“Hvad er planen nu?”
Rasmus Errboe drejer sig halvt rundt i sædet i den sorte minibus.
Dagen igennem er den forstørrede Mercedes et fast holdepunkt for Ørsteds topchef i et program, hvor minutterne helst ikke må skride for meget.
Kontoret, lyder svaret fra den tyske landechef.
Her venter 40-50 Ørsted-ansatte i Hamborg på Rasmus Errboe. Det er ikke første gang, han besøger det tyske kontor, men det er første gang som adm. direktør.
Med udsigt over Europas tredjestørste havn skal han spise frokost med afdelingen og svare på de spørgsmål, der fylder efter flere tumultariske år – og ét år efter den historiske kapitalrejsning på 60 mia. kr., som han stod i spidsen for som ganske ny topchef.
Der venter også en kage, påpeger den tyske landechef. En markering af en milepæl for den danske energigigant på det vigtige tyske marked. Og for Rasmus Errboe selv.
For ni år siden var han med til at vinde det havvindprojekt, som skal indvies og står som et billede på den fremtid, der tales om i Europa.
“Der er en tiltagende erkendelse af, at vedvarende energi også er det billigste på den lange bane. Så vi har rigtig meget arbejde foran os,” siger han.
Opgaven var klar, da den 47-årige østjyde i februar 2025 overtog den øverste stilling efter Mads Nipper.
Errboe havde selv været med til at lægge de brikker, der skulle bringe energikæmpen igennem år, hvor høje renter, stigende priser og ustabile forsyningskæder kostede milliarder og kastede Ørsted ud i en alvorlig krise.
Siden har han skåret til. Væk er Ørsteds sats på grøn brint og grønne brændsler. Forretningen for landvind og sol i Europa er solgt fra, og jagten på havvindvækst i USA er opgivet.
Efter en fejlslagen offensiv har vindkæmpen trukket sig tilbage til havvind i særligt Europa.
Det bliver afgørende for Ørsted at vinde her. Og snart melder næste udfordring sig.
Om halvandet år har Ørsted ingen byggeprojekter tilbage i porteføljen. For at sikre væksten skal selskabet derfor vinde nogle af de udbud, der i år og særligt næste år afholdes i Europa.
Netop her tør flere af de største udviklere tale mere håbefuldt. Milliardprojekter skal igen udbydes efter år med fiaskoer og projekter, der blev så dyre, at nogle udviklere droppede eller udskød dem. Også i Europa.
Ørsted er altså ikke ene om sit comeback. Det jagter hele den europæiske industri. Centralt i begge kampe står Errboe, der netop er blevet formand i den europæiske vindorganisation Wind Europe.
Dagens indvielse er derfor et vigtigt lyspunkt i en ny kamp om hjemmemarkedet.
Når det går op og ned
Rasmus Errboe har været tidligt oppe denne tirsdag i slutningen af september. Sådan er det hver dag. Ligesom sin mellemste 13-årige søn er han “ekstremt A-menneske”, som han kalder det.
En del af dagens arbejde ligger derfor ofte i de tidlige morgentimer. I dag på hotelværelset i Hamborg.
Eftermiddagens tale til indvielsen af Ørsteds tyske havvindpark Borkum Riffgrund 3 er gennemlæst. Det samme er generaliebladene på de personer, der deltager i dagens program, samlet i en mappe på bordet. Mange af dem behøver Errboe ikke at læse op på.
“Jeg kender rigtig mange af dem. Det er jo min baghave i forhold til de job, jeg har haft i Ørsted. Derfor er det en speciel dag for mig.”
Det gælder ikke mindst Borkum Riffgrund 3.
Errboe var ansvarlig for den europæiske forretning, da det tyske udbud blev hevet i land for ni år siden. Han indstillede den endelige investeringsbeslutning til bestyrelsen. Han forhandlede strømkontrakter med Amazon, Google og den tyske kemigigant BASF.
Nu skal han indvie det som topchef.
“Det er jo den glæde, du kan få, når du har været i et selskab i så mange år. Du får lov til at følge tingene hele vejen. Både når det går op, og når det går ned.”
Rasmus Errboe har været gennem det hele. Både opturen, hvor Ørsted gennemgik en storstilet transformation fra sort energikoncern til global frontløber inden for havvind, og hvor muligheder og investorernes optimisme syntes at vokse ind i himlen.
Og den enorme nedtur, der fulgte, da økonomien pludselig væltede i flere prestigeprojekter på det nye amerikanske marked – og som kulminerede sidste år, da Ørsted blev tvunget ud i en omfattende redningsaktion.
