Artiklen indeholder videoer med lyd, som kan slås til undervejs.
Den ene dag er de til møder, lægger mursten eller sidder til forelæsning. Den næste tester de maskingeværer, udarbejder mobiliseringsøvelser og ligger i øvelsesterræn.
Reservister bevæger sig mellem to verdener: det civile arbejdsmarked og Forsvaret. I takt med den milliarddyre danske oprustning bliver netop den kombination en stadig vigtigere del af Danmarks forsvar.
Solen står lavt på himlen fredag aften.
Over Aalborg Kaserne flyver ruteflyene tværs over den blå himmel, og foran slusen til vagthuset bevæger forskellige stationcars sig langsomt gennem bommen.
Det er 18 af Aalborg Kasernes omtrent 30 reservister, der kommer lige fra en uges arbejde i det civile liv.
I det nye regeringsgrundlag kan man læse om ambitionerne for, hvordan Forsvaret skal styrkes med blandt andet flere frivillige kræfter i reserven.
Efter Den Kolde Krig fulgte årtier med nedskalering af det danske forsvar, hvor der i stedet var fokus på krigsførelse langt fra Danmarks grænser. Men Putins invasion af Ukraine og usikkerhed i den transatlantiske alliance har igen ændret i prioriteterne herhjemme.
De 18 reservister, som kører gennem slusen denne fredag aften, er en del af Den Regionale Føringsstruktur i Nordjylland, og de næste to dage skal de gøre tjeneste.
Denne weekend består blandt andet af forberedelse og undervisning i maskingeværet LMG M/60 E6, som blev indført i Forsvaret i 2014.
Kom med ind på Aalborg Kaserne til reservisternes træningsweekend i maj.
Forsvare vores værdisæt
58-årige Brian Simonsen fra Horsens var ikke i tvivl.
Da Rusland indledte fuldskalainvasionen mod Ukraine, skete der noget i ham.
“Det var grænseoverskridende og hævede også trusselsniveauet mod Danmark og i det hele taget den vestlige verden og vores værdisæt,” fortæller han.
Han meldte sig ind i reserven igen for to år siden efter en lang pause fra Forsvaret.
“Det faldt mig egentlig meget naturligt,” fortæller Brian.
“Det, Forsvaret har brug for, er blandt andet nogle af de kompetencer, jeg har med fra, da vi trænede under Den Kolde Krig, og som de nye soldater ikke har med.”
Brian Simonsen startede i Forsvaret i 1988 hos Ingeniørtropperne på Randers Kaserne. Efter tre år overgik han til en rådighedskontrakt hos Reserven, inden kontrakten blev opsagt i 2005 i forbindelse med nedlæggelsen af den danske mobiliseringsstyrke.
Brian Simonsen arbejder til dagligt som salgsdirektør i en dansk el-grossist. Han peger på, at en af Reservens styrker er blandingen af de forskellige mennesker og deres baggrunde, som kommer i spil. Bare i hans gruppe er der eksempelvis både en håndværker, en skolehjemsleder og en studerende i erhvervsøkonomi.
“Vi er også mange forskellige aldersgrupper, der arbejder med mange forskellige kompetencer i det civile liv,” fortæller han.
“Eksempelvis har vi en arkitekt. Han har nogle kompetencer, som kan komme til gavn, når vi snakker kortlære og håndtering af kort generelt.”
I Brian Simonsens egen karriere er også en tydelig rød tråd, når det kommer til arbejdet med mennesker og ledelse i al almindelighed:
“De første trin blev trådt i Forsvaret. Min grundviden derfra har jeg arbejdet videre med i erhvervslivet, og jeg vender på den måde tilbage med en masse erfaring.”
Specialister i trøjen
Netop denne form for “kompetence-byt” ser Anne Roelsgaard Obling, der er lektor og forskningsleder på Institut for Ledelse og Organisation ved Forsvarsakademiet, også som en nøgleværdi for det danske forsvar. Noget, der potentielt får endnu større betydning for ambitionerne om en robust og ressourcestærk reservestyrke i Danmark fremover.
