Fire år er lang tid.
Og da ukrainske Valentina Tymoshchyk og hendes to små døtre i marts 2022 kom til den lille sønderjyske by Gram, havde hun ingen forestilling om, at de stadig ville bo i Sønderjylland i dag – snart fire år efter.
Hun ville tilbage til Ukraine så hurtigt som muligt og hjælpe med at genopbygge landet efter krigen, sagde hun dengang til Børsen.
Men nu går krigen i Ukraine ind i sit femte år. Og mens sneen har lagt sig som en dyne over landskabet uden for Valentina Tymoshchyks lune hjem i den lille landsby Hejsager, har russiske angreb på Ukraines infrastruktur efterladt tusindvis af hendes landsmænd uden stabil strøm, varme og vand i en af de koldeste vintre i årevis.
Styrkeforholdet mellem ukrainske og russiske soldater har bølget frem og tilbage ved fronten, mens Valentina Tymoshchyk ord for ord har lært at bygge sætninger op på dansk.
Hendes ældste datter, niårige Milana, er glad for vennerne og skolen. Femårige Lily kan faktisk ikke huske, at hun har boet andre steder end i Danmark.
“For børnene vil det være svært at vende tilbage til Ukraine. Min store datter føler sig fri i den danske folkeskole, hvor der ikke er samme disciplin som i Ukraine. De har mange muligheder her, så jeg håber, vi kan blive i Danmark,” siger Valentina Tymoshchyk.
Gram og de ukrainske kvinder
Det vakte opsigt, da ejeren af Gram Slot, Svend Brodersen, og mange af Grams borgere i ugerne efter invasionen i 2022 bød en stor gruppe ukrainske kvinder og børn velkommen til deres lille by. Med flag, mad, tøj og husly.
“Vi små lokalsamfund kan integrere dem,” lød motivationen fra Svend Brodersen, som på det tidspunkt havde en ukrainsk fodermester – Maria – der både hjalp egne og andres veninder til Gram.
Nu er Børsen vendt tilbage til byen for at tale med nogle af de ukrainske kvinder, der stadig bor i området. Svend Brodersen anslår, at omkring 20 kvinder og børn ud af de 60-70 ukrainere, der kom til Gram for knap fire år siden, er blevet.
“I sommeren 2022 kom der lidt mere ro på situationen i Ukraine. Da kunne man se, at Rusland ikke ville gå ind i hele landet, og allerede der begyndte flere at rejse tilbage til Lviv og områderne omkring Kyiv, hvor de kom fra. Mange var helt unge mødre, som ikke kunne tale engelsk, og som savnede deres netværk derhjemme,” siger Svend Brodersen.
Men der er altså også en gruppe af kvinder, som er blevet.
Blandt andre Valentina Tymoshchyk, som mistede sin mand i krigens første dage, og som nu bor i et hus i Hejsager med sine to døtre og sin kæreste, som også er ukrainer.
Og 37-årige Olena Tymoscheuk, som vi møder i personalestuen på Brøndlundgård – Gram Slots pakkeri. Her arbejder hun bl.a. med at pakke løg og kartofler.
“Engang lavede jeg mange planer, men det gør jeg ikke mere, for jeg har oplevet at få dem alle sammen ødelagt. Men jeg ved, at jeg gerne vil blive i Danmark og lære at tale dansk,” siger 37-årige Olena Tymoscheuk, som er en af de få ukrainske kvinder i Gram, der taler godt engelsk.
Søn er rejst tilbage
Trods alvoren i hendes ord har Olena Tymoscheuk livlige øjne og den mest smittende latter. Det er nemt at dele hendes begejstring, når hun fortæller om, hvordan hun satte gang i en fest, dengang de boede 22 ukrainske kvinder og børn på anden og tredje sal på Gram Højskole, som Svend Brodersen ejer.
Det var i den første tid, efter hun var kommet til Gram sammen med sin søn Maksym. Men Maksym savnede sit liv i Ukraine. Og som 13-årig valgte han derfor at tage tilbage for at bo hos sin far.
“Jeg var nødt til at lytte til ham, selvom jeg ikke ønskede, at han tog tilbage,” fortæller Olena Tymoscheuk, mens tårerne pludselig løber fra de ellers så livlige øjne.
Hun har en luftalarm-app på sin telefon, som hele tiden gør hende opmærksom på, når der er luftalarmer i området omkring Kyiv.
Siden sønnen er taget tilbage til Ukraine, er frygten for den næste luftalarm – og det næste angreb – igen blevet allestedsnærværende.
“Han er 15 år nu, og han har det godt. Så nu giver jeg ham tid. Men jeg siger også til ham, at jeg synes, han skal komme tilbage til Danmark. Til sin mor,” siger Olena Tymoscheuk.
Men nu er mit liv her, fortæller Olena Tymoscheuk.
Hun har været tilbage i Ukraine flere gange i løbet af de seneste år for at se sin søn og sin mor. Men efter fire års krig er det et andet land end det, hun forlod.
“Der er kommet sådan en hårdhed – der er meget vrede. Selvfølgelig mod russerne. Men krigen har også slået en kile ned mellem venner. Mellem dem, der er blevet i Ukraine, og os, som er flygtet,” siger Olena Tymoscheuk.
