Hvad skal der til for at gå 100 kilometer i bagende varme? Hvad skal der til for ikke at sove i fire døgn? Og hvad skal der til for ikke at gå i panik, når du er allermest truet? Hånden på hjertet, så er det nok de færreste af os, der kan udholde den slags strabadser. Men det skal militærets badboys – elitestyrkerne - være i stand til.
Når der på det danske forsvars hjemmeside står, at det kræver 10 pct. fysik og 90 pct. mental styrke at blive en del af specialstyrkerne, så skal det tages alvorligt. De mænd og kvinder, der er en del af militærets eliteenheder, skal ikke kun være fysisk i topform, men de skal også være mentalt trænede til at agere velovervejet, selv om de er truet på livet. Og det er ikke for alle og enhver.
“Du lærer nervesystemet at finde ro i stedet for at blive overtaget af kroppens fight, flight or freeze-respons
Aske Rask, Performancecoach
Har du nogensinde selv prøvet at gennemføre et løb, som du ikke troede muligt at gennemføre, så vil du vide, at fysikken skal være i orden, men du vil også vide, at den virkelige styrke sidder mellem ørerne.
”Du kan træne dit nervesystemet til at udvikle samme evner som elitesoldater, uanset hvem du er. Igennem en systematisk tilgang til nervesystemet kan det gøres langt hurtigere end de fleste tænker er muligt,” siger Aske Rask, der er performancecoach og arbejder systematisk med træning af nervesystemet.
Noget de amerikanske Seals bl.a. gør.
Amerikanske Navy Seals enheder er blandt verdens sejeste. De bliver sat ind i alle tænkelige situationer i hele verden, som f.eks. da Navy Seals absolutte eliteenhed dræbte Osama Bin Laden.
En af de mange øvelser, aspiranter til Navy Seals skal igennem, er at svømme med hænder og fødder bundet, en øvelse, der notorisk er kendt som drukne-øvelsen. Er man bange for at drukne, så bliver det noget nær umuligt at bestå uddannelsen.
Allerede i løbet af de første 6 måneder af uddannelsen bliver op mod 75 pct. af rekrutterne sorteret fra. Mange af dem er fysisk i stand til at fortsætte på trods af søvnmangel, sult og fysisk smerte, men de evner det ikke mentalt.
Den danske pendant til Navy Seals er Søværnets Frømandskorps, der bl.a. sættes ind i operationer, der skal forhindre terror eller befri gidsler. Frømandskorpset stiller de samme betingelser for mental styrke, som Navy Seals. Når du tager sikkerhedssko på fra Airtox, kan du takke de amerikanske Navy Seals for, at de ikke vejer noget særligt. I skoene er sømværnet skiftet ud med et særligt stærkt letvægtsmateriale ved navn Whitelayer, der oprindeligt blev udviklet til de amerikanske elitesoldaters skudsikre veste. Vi andre har siden nydt godt af materialet i sikkerhedssko, efter at Airtox, har videreudviklet det, så det i dag er en integreret del af deres sikkerhedssko. Whitelayer har med en vægt på kun 32 gram og en større fleksibilitet og blødhed løftet sikkerhedsskoene til et nyt niveau, sammenlignet med alle andre anti-penetrationsmaterialer.
For når du bliver presset eller skal yde maksimalt, så er dine mentale værktøjer altafgørende, som der står på forsvarets hjemmeside:
”Ved at lære at regulere sit stressniveau, så bliver man i stand til at være i nuet og præstere under pres. Det er hardcore mindfulness. Det kræver en enorm viljestyrke, men ligesom den fysiske form, så kan det trænes – med de rette værktøjer,” siger Frømandskorpsets psykolog, Elias.
Nøglen til at blive stærk mentalt er træning under stigende pres og i det rigtige tempo. Går det for hurtigt, hjælper det ikke.
