Januar er en måned, hvor mange af os kaster særligt kærlige blik på fjernsynet, mens frosten og regnvejret kæmper om herredømmet udenfor. I den situation er der ikke brug for mad-vin
Jo mere jeg snakker med folk om, hvordan de bruger vin, des mere forstår jeg, hvor stor efterspørgslen er efter hvad, man kunne kalde »tv-vin«.
Nogle af os vil måske nok udbrede os lidt om, at det da er meningen, at vin skal drikkes til mad ved bordet, men i praksis bliver en stor del af vinforbruget drukket uden mad og uden anden formel ledsagelse end en fjernbetjening.
Alle dem med stor tannin-indhold, der giver en følelse af tørhed i munden, det vil sige de mange unge vine, der er beregnet til længere tids lagring.
Selv om det for nogle tv-vindrikkere vil være nok, at vinen har promiller og er billig, er jeg sikker på, at læserne af denne avis er noget mere kræsne end som så. For mange mænd - og det har primært været mænd, der har talt om deres ønske om den perfekte tv-vin - er en vins fornemmeste pligt at være rød.
En betydelig del af rødvinene er dog særdeles uegnede til at drikke uden mad: Alle dem med stor tannin-indhold, der giver en følelse af tørhed i munden, det vil sige de mange unge vine, der er beregnet til længere tids lagring.
Faktisk vil jeg gå så vidt som at sige, at langt størstedelen af de italienske rødvine og røde bordeaux'er er bedst, hvis de drikkes sammen med mad.
Valpolicella til filmen
De blødere italienske rødvine er nok mere egnede til at drikke foran tv'et, ikke mindst vinene fra Puglia og Sicilien, men samtidig har disse sydlige egne en tendens til at producere vine med relativt højt alkoholindhold, hvilket har en større effekt (en fordel eller en ulempe, alt efter hvordan man ser det), når man drikker dem uden mad.
De italienske rødvine, der er frugtagtige og til at komme i nærheden af, men ikke nødvendigvis alt for kraftige, kommer fra Adriaterhavskysten i Marche og Abruzzi, visse Valpolicella og helt bestemt Bardolino i Veneto, Friuli og Alto Adige.
I øjeblikket ville jeg anbefale bordeaux-entusiasterne at holde sig til de mere søde vine på højre bred
Tidligere ville jeg også have nævnt Piemontes Dolcetto (»den lille søde«), der engang var en dejlig blød vin og velegnet til at drikke uden mad, men alt for mange producenter synes i dag at sigte på en mere snerpende fadsmag, ligesom de har gjort det med den anden lokale »hverdags«-drue Barbera.
Hvad angår den røde bordeaux-vin, er dette den mest perfekte tørre, strukturerede vin til at blive drukket sammen med mad - selv om flere og flere produceres med henblik på at understrege frugten, og jeg skulle blive meget overrasket, om ikke mindst en halv snes billige bordeaux-brands specifikt beregnet til at drikke uden mad vil se dagens lys i løbet af de næste år.
I øjeblikket ville jeg anbefale bordeaux-entusiasterne at holde sig til de mere søde vine på højre bred. En 2000 Pomerol eller Lalande de Pomerol måske eller - lettere, men blødere - en 1997.
Den nye verden
Spanien kan præstere mangen en rød tv-vin. Vær lidt varsom med Ribera de Duero og Priorat, der som unge generelt er skarpe, med kraftige tanniner og fadsmag. Rioja-typerne er for forskellige til, at man kan generalisere, men en ung Joven lagret på stålfad ville være sagen.
Generelt er Den nye Verden faktisk meget, meget bedre til at producere rødvine
Mange af de billige rødvine fremstillet i de mere obskure spanske vinregioner, som synes at strømme ud fra den iberiske halvø i store mængder, er bløde og frugtige nok til, at de er udmærkede til at drikke uden mad.
Masser af frugtsmag og -duft, det er den vintype, vi først og fremmest forbinder med Australien, og det er også nøglen til en vellykket vin-uden-mad. Generelt er Den nye Verden faktisk meget, meget bedre til at producere rødvine til at drikke uden mad end Europa.
Dette skyldes til dels det stabilere solskin, der udmønter sig i fuldt modne druer, og til dels at vinproducenterne bevidst gør, hvad de kan, for at vinene skal bevare enhver lille smule frugt, i stedet for at udvikle en type vin, der måske kræver nogle få år på flaske for at blive bedst.
Deres hjemland producerer vine, der som unge er ret så barske og snerpende.
Især Sydamerika producerer mængder af bløde, frugtige rødvine med minimale tanniner, der fint egner sig til at drikke uden mad. Chile har tidligere været en mester på dette område, men Argentina konkurrerer på samme boldbane, og det samme gør selvfølgelig også Californien.
