Hun vil åbne flere miner i EU: “Vi har virkelig sat os selv i en svær situation”

Der er noget, vi har været for dårlige til i EU, og det har gjort os dybt afhængige af Kina. 

Og hvis vi i fremtiden vil sikre en bedre forsyning af kritiske råstoffer, som er afgørende for den grønne omstilling, skal der være minedrift inden for EU’s grænser. 

Også selvom det er dyrt og dilemmafyldt. Det mener Sigrid Friis, der er medlem af Europa-Parlamentet for De Radikale Venstre.

“Vi har virkelig sat os selv i en svær situation. Adgangen til kritiske råstoffer er dybt nødvendig, hvis vi skal i mål med omstillingen. Det er strategisk vigtigt for EU,” siger hun.

I sommer rykkede Sigrid Friis til Bruxelles, hvor hun i dag sidder i Europa-Parlamentet i udvalget for forskning, industri og energi. 

Den 30-årige politiker kom fra et job i Dansk Fjernvarme, og med hende som spidskandidat fik det ellers kriseramte parti De Radikale Venstre 7,1 pct. af stemmerne. 

Portræt

29-årig politiker var ukendt indtil hun vandt en kæmpe sejr

Under valgkampen var hendes mærkesager et grønt og uafhængigt Europa fri for fossil energi. Og sådan et scenarie kræver indiskutabelt de kritiske råstoffer.

Forkert fokus

De findes i elbiler. I vindmøller. I solceller. De kritiske råstoffer. I dag får vi dem fra Kina, som sidder på stort set hele markedet, både når det gælder udvinding og forarbejdning.

Og det er der særligt én grund til ifølge Sigrid Friis. 

“Vi har for længe haft et fokus på produktionsomkostninger og pris, i stedet for at indse at der også ligger en værdi i strategisk autonomi,” siger hun.

“Jeg kunne godt ønske mig et Europa, hvor vi tør stå meget mere i egen ret, hvor vi ikke er afhængige af et land, vi ikke ser som en alliancepartner. Jeg tror, det er der, vi skal hen, ellers kan det blive kritisk.”

Derfor blev hun også glad, da Mario Draghi udgav sin omdiskuterede rapport med anbefalinger til, hvordan EU kan styrke konkurrencekraften. Her er kritiske råstoffer nemlig i fokus.

“Det understreger for mig, at EU’s position i verden i høj grad handler om at skabe uafhængighed af kritiske råstoffer,” siger hun. 

Økonomi

Kina og USA stikker af – her er planen for at redde Europa

En bred forsyning

EU-Kommissionen har allerede taget et skridt for at sikre en bedre forsyning af råstoffer. 

I maj trådte den såkaldte Critical Raw Materials Act i kraft, der blandt andet skal sikre en mere “diversificeret forsyningskæde” af mineralerne i 2030. Det betyder egentlig bare, at andre partnere end Kina skal på banen. 

Det kunne f.eks. være Grønland, hvis undergrund gemmer på en lang række af kritiske råstoffer, og som oplever stor politiske interesse af netop den grund. 

Bæredygtig

Mineselskab vil bruge grønlandsk guld til at stille EU's sult efter mineraler

En del af lovgivningen handler også om at hente råstofferne op af jorden inden for EU’s grænser. Ifølge EU-Kommissionen skal 10 pct. af unionens årlige forbrug udvindes i EU.

Det er dog svært at etablere sådan en industri, fordi selskaberne har svært ved at finde finansiering. Her har Sigrid Friis et forslag, der involverer både Den Europæiske Investeringsbank og statsstøtte for milliarder.

Men der er også en anden udfordring. 

Det er dilemmafyldt

Minedrift har historie for at være hårdt for miljøet og for dårlige arbejdsforhold på kant med menneskerettighederne. 

Alligevel mener Sigrid Friis, der også kæmper for miljø og biodiversitet, at det er en god idé at åbne flere miner i Europa.

“Når man gerne vil være uafhængig af Kina, og når man gerne vil føre den grønne omstilling ud i livet, også på europæisk jord, så får det nogle konsekvenser for nærmiljøet. Og det er dilemmafyldt. Det medgiver jeg,” siger Sigrid Friis. 

Hun tror på, at minedriften kan ske på en mere skånsom måde i Europa.

Hvad er vigtigst for dig: klima eller miljø?

“De skal gå hånd i hånd. Men det er en kæmpe politisk opgave at lykkes med at nedbringe verdens CO2-udledninger, samtidig med at vi passer på naturen, miljøet og biodiversiteten. Men man må også sige, at historisk så har begge dele måttet vige for nogle helt andre hensyn.”

Men hvordan skal vi helt konkret sørge for, at det kommer til at gå hånd i hånd? 

“Vi skal være villige til at betale en højere pris end det, vi gør til Kina, fordi vi synes, det er værd at prioritere og passe på naturen og nærmiljøet i Europa. Det har jo også nogle miljømæssige konsekvenser lokalt i Kina i dag, som vi ikke kan se eller kontrollere.”

Den grønne superfond

Mineaktiviteter er udelukket fra finansiel støtte fra EU i dag. Det betyder, at investeringer skal komme fra private investorer, men risikoen ved at investere i mineprojekter er høj. 

Ifølge Sigrid Friis er der behov for at sikre en bedre finansiering af mineprojekter i EU. 

En model kunne være, at Den Europæiske Investeringsbank er med til at reducere risikoen ved at investere i området, mener hun. 

Det skal kobles med en “grøn superfond” på 2000 mia. euro, eller lige omkring 15.000 mia. kr., som skal løbe fra 2026 til 2035. 

Pengene skal ikke kun bruges til miner og kritiske råstoffer, men til grønne initiativer, som f.eks. udbygning af energiinfrastruktur eller udrulning af fjernvarme, fortæller Sigrid Friis. 

Normalt er hun ikke meget for statsstøtte, men det er et nødvendigt onde i den nuværende situation, siger hun. Dermed melder hun sig i et kor af både europæiske og danske liberale politikere, der i løbet af det seneste år pludselig er blevet tilhængere af statsstøtte. 

Politik

Regeringen klar med statsstøtte til vindmøller og brint

“Vi står i et Europa, der er bygget på idealer om fred, frihandel og liberalt tankegods. Og når vi så kigger ud i verden, så er den fyldt med krige, konflikter, rivaliseringer og statsstøtte. Det er vi nødt til at forholde os til, fordi vi er en del af den verden. Og der bliver statsstøtte så et af svarene på, hvordan Europa skal lykkes. Men det må aldrig være det eneste svar,” siger Sigrid Friis.