Hun forstår det godt. At det er, hvad krigen gør.
Over 5 mio. ukrainere er flygtet ud af landet siden krigens start. Og det hjælper ikke på situationen, at maden er dyr, og lønningerne lave. Med krigen er der kommet meget fattigdom i det krigsplagede land.
Olena Tymoscheuk fortæller, at flere af hendes gamle venner ikke vil ikke tale med hende, fordi hun har forladt Ukraine.
Også af den grund ser hun sin fremtid i Danmark.
“I Danmark har jeg job og en lejlighed. Jeg har fået en kæreste, og min søn og min mor kan komme i sikkerhed her, hvis de får brug for det,” siger hun.
Familien samlet
Anna Budzunska bor i et hus midt i Gram, som Svend Brodersen ejer.
Hendes niårige datter Vitalina holder hele tiden sin mor i hånden, mens hun taler. Det foregår udelukkende på ukrainsk.
Anna Budzunska fortæller, at hun efter fire år i Danmark stadig savner den lejlighed, som hun og hendes mand netop havde sat i stand, da hun og Vitalina måtte flygte fra Lviv.
Dengang var de bare de to.
De kom til Danmark sammen med Valentina Tymoshchyk og hendes børn, som var deres naboer i Lviv. Til en start boede de i huset sammen med to andre ukrainske kvinder og deres børn.
“Det hele gik så hurtigt, da krigen brød ud. Og da Valentina sagde, at hun havde en kontakt i Gram, besluttede jeg mig for at tage med til Danmark. Mest fordi det var tæt på Sverige, hvor min mand på det tidspunkt havde taget arbejde for at tjene ekstra penge, da det havde været dyrt at renovere vores lejlighed i Lviv,” siger Anna Budzunska.
I dag er familien samlet i Gram. Lillesøster Adelina er kommet til. Og Anna Budzunskas mand har fået arbejde i et byggefirma.
Vi skal ikke fotografere ham, er de enige om. Mange ukrainske familier lever adskilt, fordi voksne ukrainske mænd mellem 23 og 60 år ikke har måttet forlade Ukraine siden krigens start. Og fordi mange er ved fronten.
Så det kan vække stærke følelser, når nogen er i sikkerhed med deres familie, lyder det fra Anna Budzunska.
Hun går hjemme med Adelina.
“Men når hun bliver lidt ældre, skal jeg gå til danskundervisning,” understreger Anna Budzunska.
Hun holder en kort pause og tilføjer så:
“Dengang vi kom til Gram, forventede jeg, at vi hurtigt skulle hjem igen. Men lige nu er krigen i Ukraine nærmest endnu værre end for fire år siden.”
Rammer civilbefolkningen
Denne vinter forsøger russerne at slide det ukrainske samfund ned indefra.
De har øget brugen af langtrækkende våben. Og med bombningerne af civil infrastruktur må tusindvis af ukrainere klare sig uden el og vand, særligt omkring de større byer.
Mindst 2514 civile ukrainere blev dræbt sidste år. Flere end 12.000 blev såret, viser tal fra FN’s overvågningsmission for menneskerettigheder i Ukraine. Tallene varierer afhængigt af kilden, men de viser billedet af en krig med store konsekvenser – også for civilbefolkningen.
“Vi ved godt, at hvis vi tager hjem igen, så bliver det aldrig det samme. Krig ændrer folk, og venskaber glider fra hinanden. Jeg er her med min mand og har det godt, mens andre kvinder har mistet deres mand i krigen. Det er svært,” siger Anna Budzunska.
Som de andre ukrainske kvinder, Børsen taler med, har hun været tilbage i Ukraine for at besøge familien, men er vendt retur til Gram.
Der er også kvinder, som er endt med at blive i Ukraine, selvom det ikke var planen – fordi deres mænd er så psykisk nedbrudte af at leve alene i et land i krig uden deres familie.
Anna Budzunska føler en stor taknemmelighed for, at hendes familie er samlet i Gram, og for den hjælp, de har fået af Svend Brodersen og indbyggerne i den lille by.
Men hun og hendes mand har endnu ikke besluttet, om de på et tidspunkt – når der engang bliver fred – kunne ønske at vende hjem igen.
En fremtid i Danmark
Det ønsker Valentina Tymoshchyk ikke.
Siden hun flyttede til Gram i foråret 2022, er to af hendes tre søstre også kommet til Danmark. Hun har et netværk her, mens krigen har spredt hendes venner i Ukraine for alle vinde.
De er glade for det frie børneliv i Danmark, siger hun.
I en periode havde Valentina Tymoshchyk arbejde på en kyllingefabrik. Men det var svært, fordi hun ikke forstod så meget dansk på det tidspunkt.
Så nu går hun på VUC og lærer dansk og matematik. Bagefter håber hun at kunne bidrage til det frie børneliv, som hendes døtre trives så godt med i børnehaven og skolen.
“Jeg vil gerne uddanne mig til pædagogisk assistent,” siger Valentina Tymoshchyk.
Hun håber, at der snart kommer fred i Ukraine, men hendes fremtidsplaner ligger i Danmark.
Hun håber, at hun og hendes børn kan få lov til at blive.