”Du kan træne dit nervesystem megahurtigt, hvis du gør det megalangsomt,” siger Aske Rask og forklarer:
”Hver gang det sympatiske nervesystem tænder en smule, bruger du redskaberne til at tænde det parasympatiske nervesystem. På den måde bliver din komfortzone stille og roligt udvidet. Du lærer nervesystemet at finde ro i stedet for at blive overtaget af kroppens kæmp, flygt eller frys-respons, som det sympatiske nervesystem tænder.”
Det sympatiske nervesystem afgør, hvordan du reagerer imod trusler, din kæmp, flygt eller frys-respons. Er du bange for at få hovedet under vand, så vil dit sympatiske nervesystem lukke alt unødvendigt ned og gøre dig klar til kæmpe for ikke at få hovedet under vand. Det parasympatiske nervesystem styrer hvile og genopbygningen af krop-responsen. Det får de øvrige dele af nervesystemet til at slappe af, så hjernen er i stand til at udføre komplekse tankeprocesser.
“Ved at lære at regulere sit stressniveau, så bliver man i stand til at være i nuet og præstere under pres. Det er hardcore mindfulness.
Elias, Psykolog i Frømandskorpset
Det gør en forskel, om du træner dit nervesystem til at tro, at situationer, som de fleste af os vil betragte som usikre, er sikre. Det handler om at identificere triggere som f.eks lyde, lugte og synsindtryk og at lære at aktivere dit nervesystem til at reagere på en anderledes måde, når det bliver trigget.
”Det er ikke bare noget, man gør, men med den rette træning i det rigtige tempo kan nogen f.eks træne, så de ikke får tunnelsyn i en truende situation, som ellers er dit nervesystems naturlige reaktion,” siger Aske Rask, der bl.a. træner topledere i at programmere nervesystemet om. NSP træning, som det hedder, er inspireret af det russiske nærkamps-system Systema udviklet til Ruslands elitesoldater.
For at forstå hvad der skal til for at træne nervesystemet, så må du kende til nervesystemets opbygning. Når dine sanser sender signaler til hjernen, er det reptilhjernen, der tager imod. Hvis kroppen sanser, at den er i fare, så stopper signalet og går i overlevelsestilstand. Er du ved at drukne, vil kroppen sørge for, at du gør alt for at overleve.
Sanser kroppen derimod, at du er i sikkerhed, så kan signalet fortsætte til pattedyrshjernen, der styrer dine følelser. Men pattedyrshjernen kan også spænde ben for signalet, hvis du bliver overvældet af negative følelser. Føler du dig f.eks uretfærdigt behandlet, så kan den få dig til at reagere med vrede i en situation, hvor det ville være smartere at reagere på en anden måde.
Når signalet forbi de to første dørstoppere, når det til den tænkende hjerne, og det er den, der gør det muligt at finde en måde, hvorpå du kan svømme med hænder og fødder bundet uden at drukne. Det er den, der kan komme op med kreative løsninger, komplekse udregninger eller rationelle analyser.
Nervesystemet er som computerens styresystem. De sanseindtryk, tanker og følelser, der når hjernen, transporteres via nervesystemets fire dele: Centralnervesystemet er det overordnede styresystem, det sensoriske system får sine input via vores fem sanser, det somatiske nervesystem, også kaldet det viljestyrede nervesystem, er med til at aktivere muskler, når vi skal bevæge os. Og så er der det autonome system, der, når vi har øvet os længe nok, lagrer det. Det er i det autonome system, at du finder de to undersystemer, det sympatiske system og det parasympatiske system, som du med fordel kan øve dig i at aktivere.
Men det parasympatiske system er sidst i nervesystemets reaktionsrække, så du skal føle dig sikker, før signalet kan nå det parasympatiske nervesystem og dermed din tænkende hjerne.
”Stress er det sympatiske nervesystem, der aktiveres. Det fører en masse signaler med sig i kroppen, som aktiverer nervesystemets dele, så det er i stand til fysisk at overleve. Panik er ekstra meget og hurtig aktivering af det sympatiske nervesystem,” forklarer Aske Rask.