Anne Roelsgaard Obling forsker og underviser i forandringer i Forsvaret, og ifølge hende kalder oprustningen herhjemme på et bredt spænd af såkaldte hyperspecialister.
Opgaverne i det danske forsvar har nemlig ændret sig i takt med, at nye behov er opstået, og et moderne forsvar består nu af en kæmpe portefølje af opgaver, der skal løses. Det kræver specialisering på alle fronter, fortæller hun. Eksempelvis når det kommer til digitalisering, nye våbensystemer og komplekse logistik- og informationssystemer, bliver reservisternes viden afgørende, fortæller hun.
“Her er det ofte reservisterne, der vil besidde en ekspertise, de har opbygget gennem deres civile karriere. Vi har det simpelthen ikke in-house.”
Også når det kommer til humanioraens verden, er der værdifulde kompetencer at trække på, påpeger hun:
“Eksempelvis filosoffer, der ved noget om beslutningstagning under pres, eller historikere, der ved noget om, hvordan narrativer i befolkninger ændrer sig over tid.”
Oprustningen af Forsvaret kræver på den måde mere end blot tusindvis af nye værnepligtige og toptrænede soldater. Den vil i høj grad også trække på massevis af helt almindelige mennesker, forudser Anne Roelsgaard Obling.
Civile specialister sidder overalt i reserven. I Cyberkommandoen udgør datasikkerhedseksperter et værn mod cyberangreb på kritisk infrastruktur, mens antropologer hos Forsvarets Efterretningstjeneste bidrager med kulturforståelse og analyse af fremmede magters kommunikation. Også hos Refø er der brug for et bredt spænd af kompetente reservister. Her samler projektledere, ingeniører og pædagoger trådene, når den nationale og regionale krisestyring skal eksekveres.
En gensidig gevinst
Ifølge Anne Roelsgaard Obling bliver det afgørende for en voksende reserve, at der skabes en bæredygtig model for samarbejde mellem staten og erhvervslivet. Det skal gøres attraktivt for reservister og deres arbejdsgivere at deltage i de her ordninger. En af de største udfordringer ved behovet for specialister i reserven bliver nemlig adgangen til dem, fortæller hun.
“Virksomhederne har brug for en stabil drift, så hvis du har nøglemedarbejdere, der jævnligt bliver kaldt ind til øvelser eller tjeneste, kan det både skabe økonomisk, drifts- og loyalitetsmæssig forvirring,” fortæller hun.
I regeringsgrundlaget bliver der i forbindelse med ambitionen om en strategi for udvidelse og styrkelse af reserven skrevet, at:
“Modellen herfor skal sikre bedst mulige rammer og merit m.v. for dem, der stiller op for fællesskabet.”
Det kunne både være i form af tiltag som tydeligere rammer for arbejdsgivere, gennemsigtige kontraktvilkår eller økonomiske incitamenter, fortæller Anne Roelsgaard Obling. Men det handler også om at få de danske virksomheder til at se reservetjenesten som en investering frem for en byrde, tilføjer hun:
“Der er meget tale om, at virksomhederne i Danmark skal rustes til sikkerhed, især når det kommer til kritisk infrastruktur. De skal kunne håndtere at være i en krise. Her kan virksomhederne drage stor fordel af reservisternes erfaring med ledelse, planlægning og krisehåndtering.”
Et studiejob med mening
I det tørre græs på øvelsesterrænet i Hvorup bag Aalborg Kaserne ligger de 18 reservister på maven med en M60’er foran sig. Dagens program er at skyde med løst krudt og få en fornemmelse af våbnet, inden de skal på skydebane.
Tidligere på dagen blev de undervist af tre af de andre i gruppen, som instruerede i betjening, sikring og vedligeholdelse af maskingeværet. En af instruktørerne i terrænet er 21-årige Jakob Drachmann. Han er en af de yngste reservister til øvelsesweekenden.