Efter bare seks måneder som topchef bad Errboe med succes aktionærerne – herunder den danske stat – om 60 mia. kr. for at sikre forretningen.
Da Errboe sagde ja til det øverste ansvar, skulle familien også sikres. Derfor besluttede han sammen med sin hustru Kirstine, at hun tog orlov fra jobbet som jurist. Det har hun haft de sidste 18 måneder. Nu er hun på vej tilbage.
Det er Rasmus Errboe ikke bekymret for. Men det var en god beslutning i “overgangsfasen”, hvor han skulle lære jobbet at kende, og betingelserne udviklede sig markant anderledes end ventet.
“Det er det hårdeste job, jeg nogensinde har haft. Det er klart. Men det er også det mest givende,” siger han og gør sig klar til afgang mod dagens første stop.
Omtrent klokken 9.40 sætter han sig sammen med et par andre ind i den sorte Mercedes. Det giver lidt lejrskole-vibes, konstaterer topchefen.
“Husk at tage sele på,” siger han ud i bussen.
En stabiliseret industri
Det er ikke en hvilken som helst havvindpark, hvis 83 møller nu snurrer i Nordsøen.
Et område, der er udset til at spille en nøglerolle i skabelsen af et europæisk kraftcenter for havvind, som ni lande, herunder Danmark, har givet hinanden hånd på at opbygge.
Det er et af flere modsvar fra EU på den fortsatte afhængighed af fossile brændsler. Ifølge Eurostat blev 57 pct. af EU’s energiforbrug sidste år dækket af importeret energi, hvoraf størstedelen var fossil.
100 mia. euro ekstra har EU brugt på de samme mængder fossile brændsler, siden USA og Israel indledte krigen mod Iran, har energikommissær Dan Jørgensen for nylig fortalt til Financial Times.
Havvindparken er til dato Ørsteds største i Tyskland og den næststørste i landet, der fortsat importerer 60 pct. af sit energiforbrug.
“Det er nok strøm til at servicere ca. en million mennesker. Samtlige bygninger og alt i den her by kan få strøm fra vores ene projekt,” siger Rasmus Errboe.
“Det vidner om enorm skala.”
Errboe taler om en “stabiliseret” industri med meget arbejde foran sig. Han hæfter sig ved mængden af møller, der er sat op på land og på havet. Ifølge Wind Europe er der i årets første seks måneder sat 8,8 gigawatt op i Europa.
Det kan ende i et rekordår, påpeger Rasmus Errboe.
“Det går stærkere nu, end det har gjort på noget tidspunkt,” siger han.
“Vi står et godt sted.”
Vil du afblæse den krise, som industrien og Ørsted har stået igennem de sidste år?
“Vi har meget arbejde foran os, vi er kun halvvejs igennem vores turnaround-plan, men vi står et rigtig godt sted,” siger han om Ørsted.
“Når du kigger på tværs af det, der foregår lige nu, så står havvind et væsentligt mere robust sted, end det har stået på noget tidspunkt de sidste 25 år.”
Han henviser til de bedre rammevilkår i udbud og ikke mindst de politiske signaler, som Hamborg-erklæringen, hvor ni Nordsølande i januar genbekræftede målet om at bygge 300 gigawatt havvind frem mod 2050.
Men ligefrem at afblæse krisen, det ser du ikke?
“Hele vejen igennem er der jo blevet bygget havvindprojekter,” siger Rasmus Errboe, der ikke køber præmissen om krise for industrien.
Han peger på Hornsea 3, verdens største havvindmøllepark, som Ørsted er i gang med at bygge i Storbritannien, ligesom en park i den polske del af Østersøen er undervejs.
“Vi står rigtig godt.”
Sidste år droppede selskabet bl.a. at udvikle britiske Hornsea 4, fordi projektet var blevet for dyrt. En milliarddyr beslutning.
Hele leverandørkæden til stede
En mand går op på siden af Rasmus Errboe. Han roser topchefens “brillante” optræden i en paneldebat for lidt siden. Errboe er med lange skridt på vej mod Ørsteds stand på den store vindmesse Windenergy Hamburg i de tilstødende haller.
“Du dominerede scenen,” siger deltageren.
Rasmus Errboe smiler og takker. Det var ikke meningen, lader han manden forstå og samler hånden i den thumbs up, som i dagens løb bliver taget i brug, når samtaler afsluttes.
Ørsted er mødt op med en stor delegation. De næste fire dage skal ansatte mødes med nogle af de mere end 1600 udstillere. Hele leverandørkæden er samlet for at lave forretning.
