Zanka ejer to lejligheder i København – men leder stadig efter sit hjem
Da Mathias “Zanka” Jørgensen første gang flyttede til udlandet, havde han to kufferter og en Playstation med. Siden er der kommet hustru, barn, hund, møbler og hele containere til. Nu, efter to årtier som professionel fodboldspiller, står det hele fordelt på to adresser i København, mens familien leder efter den tredje. Den skal helst blive den sidste i et stykke tid.