Selv om størsteparten af disse panamerikanske rødvine er lavet af Bordeaux-druerne Cabernet Sauvignon, Merlot, Malbec og Carmenère, som i deres hjemland producerer vine, der som unge er ret så barske og snerpende, får druerne i Nord- og Sydamerika en ekstra modenhed og derfor blødere tanniner.
Og det, alle disse nord- og sydamerikanske rødvine har til fælles, er en vis åbenbar sødme, der får dem til let at glide ned og giver vindrikkeren indtryk af, at vinen i sig selv er mad.
Romaneé foran tv'et?
Denne »sødme« skyldes typisk et højere alkoholniveau, end det er almindeligt i Europa, hvilket kan betyde, at tv-drikkerne er nødt til at passe på med ikke at drikke alt for ubehersket.
Sydafrika og Australien producerer også oceaner af modne, frugtige, bløde rødvine - selv om en høj pris i disse lande ofte betyder en vin med en ambitiøs mængde tanniner, eftersom de er produceret med henblik på et langt liv i flasken.
Mange af disse vine, specielt de billigere typer, er produceret med henblik på at blive drukket unge
For mit eget vedkommende er den mest perfekte druetype til vindrikning uden mad Pinot Noir, selv om jeg er sikker på, at producenterne af de fineste rødvine i druens hjemland Bourgogne ville gyse ved tanken.
Opfordrer indtrængende tv-drikkerne til at nyde den i fulde drag.
Det er ikke sådan, at jeg foreslår, at tv-vindrikkerne skal slå sig ned med et glas Chambertin eller Romanée-Conti, men et glas super frugtig Pinot Noir fra New Zealand, Californien, Australien eller Chile - eller for den sags skyld Tyskland eller Østrig, der begge producerer nogle fremragende eksempler - kunne lige være sagen.
En god vin bør være umiddelbart tiltrækkende, have en vis frugtig sødme, ikke for mange tanniner og et forfriskende anstrøg af syrlighed som modvægt. Mange af disse vine, specielt de billigere typer, er produceret med henblik på at blive drukket unge og uden alt for mange falbelader.
En anden tv-drue er Pinots nære slægtning, Beaujolais-druen Gamay. God Beaujolais er en særdeles behagelig drik også uden mad, sprød som den er og med en meget tydelig frugtig aroma. Generelt er kvaliteten i Beaujolais-regionen langt om længe stærkt stigende. Jeg opfordrer indtrængende tv-drikkerne til at nyde den i fulde drag.
Jo mere jeg snakker med folk om, hvordan de bruger vin, des mere forstår jeg, hvor stor efterspørgslen er efter hvad, man kunne kalde »tv-vin«.
Nogle af os vil måske nok udbrede os lidt om, at det da er meningen, at vin skal drikkes til mad ved bordet, men i praksis bliver en stor del af vinforbruget drukket uden mad og uden anden formel ledsagelse end en fjernbetjening.
Alle dem med stor tannin-indhold, der giver en følelse af tørhed i munden, det vil sige de mange unge vine, der er beregnet til længere tids lagring.
Selv om det for nogle tv-vindrikkere vil være nok, at vinen har promiller og er billig, er jeg sikker på, at læserne af denne avis er noget mere kræsne end som så. For mange mænd - og det har primært været mænd, der har talt om deres ønske om den perfekte tv-vin - er en vins fornemmeste pligt at være rød.
En betydelig del af rødvinene er dog særdeles uegnede til at drikke uden mad: Alle dem med stor tannin-indhold, der giver en følelse af tørhed i munden, det vil sige de mange unge vine, der er beregnet til længere tids lagring.
Faktisk vil jeg gå så vidt som at sige, at langt størstedelen af de italienske rødvine og røde bordeaux'er er bedst, hvis de drikkes sammen med mad.
Valpolicella til filmen
De blødere italienske rødvine er nok mere egnede til at drikke foran tv'et, ikke mindst vinene fra Puglia og Sicilien, men samtidig har disse sydlige egne en tendens til at producere vine med relativt højt alkoholindhold, hvilket har en større effekt (en fordel eller en ulempe, alt efter hvordan man ser det), når man drikker dem uden mad.
De italienske rødvine, der er frugtagtige og til at komme i nærheden af, men ikke nødvendigvis alt for kraftige, kommer fra Adriaterhavskysten i Marche og Abruzzi, visse Valpolicella og helt bestemt Bardolino i Veneto, Friuli og Alto Adige.
I øjeblikket ville jeg anbefale bordeaux-entusiasterne at holde sig til de mere søde vine på højre bred
Tidligere ville jeg også have nævnt Piemontes Dolcetto (»den lille søde«), der engang var en dejlig blød vin og velegnet til at drikke uden mad, men alt for mange producenter synes i dag at sigte på en mere snerpende fadsmag, ligesom de har gjort det med den anden lokale »hverdags«-drue Barbera.