Navneskilte med danske selskaber hænger om halsen på folk. Vestas, CIP, Semco Maritime. Rasmus Errboe når et kort visit ved Ørsteds stand, inden han ca. kl. 12.22 sidder tilbage i minibussen på vej mod landekontoret.
Politisk lydhørhed
Emnerne i Hamborg er de samme, som har domineret, siden USA og Israel indledte krigen mod Iran, og energipriserne igen steg:
Uafhængighed, sikkerhed og hjemmedyrket energi, som kunderne vil betale for.
Forudsigelighed bliver gentaget igen og igen fra scenen. Det er også Ørsted-topchefens punchline dagen igennem.
Det er den største udfordring for en langsigtet industri med projekter til op mod 40 mia. kr., argumenterer Rasmus Errboe. Det handler dels om rammevilkår, dels om frekvensen i udbud.
“Der har været for meget 'stop and go', og det har drevet omkostningerne op,” siger han.
“Leverandørkæden har brug for forudsigelighed og fyldte fabrikker. Og udviklere som Ørsted har også brug for den her stabilitet. Kapital søger hen mod stabilitet.”
Oplever du, at der er handling bag de politiske ambitioner på området?
“Ja, det gør jeg. Jeg vil da altid gerne have, at det går hurtigere.”
Rasmus Errboe peger på Ørsteds kernemarkeder i Europa som Storbritannien, Tyskland og Polen.
Stort set alle havvindudbud bliver nu sendt i markedet på de såkaldte differencekontrakter, CFD, som også var tilfældet for det netop afsluttede udbud i Danmark.
Støttemodellen blev taget i brug efter et flop i 2024, hvor ingen udviklere bød. Samme scener har udspillet sig i Tyskland og Storbritannien.
“Det var blevet lidt et testlaboratorie i Europa med forskellige kreative måder, hvormed man kan udbyde. Der ser vi meget mere, at tingene bliver ensrettet nu, hvilket er nødvendigt,” siger han.
Han peger dog på en problematik, som også fylder dagen igennem. Lige nu sidder projekter på i alt 16 gigawatt havvind fast i det tyske system.
Olie- og gasselskaberne Jera, Nex, BP og Total Energies vandt i 2022-2024 rettighederne til flere projekter. Siden har de ligget bomstille, og Total har varslet, at selskabet vil ud. Det kan skabe muligheder for Ørsted, påpeger Rasmus Errboe.
“De er vundet i en anden tid og med et andet rammeværk. Det er utrolig vigtigt for industrien i Europa og i særdeleshed Tyskland, at projektrettighederne bliver leveret tilbage og udbudt igen på de rette rammevilkår.”
Det er ikke kun en problematik i Tyskland. I Europa tårner projekter, hvoraf de ældste stammer fra 2015, på 48 gigawatt sig op uden endelige investeringsbeslutninger, har Energiwatch beskrevet.
Hvor kommer væksten fra?
Inauguration Borkum Riffgrund 3 står der med svungne bogstaver på en lagkage i kantinen. Medarbejderne på Ørsteds tyske kontor har samlet sig og hilser lige så begejstret på topchefen som på kolleger, der tydeligvis ikke altid er på adressen overfor den enorme containerhavn.
Også blandt dem fylder spørgsmål til de stillestående projekter, fortæller Rasmus Errboe efter mødet med medarbejderne, hvor Børsen ikke kunne være med.
De spurgte ifølge topchefen også til kapitalstrukturens robusthed, og hvor mange penge Ørsted har at byde ind med på kommende projekter.
Kapitalstrukturen er afgørende for, at Ørsted kan rette blikket mod vækstmuligheder. Kapitaludvidelsen var en afgørende brik og barberede bl.a. den netto rentebærende gæld ned til 22 mia. kr. i første halvår 2026 fra 67 mia. kr. ét år før.
Ørsted skærer også til internt. Ved udgangen af næste år vil antallet af ansatte være markant færre. 2000 ud af 8000 stillinger globalt skal væk. Det kunne måske fylde hos de tyske ansatte, men var ifølge Errboe “ikke et tema”.
“Det er det nogle gange. Det afhænger lidt af situationen og teams. Vi har prøvet at være tydelige omkring, hvornår og hvor mange,” siger han på vej ind i en elevator på Scandic Hotel.
Dagens sidste stop, hvor indvielsen af parken for mere end 200 inviterede skal finde sted et par timer senere.
“Du har lommer i selskabet, hvor der er usikkerhed, men også lommer, hvor der ikke er. Der er ingen grund til, at alle går rundt og er usikre.”
Ikke kun de ansatte interesserer sig for Ørsteds langsigtede vækststrategi. Det fylder også hos investorer og analytikere.