Efter at have afsluttet sin fuldtidsstilling som sergent i Hærens Basisuddannelse på Aalborg Kaserne i sommeren 2025, meldte Jakob Drachmann sig til reserven. På den måde kan han fortsat have tilknytning til Forsvaret, mens han til dagligt studerer erhvervsøkonomi på Aarhus Universitet. For ham, det perfekte studiejob.
“Det er et studiejob med mening, hvor man føler, man gør en forskel. Både for Danmark og de ambitioner, der er for dansk forsvar og sikkerhed.”
Fra Hæren til reserven
Selvom Jakob Drachmann ser tiden i reserven som et arbejde, han kan have sideløbende med sin uddannelse, håber han på fortsat at kunne gøre tjeneste som reservist, når han en dag er færdiguddannet.
Hans interesse for det militære er noget, han har tænkt sig fortsat at dyrke, og fællesskabet, han har fundet i reserven, er noget, han nødigt vil være foruden. Derfor har han en forhåbning om, at rollen som reservist og livet på arbejdsmarkedet vil kunne sameksistere.
Det ændrede trusselsbillede er ikke noget, der fylder i Jakob Drachmanns overvejelser, når det kommer til hans rolle i reserven. Han bekymrer sig ikke synderligt om mulige krisescenarier, men ser et problem, når det kommer til ambitionen om en større og stærkere reserve.
Reserven er simpelthen ikke god nok til at rekruttere, mener han. Ifølge ham mangler der en naturlig overgang mellem hæren og reserven.
“Man skal være bedre til at gøre opmærksom på, at reserven findes. Når man går fra at gøre tjeneste i hæren til at gå civil, får man ikke nok at vide. Det er noget, man selv skal ud og opsøge.”
Fremtidens reservestyrke
Ifølge Anne Roelsgaard Obling peger alt på, at reserven vil få meget større betydning i fremtiden. Overvejelserne om, hvad fremtidens reservestyrke skal bestå af, og hvilke kompetencer det danske Forsvar har brug for, er spørgsmål, der fortsat skal fylde i samtalen om oprustning, mener hun.
Her kan man søge inspiration hos vores nordiske naboer, som også har investeret i at styrke deres forsvars frivillige kræfter. Finlands store mobiliseringsforsvar og Sveriges ambitioner om samme er dog strukturer, vi skal være varsomme med at sammenligne os for meget med, fortæller hun:
“Vi kan ikke bare gøre som de andre, for vi er ikke som de andre.”
Danmark skal udvikle reserven i en retning, der passer til de institutioner, det arbejdsmarked og den geografiske placering, der er særlige for Danmark. Derfor er et stort mobiliseringsforsvar ikke nødvendigvis den bedste løsning, fortæller hun og påpeger, at selv om reserven i Danmark udbygges, sker det fortsat med afsæt i en professionel forsvarsstruktur.
Anerkendelsen af, at en kompetent reserve ikke kun er et spørgsmål om volumen, men om kvalitet, er vigtig, mener Anne Roelsgaard Obling, som også peger på, at samarbejdet mellem det private og Forsvaret ikke kun er et HR-spørgsmål, men også et strategisk spørgsmål, der skal tages op politisk:
“Hvis virksomhederne skal blive en aktiv del af den nationale sikkerhedskapacitet, så er det en ret vild organisatorisk og samfundsmæssig udvikling,” fortæller hun.
“Det er noget, man fra regeringens side skal beslutte sig for, om man vil.”
Tilbage fra øvelsesterræn
Efter øvelsen på skydebanen parkerer Forsvarets sorte varevogne fyldt med M60’ere foran bygningen på kasernen. I et undervisningslokale renses geværerne efter en weekend i hænderne på de 18 reservister, der ser frem mod en fyraftensøl søndag eftermiddag, inden de igen mandag morgen er tilbage i mødelokalerne, på byggepladsen eller i universiteternes auditorier.