Hvad angår den røde bordeaux-vin, er dette den mest perfekte tørre, strukturerede vin til at blive drukket sammen med mad - selv om flere og flere produceres med henblik på at understrege frugten, og jeg skulle blive meget overrasket, om ikke mindst en halv snes billige bordeaux-brands specifikt beregnet til at drikke uden mad vil se dagens lys i løbet af de næste år.
I øjeblikket ville jeg anbefale bordeaux-entusiasterne at holde sig til de mere søde vine på højre bred. En 2000 Pomerol eller Lalande de Pomerol måske eller - lettere, men blødere - en 1997.
Den nye verden
Spanien kan præstere mangen en rød tv-vin. Vær lidt varsom med Ribera de Duero og Priorat, der som unge generelt er skarpe, med kraftige tanniner og fadsmag. Rioja-typerne er for forskellige til, at man kan generalisere, men en ung Joven lagret på stålfad ville være sagen.
Generelt er Den nye Verden faktisk meget, meget bedre til at producere rødvine
Mange af de billige rødvine fremstillet i de mere obskure spanske vinregioner, som synes at strømme ud fra den iberiske halvø i store mængder, er bløde og frugtige nok til, at de er udmærkede til at drikke uden mad.
Masser af frugtsmag og -duft, det er den vintype, vi først og fremmest forbinder med Australien, og det er også nøglen til en vellykket vin-uden-mad. Generelt er Den nye Verden faktisk meget, meget bedre til at producere rødvine til at drikke uden mad end Europa.
Dette skyldes til dels det stabilere solskin, der udmønter sig i fuldt modne druer, og til dels at vinproducenterne bevidst gør, hvad de kan, for at vinene skal bevare enhver lille smule frugt, i stedet for at udvikle en type vin, der måske kræver nogle få år på flaske for at blive bedst.
Deres hjemland producerer vine, der som unge er ret så barske og snerpende.
Især Sydamerika producerer mængder af bløde, frugtige rødvine med minimale tanniner, der fint egner sig til at drikke uden mad. Chile har tidligere været en mester på dette område, men Argentina konkurrerer på samme boldbane, og det samme gør selvfølgelig også Californien.
Selv om størsteparten af disse panamerikanske rødvine er lavet af Bordeaux-druerne Cabernet Sauvignon, Merlot, Malbec og Carmenère, som i deres hjemland producerer vine, der som unge er ret så barske og snerpende, får druerne i Nord- og Sydamerika en ekstra modenhed og derfor blødere tanniner.
Og det, alle disse nord- og sydamerikanske rødvine har til fælles, er en vis åbenbar sødme, der får dem til let at glide ned og giver vindrikkeren indtryk af, at vinen i sig selv er mad.
Romaneé foran tv'et?
Denne »sødme« skyldes typisk et højere alkoholniveau, end det er almindeligt i Europa, hvilket kan betyde, at tv-drikkerne er nødt til at passe på med ikke at drikke alt for ubehersket.
Sydafrika og Australien producerer også oceaner af modne, frugtige, bløde rødvine - selv om en høj pris i disse lande ofte betyder en vin med en ambitiøs mængde tanniner, eftersom de er produceret med henblik på et langt liv i flasken.
Mange af disse vine, specielt de billigere typer, er produceret med henblik på at blive drukket unge
For mit eget vedkommende er den mest perfekte druetype til vindrikning uden mad Pinot Noir, selv om jeg er sikker på, at producenterne af de fineste rødvine i druens hjemland Bourgogne ville gyse ved tanken.
Opfordrer indtrængende tv-drikkerne til at nyde den i fulde drag.
Det er ikke sådan, at jeg foreslår, at tv-vindrikkerne skal slå sig ned med et glas Chambertin eller Romanée-Conti, men et glas super frugtig Pinot Noir fra New Zealand, Californien, Australien eller Chile - eller for den sags skyld Tyskland eller Østrig, der begge producerer nogle fremragende eksempler - kunne lige være sagen.
En god vin bør være umiddelbart tiltrækkende, have en vis frugtig sødme, ikke for mange tanniner og et forfriskende anstrøg af syrlighed som modvægt. Mange af disse vine, specielt de billigere typer, er produceret med henblik på at blive drukket unge og uden alt for mange falbelader.
En anden tv-drue er Pinots nære slægtning, Beaujolais-druen Gamay. God Beaujolais er en særdeles behagelig drik også uden mad, sprød som den er og med en meget tydelig frugtig aroma. Generelt er kvaliteten i Beaujolais-regionen langt om længe stærkt stigende. Jeg opfordrer indtrængende tv-drikkerne til at nyde den i fulde drag.
