uden for EU,” siger Christian Samsø.
AI kan hjælpe med at producere indhold og effektivisere processer. Men værdien ligger i at kombinere data og indhold og levere personaliseret kommunikation i stor skala til på forhånd udvalgte segmenter
Christian Samsø, CEO Agillic
Agillic adskiller sig fra globale konkurrenter ved at have sin infrastruktur i Europa, hvor centrale elementer er egenudviklede og patenterede – og ved fuld overholdelse af GDPR. Samtidig er virksomhedens support placeret i København med indgående kendskab til det nordiske marked. “Det handler ikke kun om compliance, men om tillid,” forklarer Christian Samsø.
Teknologi som middel, ikke mål
Agillic har udviklet en SaaS-platform, hvor virksomheder bruger data til at målrette kommunikation på tværs af kanaler. Platformen anvendes i dag af en række nordiske virksomheder inden for blandt andet finans, detail og organisationer/NGO’er, hvor behovet for at kombinere personalisering og datasikkerhed er centralt.
“AI kan hjælpe med at producere indhold og effektivisere processer. Men værdien ligger i at kombinere data og indhold og levere personaliseret kommunikation i stor skala til på forhånd udvalgte segmenter,” siger Christian Samsø.
Fra turnaround til profitabel vækst
2025 blev et vendepunkt for Agillic med ny ledelse og øget fokus på indtjening. Ifølge Christian Samsø har transformationen krævet skarpere prioritering af både marked og ressourcer.
“Vi har været igennem en transformation. Nu er indtjeningen vendt, og næste skridt er profitabel vækst,” siger han.
Strategisk fokuserer virksomheden på Norden og udvalgte brancher som finans, detail, medier og forlag, energi samt NGO’er og organisationer.
Blandt kunderne er både større etablerede virksomheder og organisationer, hvor kravene til dokumentation, compliance og kunderelevans er høje.
“Vi konkurrerer ikke på størrelse, men på relevans. Agillics konkurrenter er store og primært amerikanske spillere, men vi har skræddersyet vores platform til nordiske marketingafdelinger og deres specifikke opgaver,” forklarer han.
Læs mere på agillic.com
FAKTA
Om Agillic
Agillic er et dansk softewareselskab og står bag den førende nordiske marketing automation platform, der muliggør effektiv personalisering med skalerbarhed, operationel effektivitet og som er baseret på en europæsik infrastruktur med fuld overholdelse af GDPR.
Kilde: Agillic A/S
Artiklen er en annonce fra Agillic. Artiklen er ikke produceret af Børsens redaktioner eller Børsens Brands.