Om halvandet år har Ørsted, som nævnt, ingen byggeprojekter i porteføljen og skal derfor løbe af med sejren i kommende udbud.
Særligt efter sommerens nederlag i kampen om en dansk havmøllepark, hvor svenske Vattenfall løb af med sejren i et bud, som ingen andre kunne matche. Så hvordan står Ørsted efter det slag?
“Når vi går ind i et udbud, så gør vi os umage, vi arbejder benhårdt på det, og vi gør det for at vinde. Når det er sagt, så er det også utroligt vigtigt for os og for mig, at vi vedbliver med at have et stærkt fokus på værdi og er disciplinerede i vores bud,” siger han.
Det er ifølge Errboe den rigtige tilgang for Ørsted og aktionærerne. Især fem udbud de næste 12 måneder bliver interessante, mener han.
“Vi bliver ved med at være der. Men vi bliver også ved med at være disciplinerede.”
Så du mener godt, at I kan stå distancen, også når man ser på, hvor aggressivt et bud Vattenfall vandt med i Danmark?
“Ja.”
Hvor mange udbud der skal hives i land, vil han ikke uddybe. Mål om volumen er ikke længere relevant for Ørsted, mener han:
“Vores fokus kommer til at være på værdi. Når det er sagt, så ser vi rigeligt med muligheder for os. Vores vækst kommer til at flade lidt ud fra årene 2029-2030. Men vi har en forventning om, at det derfra vil stige igen.”
Væksten er der, understreger Rasmus Errboe. Han henviser til indtjeningen fra projekter, som er vundet for en del år siden. Den ventes at vokse over 10 pct. til mere end 28 mia. kr. i år og over 32 mia. kr. året efter.
“Det er plus 10 pct. hvert år. Lige nu går det rigtig stærkt med vores konstruktion. Vi vil gerne have en lidt mere balanceret tilgang til vækst, hvor vi får lidt flere partnerskaber.”
Er det også dit svar til de investorer, som efterspørger vækst og er bekymrede for pipelinen?
“Det er det for nu. Vi har lavet en strategiplan, og inden den udløber (om halvandet år, red.), forventer vi at kommunikere til vores investorer på en mere struktureret måde.”
En festlig stemning
Med panorama-vue over Hamborg by gør Rasmus Errboe klar til ritualet. Det er svært at klippe røde bånd på vindmølleparker langt ude på havet. Derfor er en blankpoleret plade sat op i rummet. Hvide streger forbinder prikker, hvor små vindmøller skal placeres.
I sidste uge var topchefen i Taiwan til en anden indvielse.
Senere på året skal Ørsteds Revolution Wind i USA i drift. Projektet, som flere gange er blevet bremset af den amerikanske præsident Donald Trump, og har kostet milliarder.
For nylig blev parkens sidste mølle ud af 65 installeret. En “kæmpe milepæl”, siger Errboe og bruger den efterhånden faste vending om udsigterne for de i alt to projekter, Ørsted har under opførelse i USA, og som allerede før de politiske angreb var under pres.
“Jeg tager hverken glæder eller sorger på forskud,” siger han.
“Jeg har sagt det et par gange. Men jeg mener det.”
Det andet projekt, Sunrise Wind, går ifølge ham også godt og ventes færdigt til næste år.
Kl. 17.30 er det tid til at “klippe båndet”. Rasmus Errboe rækker 83 små møller til dem, der har været involveret i projektet. Møllerne bliver placeret på pladen mellem de hvide streger, der lyser op ved første tryk på en knap fra den tyske projektleder.
Ved andet tryk snurrer næsten alle møllerne.
Rasmus Errboe er tilfreds. Særligt den festlige stemning er god at slutte af på, konstaterer han.
“Højdepunktet for mig er altid, når teamet kommer op til sidst.”
Han har sneget sig ud af lokalet, mens mingling med højstilkede glas fortsætter. Ikke alle dage er som denne. Senere på ugen har han en hel dag med koncernledelsen med “rigtig vigtige snakke omkring fremtiden”.
Ifølge planen skulle Rasmus Errboe have været videre til Frankfurt for at tale med investorer. Flere havde aflyst, så nu går turen i stedet hjem til Danmark. Investorerne mødes han med på Teams.
Efter fem uger i træk med rejser i halve uger ad gangen kommer ændringen ikke helt i vejen.
“Det er egentlig rart at få en dag på kontoret, som jeg ikke havde regnet med,” siger han.
“Det der er med at være ceo … man har et meget varieret arbejdsliv, men der er ikke noget job, jeg hellere vil have.”
