ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement
Annoncørbetalt indhold af Minuba

Håndværkere mister millioner på manglende digitalisering

Casper Hassø Nielsen, CEO i Minuba, har brugt de sidste 14 år på at hjælpe håndværksvirksomheder med at drive en professionel forretning, ved at digitalisere deres arbejdsgange.
Casper Hassø Nielsen, CEO i Minuba, har brugt de sidste 14 år på at hjælpe håndværksvirksomheder med at drive en professionel forretning, ved at digitalisere deres arbejdsgange. Foto: Minuba

Haltende digitalisering koster danske håndværkere enormt på likviditeten, på manglende indsigt i kerneforretningen og især på tabte muligheder for at sælge virksomheden, når de går på pension fortæller en ekspert.

Vi fortæller os selv, at Danmark er verdensmester i digitalisering, og på mange måder står det også godt til i de fleste erhverv.  

Uden digitale værktøjer vil dele af byggebranchen dog gå glip af væsentlige gevinster, vurderer Casper Hassø Nielsen, direktør i Minuba, der leverer ordrestyrings-systemer til 6-7.000 virksomheder – især inden for håndværks- og serviceområdet.  

Minubas arbejde med at skabe IT-værktøjer netop til håndværkere, har givet et unikt indblik i, hvordan det står til med digitaliseringen i både små og store virksomheder i byggeriet. Og der er stadig en masse uforløst potentiale inden for de mange erhverv.  

”Især nogle fag er kommet sent i gang med digitaliseringen,” fortæller Casper Hassø Nielsen.” Men der er også nogle overordnede muligheder, som langt fra bliver udnyttet godt nok endnu,” tilføjer han.  

Farligt likviditetspres  

En af de gode forandringer som Casper Hassø Nielsen har set er, at særligt små virksomheder er begyndt at holde igen med at tilbyde lange betalingsfrister.  

”Tidligere tilbød de måske 30 dage + løbende måneds kredit. Men reelt kan man have store beløb et par millioner ude at svømme i timer og materialer, og det kan både være katastrofalt for ens likviditet og farligt for virksomhedens overlevelse. I dag er det heldigvis langt mere almindeligt med en betalingsfrist på 8 dage, og det mindsker virksomhedernes sårbarhed.”  

Men Casper Hassø Nielsen lægger også vægt på, at en virksomhed, der har digitaliseret hele ordreprocessen, bedre kan mindske presset på sin dyre kassekredit.  

minuba 2
Uanset størrelsen af et projekt, så skal der altid registreres time- og materialeforbrug, og når registreringerne er på en app, så har ledelsen et langt bedre overblik over forbrug og fremdrift. Foto: Minuba

Uanset størrelsen af et projekt, så skal der altid registreres time- og materialeforbrug, og når registreringerne er på en app, så har ledelsen et langt bedre overblik over forbrug og fremdrift.

”Hvis man har digitaliseret en opgave lige fra det øjeblik, man får opgaven ind, så kan man løbende tilføje materialer og timer og dermed bedre sende a conto fakturaer undervejs. Minuba understøtter også, at man kan sætte betalingslinks (fra Vibrant, red.) direkte i fakturaen, og det gør det langt nemmere for kunden at udføre betalingen. Typisk kommer pengene ind tre gange hurtigere, når man benytter løsninger som betalingslinks,” fortæller Casper Hassø Nielsen.  

Manglende indblik  

En anden fordel ved digitaliseringen er, at det bliver nemmere at få et overblik over hvilke typer af opgaver, der ikke blot puster omsætning op, men reelt skaber værdi og overskud på bundlinjen.  

”Når man benytter et ordresystem til at følge en opgave fra start til slut, får man et langt bedre overblik over, hvilke opgavetyper, der leverer et højt dækningsbidrag. Det giver langt bedre mulighed for at prioritere i opgaver og kundetyper, så man ikke spilder tiden med ting, der ser pænt ud på papiret, sen som reelt ikke skaber værdi for virksomheden. 

En forudsætning for salg  

Et andet væsentligt problem med den haltende digitalisering er, at det kan koste ejerne millioner, når de ønsker at sælge virksomheden og eller gå på pension.  

”Selv om man har brugt 40 år på at bygge en virksomhed op fra bunden, så har den ikke ret stor værdi for andre, hvis al viden kun findes i hovedet på ejeren. Virksomheden har kun værdi for andre, hvis driften kan fortsætte uforandret den dag en ny ejer træder ind. Vi har bogstaveligt talt set, at forskellen mellem ’digital’ og ’ikke-digital’ kan have stor betydning for værdiansættelsen af en virksomhed. Således vil en ”digital” virksomhed oftest opnå en væsentlig højere salgspris, end en ”ikke-digital” virksomhed,” fortæller Casper Hassø Nielsen.

Læs mere om digitalisering med Minuba her 

Forsiden lige nu