Det brøler fra motorrummet, skibet ryster, mørk røg fra skorstenen.
Sådan plejer det at være.
Men denne morgen er alt tyst.
På et blikstille Lillebælt glider den nye elfærge Nerthus lydløst fra Fyn mod Als.
Færgen er et konkret billede på elektrificeringen af samfundet. Men også på store vækstmuligheder hos en af landets største virksomheder.
Drivlinjen til Nerthus er udviklet og leveret af industrikoncernen Danfoss, som også er målet for Børsens besøg på Als.
“Løsningerne er der, teknologien er der, det giver forsyningssikkerhed. Så lad os nu bare komme i gang med at få lavet den her omstilling,” siger Kristian Strand lidt senere i et mødelokale i selskabets hovedkvarter i Nordborg.
I et års tid har han stået i spidsen for forretningsbenet Climate Solutions, der står for ca. en tredjedel af Danfoss’ omsætning på 70 mia. kr.
Under sig har han ca. 12.000 medarbejdere og 37 fabrikker verden over. Herfra sælges blandt andet varmepumper, kompressorer, ventiler og løsninger til køling og varmegenvinding.
Det er klart, vores business case ser meget bedre ud. Der kommer jo mere vind i sejlene på det her
Kristian Strand, direktør, Danfoss Climate Solutions
Produkterne har fået en markant stærkere salgstale, i takt med at energikrisen har sendt olie- og gaspriserne i vejret.
For anden gang på fire år står Europa i en energikrise. Da Rusland lukkede for gassen i 2022, voksede Danfoss’ omsætning med 36 pct. Knap halvdelen var organisk vækst.
Den aktuelle situation har igen givet koncernen – og ikke mindst Kristian Strands forretningsområde – et rygstød.
“Det gør vores business case tydeligere. Der kommer mere vind i sejlene,” siger Kristian Strand, direktør i Danfoss.
Tilbagebetaling
Han lægger ikke skjul på, at krisen også har en bagside. For kunderne er også ramt på pengepungen, når energipriserne stiger.
“Kunderne kommer under pres, vi kommer under pres, vores råvarer stiger. Det er ikke en ønskværdig situation – men det forbedrer vores business case.”
Når Danfoss installerer intelligent styring på et køleanlæg eller en omformer på et transportbånd, er logikken den samme: Lavere energiforbrug og en investering, der tjener sig hjem.
Kristian Strand fortæller, at tilbagebetalingstiden før energikrisen lå på typisk ét til tre år. Med højere energipriser bliver regnestykket endnu mere attraktivt.
“Vi er lidt ærgerlige over, at der skal sådan en energikrise til. Det er god forretning, uanset om der er energikrise eller ej,” siger han.
Varmepumper til private
Den første reaktion på energikrisen kan Danfoss se hos private kunder. Her øger højere olie- og gaspriser interessen for varmepumper.
“I det øjeblik der kommer stigende priser på gas eller olie, stiger efterspørgslen i det marked også. Det er sådan direkte en-til-en koblet,” siger Kristian Strand.
Sidst energikrisen ramte i 2022, gik markedet for varmepumper nærmest amok. Salget slog rekord i Europa, det danske marked voksede 67 pct., og branchen var presset af komponentmangel, produktionsudfordringer og lange leveringstider.
Den udvikling ser Danfoss dog ikke denne gang.
“Sidste gang så vi støtteordninger, hvor du kunne få op mod 100 pct. i støtte til en varmepumpe i nogle EU-lande. Det er ikke hensigtsmæssigt. Det driver en forkert udvikling,” siger han.
“Nu ser vi en mere sund vækst. Den er mere baseret på de reelle markedsvilkår.”
Hos erhvervskunderne er billedet mere sammensat. Mange plukkede de lavthængende frugter under sidste energikrise. Nu holder flere igen på investeringerne, samtidig med at de skal reducere energiforbruget.
Her handler det i mindre grad om klima og i højere grad om kontrol og at mindske afhængigheden.
“Der er også noget forsyningssikkerhed i det. Og det er det aspekt, der bliver mere tydeligt i den her situation,” siger Kristian Strand.