Når man siger, at kroppen husker, så er det nervesystemet, der er hukommelsen. Navy Seals træner deres nervesystem til at være i sikkerhed på trods af triggere, der normalt ville tænde den sympatiske respons for de fleste andre mennesker. Navy Seals træner det sympatiske nervesystem til at føle sig sikker, selv om de er ved at drukne, så de kan finde en løsning, hvis de ender i en lignende situation. De lærer simpelthen at minimere den sympatiske respons, så de kan handle optimalt.
Helt så radikalt skal du helst ikke gå til den mentale træning. Men du kan gøre noget for at træne dig selv til at aktivere det parasympatiske nervesystem.
”For at lære af finde ro skal vi tænde det parasympatiske nervesystem på det tidspunkt, vi bliver presset, altså der hvor det sympatiske nervesystem aktiverer. Men det skal gøres i det rigtige tempo. I det øjeblik du træder over grænsen, så virker det ikke,” forklarer Aske Rask.
”I NSP-træningen lærer du at kontrollere alle fire dele af nervesystemet samtidig. Åndedrættet er et af de mange redskaber, som vi bruger til det, men for at kunne bruge det, når du bliver udsat for triggere, så skal du træne det under pres. Programmering af nervesystemet sker KUN når systemet bliver udsat for triggere,” siger Aske Rask og fortsætter:
“Du kan træne dit nervesystem megahurtigt, hvis du gør det megalangsomt
Aske Rask, Performancecoach
”I stedet for at blive overtaget at den sympatiske respons som f.eks får dig til at gå i panik eller blive ekstrem vred, bruger du åndedrættet til at fortælle nervesystemet, at kroppen er i sikkerhed. Men åndedrætsøvelser, der er trænet i rolige omgivelser, virker i rolige omgivelser. Derfor skal du træne åndedrættet under pres, ellers virker det ikke, siger Aske Rask.
For at træne nervesystemet skal du begynde med at træne din vejrtrækning i hverdagssituationer. Det kan være i trafikken, mens du styrke- eller løbetræner, eller når du er sammen med dine sultne børn.
”Du skal lære at trække vejret i maven under en stigende mængde pres. Åndedræt trænet imens du cykler i myldretrafik er et åndedræt, der rent faktisk hjælper dig, når du næste gang bliver presset i lignende situationer. Du skal trække vejret med mellemgulvet også kaldet diafragma. Diafragma er forbundet med vagus-nerven, en af de vigtigste nerver i det parasympatiske nervesystem til f.eks at sænke hjerterytmen,” siger Aske Rask.
Det lyder måske som om, du har styr på det, men det har de færreste af os. Næste gang du åbner en dør ind til ind til et møde, så læg mærke til, hvordan du trækker vejret, og om du trækker vejret. For mange er det en naturlig respons at holde vejret, når de åbner en dør.
Du skal skynde dig meget langsomt for at lære dine triggere så godt at kende, at du kan ændre dine reaktioner på dem. Lyd, mange mennesker, synsindtryk, dufte - hver af os reagerer på noget forskelligt, og du skal finde ud af, hvad du bevidst og ubevidst reagerer på og hvordan, før du kan træne dit nervesystem i at reagere på en anden måde.
”Du skal træne dine kompetencer dagligt, mens du kontrollerer dit sympatiske nervesystem – men den kontrol er ikke en, der er nem at finde frem til selv. De bedste Navy Seals har som oftest trænet deres nervesystem ubevidst hele deres liv, de kan f.eks have været vant til hårdt fysisk arbejde i landbruget i 12-16 timer i træk. På den måde er de blevet trænet i ikke at give op,” forklarer Aske Rask.
Forestil dig at du kan køre i morgentrafikken uden at lade dig påvirke, at du kan holde hovedet koldt midt i en shitstorm, at du er helt sikker på ikke at overreagere?
Det kan lade sig gøre.
Men præcis som det kræver en langvarig indsats at træne sig op til at løbe 100 kilometer, så kræver det en indsats at træne sig op til at kunne kontrollere alle fire dele af nervesystemet.
Artiklen er skrevet for og med Airtox - verdens letteste sikkerhedssko.
Annoncen er produceret den 02.08.2021 af Børsen Creative i samarbejde med European Tech Group