Hold fokus
Energikrisen har igen løftet elektrificering og uafhængighed op på den politiske dagsorden.
For nylig fremlagde EU-Kommissionen med energikommissær Dan Jørgensen i spidsen en værktøjskasse, der blandt andet lægger op til tilskud til at udskifte olie- og gasfyr med varmepumper, lavere moms på varmepumper og lavere afgifter på strøm.
FAKTA
Den nye energikrise
- Den 28. februar 2026: USA og Israel indleder angreb mod Iran. Konflikten sender straks uro gennem energimarkederne.
- Begyndelsen af marts: Iran begrænser i praksis trafikken gennem Hormuzstrædet, hvorigennem omkring 20 pct. af verdens olie- og gasforsyning normalt passerer.
- Marts-april: Tanktrafikken gennem strædet falder kraftigt, og olie- og gaspriserne stiger på frygt for forsyningsmangel. Brent-olien er steget fra omkring 73 dollar pr. tønde før krigen til over 120 dollar.
- April: Den europæiske energiregning vokser. Eurozonens inflation stiger til 3 pct., bl.a. drevet af en energiprisstigning på 10,9 pct.
- Senest: Der er fortsat usikkerhed om Hormuzstrædet, mens USA og Iran står fast i en konflikt om blokade, sanktioner og Irans atomprogram.
Forslagene er vand på Danfoss’ mølle. Men Kristian Strand hører også et ekko af tidligere politiske udmeldinger, der aldrig blev til handling.
“Nu er der noget politisk bevågenhed. Det prøver vi på at udnytte til at sige: Lad os nu holde fokus. Lad os sørge for, at vi får nogle rammebetingelser, så det ikke bliver stop and go,” siger han.
Han efterlyser langsigtede mål og stabile rammevilkår frem for kortsigtede støtteordninger.
“Vi vil bare gerne have nogle rammer, hvor man siger: Det er kursen. Så har vi teknologierne, og økonomien hænger sammen. Så skal det nok lykkes.”
Danfoss er selv ramt af stigende fragtpriser, råvarer og komponenter. På enkelte luftfragtruter er priserne ifølge Kristian Strand steget med mere end 180 pct.
De højere omkostninger har allerede sat sig i priserne ud mod kunderne.
“Vi opererer med tillæg og kontraktmæssige reguleringer, blandt andet når fragt- og energipriser ændrer sig markant.”
Så energikrisen har allerede sat sig i jeres priser?
“Ja, det har.”
Holder på varmen
Lige over gaden fra Danfoss’ hovedkvarter ligger et 365 Discount-supermarked. Udefra ligner det et hvilket som helst andet.
Men bag facaden er supermarkedet et udstillingsvindue for koncernens teknologi.
Når supermarkedet producerer kulde til kølediske og fryserum, opstår der samtidig varme. Den varme bliver normalt sendt ud i luften.
Her bliver den i stedet samlet op og sendt tilbage i butikken eller ud i fjernvarmenettet. I løbet af et år producerer supermarkedet mere energi, end det selv bruger.
Men potentialet er langtfra udnyttet. Kun omkring 13 pct. af den industrielle overskudsvarme bliver i dag genanvendt i Danmark, påpeger Kristian Strand.
“Der er rigtig meget overskudsvarme stadigvæk, som vi bare sender ud omkring os,” siger direktøren under en rundvisning i teknikrummet.
Erfaringer fra blandt andet Aalborg og Sønderborg viser, at overskudsvarme allerede kan dække en væsentlig del af varmebehovet – op mod 20 pct. i Aalborg og omkring en tredjedel i Sønderborg.
Ifølge Danfoss kan elektrificering og bedre udnyttelse af energi reducere det samlede energiforbrug markant. Den billigste energi er den, der allerede er brugt én gang.
Udfordringen er ifølge direktøren ikke teknologien, men at få bundet virksomheder og forsyningsselskaber sammen.
“Hvordan får du lavet de der koblinger? Det kræver nogle gange politiske incitamenter. For teknologisk kan vi løse det, og økonomisk har vi også en god løsning,” siger Kristian Strand.
